Når en ko havde kælvet, skulde man malke på knæ, for at mælken skulde blive god. Optegnet i Kristiansstad.
At stille bier: Man aftager sin hat med sin højre hånd, falder på knæ og siger: Bi bi retfærdigheds bi bi i navnet..... Men man skal være æfor ved dem. Anders Udesen, Norup.
En kongeløsen er så stor, at når kongen sidder på sine knæ, og man hælder pengene ud over ham, og de ruirer selv ned, som de vil, så kan de helt skjule ham til sidst. Når han bliver taget til fange et eller andet sted, kan han kjøbe sig fri med den kongeløsen. søren hansen, hårup. ;
Da Oster-Nykirke i Vejle amt for flere hundrede år siden blev bygget, lod bygmesteren de ord falde: "Alle mine håndlangere er store mænd så nær som lille Otto; han er kun atten alen til knæene." c. h. møller.
Ned for Ole Broes hængte kræmmeren. Han lå pi knæene, da de fandt ham. Han havde været inde i Fuldbro mølle og nogle fra Ydiny havde set, at de slæbte ham ned i krattet Noget galt. er der endnu der nede. R. R. Randløv, Tåniog. Se forøvrigt mere herom i J. A. V 481-484.
Min moder fortalte, at de gjorde hove fra Malling til Vilhehnsborg. For at komme tidlig nok skulde både karle og piger ride. Da skjorterne kun var tre alen vide, måtte pigerne samle dem op og sidde med de bare knæ. Fros de dem, kunde de lige svøbe forklædet om dem. Kirstine Jespersd., Hvilsted.
Kongen lovede kolonisterne, inden de kom her. at de skulde få græs til æ knæ, men da de kom, så var der lyng, der kunde nå i efter der' mede. Der blev kun tre tilbage, alle de andre rejste deres vej igjen. Den ene var i Knurréborg, og han hed Jakob ølslæger, den anden boede oppe sonden StoreRygbjærg, og den tredje var i Lille-Rygbjærg. Dem, der blev....
En aften sad der nogle og spilte kort i et hus ved Per Kuk ved Oleesborg kirke. De spilte om, hvem der skulde hente et lig ovre fra kirketårnet og komme og lægge på bordet for dem. Det lig, der skulde hentes, var af en, hvis ben var rådnet af i knæene. Så faldt det Kristen Kuk til, og han udførte også pålæget. Men så blev der foreslået, at de skulde...
En mand, der gjorde grave til lig, han var en nat gået op på kirkegården for at kaste en grav. Da han var kommen så langt ned som til hans knæer, gav det et forfærdeligt vræl, så det formelig sang i kirken. Så satte han lige spaden ned i jorden og holdt op med arbejdet. Da gav det nok et vræl. Han var ikke ræd, men satte sig lige ned på knæerne. Så kom...
Frugtsommelige må vare sig for at bryde træ eller ris for deres knæ, ti ligesom knæet knager, går barnets rumpe immer. j. b.
Sale kirke, Ginding herred, udmærker sig ved sit høje kirketårn. Da han, som byggede det, skulde sætte spiret på, kunde han sidde på sine knæ og sætte det op, og hans ben var så lange, at de nåede over vejen, som går gjennem Svendstrup, en halv fjerdingvej syd for Sale. Mens han nu sidder der, kommer en vogn kjørende med et svært læs korn, og den kjørte...
En mand, der hed Søren Klavsholm, sad en gang i Bræstrup kro og fortalte historier. A drømte den anden nat, som han kunde bande på, te a var i helvede. Hvad så du der? siger de andre til ham. Der så a mange kjendte folk, og så navngav han flere mænd, men dem kjendte a ikke og kan ikke huske. Den ene sad med en anden mands kone på knæerne, og...
Når der ringes sammen til gudstjeneste, tager mange gamle og en del yngre mænd til hatten, så snart det første klokkeslag lyder. Forhen bøjede de gamle i kirken altid deres knæ, når Jesu navn blev nævnet. J. Kr. Nielsen, Grindsted.
Imellem byen her og Holmegårdene osten for er en dal, der kaldes Rææragerdal. En frugtsommelig kone vilde gå der over, og da kom der en ulv til hende. Hun kunde ikke komme fra den og satte sig så ned på hendes knæ og bredte hendes forklæde ud. Så satte ulven sig på forklædet, vendte ryggen til hende og gav sig til at tude. Nu løsnede hun forklædet og kom...
Lille-K?itid på Rugballe mark kunde læse over grise. Vi havde en gris, der var lam, og så var han også ved den. A var en dreng på en 8 år og skulde holde ved den. Så begyndte han at læse og strøg fra låret og ned ad. Tror du, det er i låret? sagde a. Hvys, ti stille, og så begyndte han igjen. Er det i knæet? ¦ Vil du være stille, knægt, og så...
Den Søren Smed var ret en skjælm. Han kom en gang ridende fra Grindsted og vilde over ad Skovsende. Det var så langt om ad broen ved Sonder-Omme, og han kunde vel sagt nok ride lige over åen. Da han var kommen i følge med en, der var gangende, sagde han til ham, at han godt kunde sidde op bag ved, og det var han glad ved og kom op. Da de kom ud i åen,...
En gammel mand, Per Kjeldsen, skulde ligge og luge i haven på Rybjærg om søndagen. En dag kom der bud, at han skulde øjeblikkelig komme og kjøre med herskabet til kirken. Han kom da i sine beskidte hvide knæbugser og satte sig på bukken. Det var fruen gal over, men han sagde blot, at han kunde ikke få tid til at skifte tøj, og så blev han siden fri for...
Jeg og min Broder oplevede en Gang noget, som vi aldrig har kunnet forstå. Vi lå begge i Karlekammeret en Nat, og da vågnede jeg ved, at der bankede i Loftet oven over os, som en kunde have sat sit Knæ eller sin Fod hårdt ned i Fjælene den ene Gang efter den anden. Jeg kaldte på Jørgen, og vi lå begge og hørte på det en Tur, men så faldt han i Søvn igjen...
Der var en Mand i Førstballe, der hed Hans Kruse, og han kom siden op at bo i Tørrild. En kjøn, månelys Aften går han ad en Vej fra Holkenhus Kro (o: Tøsby) og hjemad, og han går nok så fri. Da ser han en Mand sidde ved en Vejsten på hans Knæ og med Ryggen til Vejen, og han sidder og piller i Jorden ned ved Stenen. Så standser Hans Kruse og siger...
I Egnen omkring Engestofte og Våbensted boede der en Toller, det var sådan én, som gik og talte Folks Korn på Ageren. Han gjorde så megen Uret, imens han var levende, og efter hans Død gik han igjen endog ved højlys Dag. Men i hans Hjem var der ingen andre, der kunde se ham end en lille Pige. Hun sagde tit, når han kom, at hun løb hen og stod imellem...
