En mand, der hed Søren Klavsholm, sad en gang i Bræstrup kro og fortalte historier. A drømte den anden nat, som han kunde bande på, te a var i helvede. Hvad så du der? siger de andre til ham. Der så a mange kjendte folk, og så navngav han flere mænd, men dem kjendte a ikke og kan ikke huske. Den ene sad med en anden mands kone på knæerne, og...
Når der ringes sammen til gudstjeneste, tager mange gamle og en del yngre mænd til hatten, så snart det første klokkeslag lyder. Forhen bøjede de gamle i kirken altid deres knæ, når Jesu navn blev nævnet. J. Kr. Nielsen, Grindsted.
Imellem byen her og Holmegårdene osten for er en dal, der kaldes Rææragerdal. En frugtsommelig kone vilde gå der over, og da kom der en ulv til hende. Hun kunde ikke komme fra den og satte sig så ned på hendes knæ og bredte hendes forklæde ud. Så satte ulven sig på forklædet, vendte ryggen til hende og gav sig til at tude. Nu løsnede hun forklædet og kom...
Lille-K?itid på Rugballe mark kunde læse over grise. Vi havde en gris, der var lam, og så var han også ved den. A var en dreng på en 8 år og skulde holde ved den. Så begyndte han at læse og strøg fra låret og ned ad. Tror du, det er i låret? sagde a. Hvys, ti stille, og så begyndte han igjen. Er det i knæet? ¦ Vil du være stille, knægt, og så...
Den Søren Smed var ret en skjælm. Han kom en gang ridende fra Grindsted og vilde over ad Skovsende. Det var så langt om ad broen ved Sonder-Omme, og han kunde vel sagt nok ride lige over åen. Da han var kommen i følge med en, der var gangende, sagde han til ham, at han godt kunde sidde op bag ved, og det var han glad ved og kom op. Da de kom ud i åen,...
En gammel mand, Per Kjeldsen, skulde ligge og luge i haven på Rybjærg om søndagen. En dag kom der bud, at han skulde øjeblikkelig komme og kjøre med herskabet til kirken. Han kom da i sine beskidte hvide knæbugser og satte sig på bukken. Det var fruen gal over, men han sagde blot, at han kunde ikke få tid til at skifte tøj, og så blev han siden fri for...
Jeg og min Broder oplevede en Gang noget, som vi aldrig har kunnet forstå. Vi lå begge i Karlekammeret en Nat, og da vågnede jeg ved, at der bankede i Loftet oven over os, som en kunde have sat sit Knæ eller sin Fod hårdt ned i Fjælene den ene Gang efter den anden. Jeg kaldte på Jørgen, og vi lå begge og hørte på det en Tur, men så faldt han i Søvn igjen...
Der var en Mand i Førstballe, der hed Hans Kruse, og han kom siden op at bo i Tørrild. En kjøn, månelys Aften går han ad en Vej fra Holkenhus Kro (o: Tøsby) og hjemad, og han går nok så fri. Da ser han en Mand sidde ved en Vejsten på hans Knæ og med Ryggen til Vejen, og han sidder og piller i Jorden ned ved Stenen. Så standser Hans Kruse og siger...
I Egnen omkring Engestofte og Våbensted boede der en Toller, det var sådan én, som gik og talte Folks Korn på Ageren. Han gjorde så megen Uret, imens han var levende, og efter hans Død gik han igjen endog ved højlys Dag. Men i hans Hjem var der ingen andre, der kunde se ham end en lille Pige. Hun sagde tit, når han kom, at hun løb hen og stod imellem...
Lav a var Ungkarl, skulde a en Aften mellem 10 og 11 kjøre fra Dons til Almind og hente Lærer Simonsen, som var der ovre, det var ham, der siden kom til Bjært. Udenfor Byen kjørte a på Landevejen pludselig imod en fast Gjenstand, så det gav et stærkt Sæt i Vognen, og Hestene sank ligefrem i Knæ, og a troede da, Vognen var vælt. A kommer til Almind og...
Der fortælles, at det var så slemt med Spøgeri i Loftlund Gård, så man til sidst besluttede at flytte Gården hen på et andet Sted. Den blev så bygget nord for Loftlund Bakke, hvor den nu ligger. Der gik hovedløse Heste og Grise i Gammel-Loftlund. An Dorrit havde en Nat set sådan noget, da hun kom forbi den gamle Gårdsplads, og sank i Knæ og udbrød i sin...
En Præst i Mjolden havde den slemme Vane at spasere på Kirkegården om Aftenen. Hans Kone klagede over det til Karlen, og han klædte sig ud og gik op på Kirkegården. Præsten talte ham til: »Er du et Menneske så tal, er du en Djævel, så vig.« Karlen svarede ikke, og så begyndte Præsten at mane ham ned. Da han er sunken til Knæene, så råbte han: »Holdt,...
Præsten gik på Kirkegården om Aftenen, og så vilde Karlen kyse ham og tog et Lagen over sig. Da de nu mødtes, talte Præsten ham sådan til: »Er du et Menneske så tal, men .... ellers maner jeg dig ned i Afgrunden.« Karlen tav, og så manede Præsten ham ned til Knæene. Nu gav han sig til Kjende, og Præsten hentede da Vin og Brød og tog ham til Alters, inden...
To Kjæmper byggede Tømmerby og Vust Kirker. Den første var så høj, at han lå på sine Knæ og satte Taget på. Da han i Vust så, at Tømmerby Kirke var den kjønneste, blev han arrig og kastede en stor Sten efter den, men den ramte ikke. Stenen ligger i* endnu østen for Kirkegårdsdiget, og der er 5 Huller i den, som er Mærker af hans Fingre. Lærer Sogård...
Det var to Kjæmper, der byggede Tømmerby Kirke, og den ene var så stor, at han kunde sidde på Knæ og lægge den sidste Sten på Tårnet. Da det var bygget, gik den største af Kjæmperne over Fjorden til Vusi, og da kunde han se, at Tårnet stod skjævt. Så blev han ærgerlig og tog en stor Sten, som han vilde slå Tårnet ned med, men Stenen faldt lige østen for...
Givemanden havde sagt, at dersom de kunde komme over 7 Kirkesogne og så en Hovedlandevej, så var de frelst fra Dragen. Men kun Manden kom så vidt. Konen ligger tæt ind til HolstebroHorsensvejen, det er den samme, der går fra Vrads til Løve. Manden, der grov Dyssen igjennem, var ved at dyrke Marken der omkring, og så vilde Højen stemme for Vandet fra hans...
Bødkerens Nabo havde tjent hos en Forvalter. En Nat var han oppe, og da var det, som han livagtig hørte Forvalteren komme op ad Trappen, gå lige hen til ham og tage ham i Brystet, så han sank i Knæ og dog vidste han, at Forvalteren var der ikke. I det samme forsvandt også Skikkelsen. Natten efter døde Forvalteren. Fra Lendemark. E. Trier.
Lige før min lille Faster i Ikast døde, hun var 11 Uger gammel, kom der en Nabokone rendende derom med Dej på sine Hænder og sagde: »A var ved at dejne, men a kunde ikke andet, end a skulde herom, for det kom mig for, som Ane Marie skulde dø på mine Knæ,« og dermed tog hun så Barnet op og sad med det. Lige et Øjeblik efter døde Barnet på hendes Knæ, som...
En Mand skulde en Aften igjennem en Skov og havde en hel Del Penge med sig. Han blev mere og mere angst, eftersom han kom nærmere til Skoven, og til sidst faldt han på hans Knæ og bad så inderlig til Vorherre om at hjælpe ham. Da han havde endt sin Bøn, blev han mere rolig og var ikke længere ræd. Så kom han også godt gjennem Skoven og til sit Hjem....
Jens Kornelius i Bælum kuude både få det til at tordne og lyne. Han var en gang soldat, men blev kjed af tjenesten. En befalingsmand spurgte ham, om han kunde gjøre trolddomskunster. Det bejaede han og bad befalingsmanden om at trække støvlerne af sig. Han tog også fat, men benet gik over i knæet. Hau satte stykkerne sammen igjen, og så gik han lige godt...
