I et af husene i Limbjærgene ved Himmelbjærget byttede bjærgfolkene deres børn. De havde fire, det ene efter det andet af den slags. De var lige store, og når de blev tyve år, så dode de. De gav ikke anden lyd fra sig end brøl. De havde alle sammen hugtænder og gik på fire, og havde negle, der lignede mere kløer end negle. Min fader så to af dem. Hårup.
Pastor Hans Muller i Velling var også en gammel rationalist. Han stod og rakkede de gamle salmer ned i en juledags-prædiken og sagde såledos, at det var noget pjat, hvad der stod i do to salmer: Nu hede vi don helligand, og: Fra himlen højt kom vi nu her. Men da ban så efter tjenesten kom ud af kirken, stimlede mændene sammen om ham og truede ham med...
Om at holde dine Kreaturer fri for Trolddom. Så tag 3 Kattekillinger og grav dem ned i dit Gårdsled, som dine Kreaturer går ud og ind, men lad dem vende Kløerne i Vejret, så er dine Kreaturer fri for Trolddom i 7 År. Eller: En Hugorm som går selv til Huse, kom den i en ny Potte og tillige have Grønjord af de tre Hjørner af din Mark, og grav den ned under...
På Kjeldgård henne i Nørre-Salling kom der lige sådan en honnet Karl ind, og de bød ham til, om han vilde ikke spille med dem. Så fik han fat på Klør Es, og den faldt på Jorden. De beder en bitte Pige om at tage den op. Hun så lange Kløer sidde ud af hans Støvletæer og render så ud ad Kjøkkenet og siger det til hendes Moder. Så blev det galt, og de fik...
Henne i Kalvhave, en Gård i Sejcrslev, sad de og drak og svirode og holdt, et elendigt Hus, og de spillede også Kort. Konen var høj frugtsommelig. En pænt klædt Person kommer ind . . . Kløer ud af hans Støvler. Konen ud og tager et Øg, hvor frugtsommelig hun var og rider op til Præsten. Han kommer. Hul i Ruden og driver ham der ud. Ikke senere Kortspil...
I min Faders, Christen Jensens, Stue i Hvejsel stod i min Barndom en Bilæggerkakkelovn, på hvilken var fremstillet en Grib, der forte et Barn med sig i sine Kløer. Den såes med udslagne Vinger, og Kløerne holdt i Barnets Skjorte. Neden under stod: Da jeg greb Overmand ved Fod, tog han mig bort med sig, ti råder jeg hver Ven så god, han spejler sig i mig....
De gamle har fortalt, at der i gamle Dage har ligget et Kloster ved Feddersens Gård i Karup lige nord for Kirkegårdsdiget. Fra det Kloster førte en muret Gang op til den nordre Dør i Kirken, og denne Gang brugte Munkene, når de gik op til Kirken. Da min Moder blev begravet, stødte man på en Del af Gangen, og der var så mange Sten, at de nær ikke havde...
I Vestervig var de så slemme til at spille kort.... Der kom en person ind at spille med dem og vandt alle deres penge fra dem. Et kort faldt ned. Kløer ud af støvlerne. Bud efter præsten. Strid imellem dem. Lod ham høre, at han havde stjålet et firskillings-brød. Ja, det, han havde taget til det onde med den ene hånd, det havde han givet ud til det gode...
Der var et kloster omme ved Skanderborg, der kaldtes Ring kloster. Derfra og til slotskirken var en løngang. Ved vestre ende af Mos sø ligger Kloster mølle, som også har været et kloster for nonner. Der er nylig fundet levninger af murene. Derfra og til Borg kloster på den anden side af søen, som var et munkekloster, var der også en løngang. ane...
En mand rejser fra Kjøbenhavn til Korsør, hælder pengene af pungen, og værten giver han de halve. Han giver pigen en skilling og rejser til Nyborg. Der gjør han lige sådan, rejser til Middelfart og gjør ligeså. Nu har han ingen tilbage. Hvor mange fra først af? 14 skilling. Jørgen Hansen.
I en gi. bibog, som mange kom for at låne, havde fader skrevet: Bogen haver ingen liv, hvem den stjæler, er en tyv, han skal så med bodlen tale, ravne og krager skal over ham gale. Bindslev, Vendsyssel. Friskolelærer Jørgen Hansen.
I julestuerne legede vi også : Den rige hr. Randsbjærg. Han var svært udpyntet, og for det meste havde han klokker på. Han hoppede og sprang og havde en flok svende med sig. Bag efter ham kom fattig Per Eriksen, skrutrygget, pjaltet og med alle sine lurvede sønner. Jørg. H., Mads Jensen, Udby sogn.
Leveren af en hane og ikke af en and, jeg og min kjærest vi gik over et vand, under det vand var hviden sand, så snart en hare rejser en hund, tre muskat vejer et pund, nelliker et kvintin, så hser jeg allerkjæresten min. Jorg. H.
Leveren af en høne og ikke af en kanin, alt vand var omvendt til vin, alle nelliker til muskater, alle skillinger til dukater, alle grønne skove var kjærlighedsfuld', så vil jeg være min kjæreste huld, at vi kan være så frydefuld. Jog. H.
Bliver der en hvid rose blandt en klynge røde, skal man bære lig af huset. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01669
Det er et sikkert tegn, at dons st. Hans log, der forst visner, skal først dø. Jørg. H.
Når hanen eller hønsene kagler på hjalet efter kl. syv, doer snart én af familien. Jørg. H.
Der spørges lig, når man hænger hvidt linned ud nytårsaften, ti den, der klæder først gjærde, skal først klæde lig. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01587
