En karl og en pige var ude at grave torv. Han vidste ikke af, at han var varulv, og det var imod hans vilje. Så grov han en tid, men da skulde han hen i hans eget ærende. Om lidt kom en stor, grimme ulv .... Forklæde .... sled det i pjalter. Bort igjen. Lidt efter kom karlen, og de begynder at grave. Så siger pigen: «Du kan tro, a har været ved mit spil,...
Lindknud kirke har fået navn efter en lindorm, der gik og åd de dode af gravene og var så forfærdelig stor, at folk ikke kunde komme ad kirken for den. Den lå oppe på loftetog var en forfærdelig prygl, som de ikke kunde komme af med, og skyde den kunde de heller ikke. Så blev der lært dem det råd, at de skulde dræje en tyrekalv op i tre år, og den skulde...
Når man forhen vilde fange en nisse, brugtes følgende fremgangsmåde: Man gik ud i skoven for at fælde træer. Ved lyden af et træes fald kom æ nisser løbende, alt hvad de kunde, for at se, hvordan folkene bar sig ad med det, og de satte sig da ved siden af dem og snakkede med dem både om det ene og det andet. Folk vilde den gang gjærne have en nisse i...
Provsten kuude ikke lide, at folkene røgte tobak nede i udhusene, men Kristen Kusk røgte alligevel. En gang kom provsten uforvarende over ham, uden at han tænkte på det, som han stod og røgte af en lille kridtpibe. Han lod piben glide ned mellem sin trøje og vest. hvorpå han greb sig selv i halsen og gav sig jammerlig. Hvad, røgte du nu atter tobak her...
Der var en rakker, der hed Spå-Mathis og hans kone hed Maren Marie. De sloges altid så forskrækkelig. En dag var der bryllup i Flensted, og der var de også komne til stede, for de søgte jo til slige steder. Den tid var det skik, at alle gjæsterne havde børnene med. Mathias havde en gang mistet sin ene store tå, den var frossen af ham. Da de nu havde fået...
Min fader tik som knægt det ene ben i stykker ved at skride og falde på isen, og så kom ban til doktor Bredenfeld på Frisenborg, der forbandt ham. Hans moder skulde være ved ham for at pleje ham, og de lå sammen i ét kammer og i én seng. Men ved det hun nu var tungere end han, så skred han ned imod hende i sengen, og hun kom i søvne til at klemme benet,...
En hjort med store takker havde forvildet sig ud til Grindsted, ret ud i den bare egn. Så kom der en bitte hund efter den, og den drev den ud i en engmose. Der var den så uheldig, da den sank ned, at vride sin ene forhov af led, og så sprang den med 3 ben, og det gjorde forfærdelig ondt for den at gå. Manden, der havde ejendommen, fik den at se, og han...
Vi har haft mange stærke folk i Jylland. Så var der en, der hed Store-Søren, han boede i Vissing, og han var så stærk, at han kunde bære en bøg, som der var 4 eller 5 læs i. Så var han gået i skoven for at stjæle, som ikke var så sjældent i de tider. Men det blev opdaget, og de kom så for at ville pante ham. Så siger han: "Da er det strængt, en skal...
En Enkekone her i Byen det var netop Hans Larsens Moder hun havde en Klod, der skulde skjæres. Dyrlægen var kommen og havde sat Klemmer på, og så skulde en gammel Røgter, som var der og kaldtes Kristen Husmand, skj ære det af. Men så tog han fejl og skar det af ovenfor Klemmen, han vilde jo ikke have gjort det, men det var af Uagtsomhed, og nu råbte...
Klemme i Sorte Mose var en pæn høj Mand med kridhvidt Skjæg, han har en Datter gift i Brandstrup. En Gang var der Julebesøg et Sted i Nærheden, og allerbedst som de sidder og spiser, så siger Klemme: »Nå, nu er der nok noget galt der hjemme i Skoven.« Gjæsterne så til hverandre. Men så siger han lige så stille: »Han skal nok blive, hvor han er, til a...
På Juliegård på Skårup Mark var der sådan Ufred af en Gjenganger. De kunde ikke holde Porten i, og i Selekammeret var der Uro, og i Karlekammeret og i Stalden kunde Karlene ikke sove, Pigekamrene måtte de flytte, og i en af Staldbåsene var den Hestes Manke knyttet så fast, at den var næsten ikke til at løse op; Hesten, som stod der, skummede hver Morgen....
I gammel Tid gik Havet ind til Randrup, og nu ligger det endda en halv Mil derfra. Så var der en Sørøver, som hvert 4de eller 5te År kom og hjemsøgte Egnen, og Folk kunde ikke gjøre noget mod ham, han tog deres Kram og brændte det, ligesom det nu traf sig. Men så var der en ung Mand, der hed Ran, han samlede nogle Karle og indøvede dem i at bruge Våben....
Der var Bryllup i Gundestrup, og der var en Mand med i Selskabet, som var så forvoven, at han slog et Væddemål med de andre, at han turde gå op midt om Natten og råbe Hurra for Kirkedøren. Han udførte det også, og da kom der to store Hunde og tog i hans Kjole og klemte på ham. Men han var så stærk, te han slæbte Hundene med sig ned til en Sten, der...
Noget syd for Hjanhøw ligger en stor, bred Kampesten på en Mark. Den vilde Manden, som ejede Marken, have bort og sendte derfor fire Karle hen med store Stålstænger, at de skulde brække den op og få den bort. De fik da Stængerne under Stenen og var ved at lette den; men da så' de til deres store Skræk, at Stenen lå på andre store Stene og dækkede over en...
En Mand fra Hillerslev, Jens Jensby, begyndte at kjøre hjem af en Høj på hans Mark, der kaldes Galgehøj. Da han havde kjørt et Par Dage, blev der sådan en Støj i Gården om Natten, som om der kom en hel Hoben Vogne kjørende ind i Gården, og der kom en bitte Mand ind til ham og gav sig til at klemme og plukke ham: om han vilde jævne den Høj igjen, for det...
Min farbroder var fra Sønåer-Mølgård. Han var kjæreste med en pige, der tjente i et sted norden for. I dether sted boede en enkekone, og hun havde noget mere end pigen, så tykte familien, han skulde tage hende, og han mente da også, det kunde gå. Men derover blev den anden pige misfornøjet. Det var i hostens tid. Så gik hun ned til den kone, han nu var...
En syp ige var henne at sy for en endnu levende kone i Bredstrup. Allerbedst som de sidder, klemmer symaskinen på med at sy, og konen var nærved at tabe både næse og mund over den forunderlige fremtoning. Da hun spurgte pigen om, hvad det betød, svarede hun, at hun nu skulde hen at sy toj, der skulde bruges til en ligbegjængelse. Den samme kone havde i...
da.etk.DS_02_H_00394
Hjemme ved min faders ude på Glarbo-Hedegård der lå så mange syge folk. Vi havde forst en gammel kone af vore nabokoner at passe de syge op. Så blev hun syg og vilde hjem. Vi fik da en anden nabokone, og hun var der en dags tid eller to, så blev hun syg og dode der, og den anden døde også, og de blev begravet én dag. Folk troede, det var en smitsom syge,...
En pige fra Sjcella?id har fortalt mig, at mens hun var ung, kom det al tid over hende, at det klemte hende om natten, og hun kunde mærke, at det kom fra lodderne og gik op til brystet, og det trykkede forfærdeligt, men om også den tur var ovre, så turde hun alligevel ikke lægge sig til at sove, for så kom det igjen. Hun talte nu med folk om, hvad hun...
For en 70 år siden var der en præst i Sønder-Harritslev, der hed Weise. Han havde en avlskarl, der tillige var kusk for ham og var noget betroet. Når han så kom til Hjørring, skulde han jo forrette ærender for præsten. En gang gav han ham det bud med, at han skulde gå ind til Steffen Hattemager, det var den eneste hattemager der var i Hjørring i de...
