Her i Sognet findes tvende Høje sønden Nørby, kaldet Nørbyhøje, hvorom er følgende Tradition, at der i fordum Tider haver været Bjærgfolk i disse Høje, og hvilket er berettet af en gammel Mand, som i sine unge År, medens han vogtede Fæ, haver set en Søndag under Prædiken i en klar Solskin en stor lang Mand komme op af den vesterste af disse Høje og lagt...
I Vogn by, Mosbjærg sogn, var en gang en stor pulverheks, især var huu bandsat til at tage folks brændevinslykke. Når nogen af dem, huu havde pik til, vilde brænde eller »klare«, så kunde den, der vilde stille sig i linje mellem deres huse, lugte en stank af bræudevin, der lob ad heksens hus til, enten det så var med eller mod vinden. Somme tider havde...
Der tjente en pige på en 15, 16 år på Børglum kloster, og hun var snart de andre piger vel klog, for hun kunde få deres vanter og træsko til at dandse, og de sagde da til herremanden det var kammerherre Hillerød te når hun ikke kom væk, så vilde de ikke være der. En dag vilde de have rejst alle sammen. Så sagde kammerherren til kusken, at han skulde...
Der boede en mand i Østrup, som hed Anders Allehånde, han var klog, men var vel alligevel ikke så klog som Kristen Madsen. Så var der en kjøbmand fra Hjørring, de kaldte Niels Gryt, hans kone havde den kloge mand beskyldt for at være en trold. Nok er det, det bliver galt, kjøbmanden bliver vred, og herredsfogden og så mange store bliver sanket, og Anders...
En mand fra Jetsmark, Per hed han nok egentlig, kom en aften sildig kjørende fra Åby og hjem efter, og havde ikke andet på vognen foruden sig selv end en gammel kone med hendes rok. Som han kjører forbi Mofledam, syntes han, som om han blev så forlæsset, det var lige nap nok, at bæsterne kunde drage vognen, og de begyndte at svede forfærdelig. Men Per...
Min mand var født på Uglkjær mark i Smedstrup sogn, og så var han en dag gået til hans hjem i julebesøg. Som han nu gik hjem om natten ved det lag klokken tolv eller sådan og gik ned igjennem Højgård skov ad en sti, som kaldes Bukselår, hvor han skulde over en lille bæk, som løber ned til Hørup bæk, da kunde han se, ved han kom oppe på banken, te der...
For 30 år siden var jeg og Jep Lund fra Rands i Andkjær skov. Det var en dejlig klar måneskinsnat, og vi gik efter en mår. Endelig efter lang leden fandt vi den ved hundenes hjælp siddende oppe i et stort træ, og hundene bjæffede nedenom. Vi skød nu på den og troede, at den var falden, men den var kun sprungen et stykke længere ned. For det andet skud...
En gårdmand fra Frørup havde været til gilde i Refsvindinge og gik hjem om aftenen i dejlig klart måneskin. Da han så kom til "Kattedammet" i Frørup, faldt det ham ind, at her var det jo, det skulde spøge. "Det er da noget godt sludder," tænkte han, men lige i det samme hører han nogle voldsomme plask i vandet som af en hel flok ænder. Han gik da helt...
En aften a kjørte fra Gammel-Herning by til Herningsholm, styrtede mine bæster lige ned på landevejen, og a brugte pisken, men kunde ikke få dem op. A kunde se under tommen noget, der trippede og virrede frem og tilbage fra én side til den anden for ved bæsterne, men det var uden hoved. Det var, ligesom det ikke vidste, hvad side det vilde til. Der var...
Jeg var i besøg på gården Røkeholm ved Trollenæs og lå i et værelse, hvor der var tre senge. Den ene af pigerne var bortrejst, og på fodenden af hendes seng så jeg om natten et skarpt lys som af en klar stjærne. Jeg var vågen og troede i førstningen, at det var en lysende orm. Da jeg havde stirret så meget som en fem minutter, stod jeg op og tændte lys...
Der kom en dame til Nørlund, og hun skulde ligge i Dronningværelset, da der ikke var anden plads. Ellers lå ingen i det værelse, og hun turde ikke ligge der på anden måde, end jeg lå hos hende. I den tid var jeg husholderske der. Da klokken slog halvtolv, og vi ligger og taler og er godt tilpas, siger jeg: "De må ikke blive forskrækket", og i det samme...
De to norderste mænd i Vester-Torup de sad alle tider i træde med hinanden. Den norderste af dem skyldte den sønderste for, at han havde flyt skjellet imellem dem. Den sønderste sagde dertil: "Det er mosæl løgn". Den ene mand havde en søn, den anden en datter, og de blev gift sammen, så begge gårde kom under ét. Da var begge de gamle mænd endnu levende,...
Der var en pige i Søndergård i Øsløs, hun havde fået et barn i dølgsmål, og det smed hun hen til bindehunden, og så blev der sådant spøgeri; hunden var så gal og urolig, så de kunde ikke have den, men de kunde lige godt ikke få den af med livet, for det den havde fået kristent blod. Det spøgeri gik altid og sagde: "Frels mig, frels mig!" Det var, når...
En smeds enke i Tinglev, som havde fire små børn, giftede sig med en person, som var en sand tyran mod de stakkels små. Denne mand kommer en morgenstund til præsten og ser helt forstyrret ud. "Hvad fattes dig, Kristen? du ser så elendig ud." - "Ak Herregud, kan fatter hjælpe mig, så gjør det. I nat, da jeg ligger vågen, ser jeg børnenes fader stå henne...
Den gamle Kristian Fjord fortæller, at han en aften gik fra Nordenå og vilde over til slottet, hvor han tjente den halve tid. Det var klart frostvejr. Da han kom op på præstens nørremark, rejste der sig en sort skikkelse forved ham. Han vilde snart til at gå på skrå for at gå over broen, som den gang var lidt til oster, men skikkelsen blev ved at skride...
Jeg gik ude en aften silde ad Grøddebøl forte og havde en stor hønsehund med mig. Da jeg kjendte historien om spøgeriet der, var jeg jo ræd, og mere ræd blev jeg, da jeg kom til den bro, der fører over K/estrup bæk, for da kom hunden, der ellers gik foran mig, farende ind på mig og blev ved et stykke vej og trykkede sig ind til mig, og jeg var klar på,...
Det var kort efter a var kommen hertil byen, a gik en aften her fra hjemmet og til Fjellerad i pænt måneskin. Men a blev jo træt og gik så hen til et sted og spurgte, om a kunde ikke ligge der en times tid. A talte ved vinduet, da folkene var kommen i seng. "Ja," siger manden, "du kan gå ind og lægge dig i laden." Men der var så mørkt der inde, te a...
En mand, der bor på Ejer mark, fortæller, at en aften han skulde følge en ung pige hjem, som havde hjulpet hans kone at slagte, og de gik tværs over marken og var komne tæt til landevejen, da ser de noget komme ud fra vejen, som går ind til Tammestrup. Det syntes at ligne en lukket vogn med tændte lygter. De stod da stille, for de tænkte, det var manden...
Min farbroder Helle Nielsen har fortalt mig, at han omtrent 1818 skulde til Ollerup til bryllup hos gårdmand Niels Knudsen, og så red han til Lakkendrup for at gjøre vognlæg med Hans Andersen, som også skulde med til bryllup. Der hørte han, at det spøgte i skovfogedhuset i Sortebjærgvænge, hvilket var noget, som alle dér på egnen vidste, og da brylluppet...
Niels Lollik, som nu bor på Bramstrup mose, fortæller en mængde om Maes Kalle. En aften, da han var noget silde ude og gik igjennem skoven ad vejen til sit hus, kom ham en forunderlig skikkelse i møde, der straks forvandlede sig til en hund, som rak en lang gloende tunge ud af halsen, samt havde et par øjne, hvoraf der funklede den klare ild. Han blev...
