Sydost for Tårs kirke på en temmelig stor hede ligger en enlig gård, som kaldes Sjørup, og tæt derved ligger Sjørup sø. Her skal ligge en stor skat begravet, men en gloende drage ruger over den, og i klart måneskin vil man kunne se dens gloende ojne på bunden af søen, ja, den skal endog stundom i mørke nætter have svævet frem og tilbage over søen. Men...
Kjære nar! Roser og forglemmigej har på denne tid man ej, jeg en anden blomst har kåret, gjækken kommer først på året, bringer bud om fuglekvidder, blomsterduft og gode tider, vi skal modes i det grønne, men modtag da forst den skjønne vintergjæk, den kan du binde i en forårskrands, veninde. Nu er du gjækket, og sagen er klar, den gang du tog brevet, da...
I Stanq) havde de åbne kakkelovne og sad og bankede på lyseklynene at arbejde ved. Uden om dem var der stillet hedetorv op, og så lå de der inden for den kreds og brændte. Der skulde idelig bankes for at banke asken af stykkerne, at de kunde brænde med klar lue, og de måtte ikke være større end en knyttet hånd. Rr. Davgård, Balslundhus, Fåborg.
St. Mortens aften (10. nov.) gives fa^et forste gang om høsten granbær (granris) at æde, ti de siger, at da er der kommet en saft i grenen, klar som vin og meget sod smagende, hvoraf fæet om vinteren trives vel, og det giver det styrke.
En 60-årig mand fra Hyllested fortæller, at i hans ungkarledage smagte man på tjæren, og når den var tynd, klar og fed med en ren smag, så var den god, og flere af mæudene var så hengivne til den slikken, især var Rasmus da en bandsat Slikker<r. ,T. V. Nissen, Ramten.
I Hulbusk er en kræmmer slået ihjel, og der skal gå et gjenfærd. En aften skulde a der igjennem og var slet ikke glad ved det. Da a kommer lige midt i hulen, hvor det værste sted var, da kom det dundrende inde i skoven, og det var en lyd, som når en kom slæbende med en kobberlænke. A var strags klar på, at det var spogelset, og turde hverken gå frem...
Skjelle- 8imon kom ind et sted i Jebjærg. hvor manden var dod og bleven begravet. Så siger han jo til konen, om hun havde ikke noget godt at give ham efter den begravelse. Det er galt, svarer hun, for æ brændevin er sluppet op, men a har et bitte gran kamferbrændevin, vil du have det? Det er godt til en gammel karl , sagde Simon og han får jo...
I Visborg brændte næsten samtlige beboere brændevin. Så kom politiet og vilde undersøge, hvordan det hængte sammen, og de kom ind til en enke, som trakterede dem med flæskpandekage, og hun udtrykte sin harme over, at folk kunde gjøre sådanne ulovlige ting. Hun fortalte dem også, hvem i byen hun vidste der havde brændevinstøj. De troede derfor, hun var...
Det første År efter, a var bleven gift, arbejdede a ved en Smed i Tyregod, og vi blev altid ved til Klokken halvtolv om Aftenen. En Aften vilde a gå hjem til min Broder, der havde Fødegården sønden for Kirken, inden a gik til mit Hjem her ovre i Ejstrup, hvor min Kone var, og det var klart Måneskinsvejr og frøs hårdt. Da a så havde været ved min Broder...
I den gamle Harresø Kro har en Gang boet en Herredsfoged, og der var også et Tinghus, som lå oppe på en høj Bakke et lille Stykke op nord for Kroen. Der holdt han Ting, og den Bakke kaldes endnu efter det Tingbakken. Der siges, at vi i klart Vejr kan se 18 Kirker, når vi står oppe på Pynten. En halvanden Fjerdingvej norden for Tingbakken findes...
Jeg hørte i min Barndom følgende Historie. Der er en Sø imellem Herning og Bingkjøbing, som hedder Solsø. Her lå en Gang en Gård, men Folkene, som boede der, var meget ugudelige. De sendte så en Gang Bud efter Præsten og bad ham komme at berette en syg. Han kom også, men da han trådte hen til Sengen, som den syge skulde ligge i, lå der et dødt Svin i...
Min Bedstefader Johan Andresen hørte en sen Aften Forsang, da han gik hjem fra Byen. Han stod stille foran et Hus ved Vejen. De sang så dæmpet, at han kun hørte sidste Vers, og han var heller ikke klar over, fra hvilket Hus Tonerne kom. En lille Måned efter dode Manden i et af Husene der, hvor Forsangen var hørt. Han dode uden videre. Johan var med til...
Det var et År om Fastelavn, der kom et Lys og glittede ind ad det vestre Vindue, som der var Ildebrand. A lå og sov. Så siger min Kone: »Hvad er det?« »I, hvad er da det?« for det blev så meget lyst her inde. Så vågner a og siger: »Hvad for noget?« Men så rejser det af over i Kringgården her ved Huset, og da var det ikke andet end en blå Lue. Så siger...
Klar op i Sky, lad ringel i By, lad Duggen dryww, lad Fuglen flyww, lad Himmeriges Dør stå åben. Svend P. Jensen, Midtjyll.
Klar op i Sky, la rææn i Ty, klar op for wos, læ rææn i Mås, læ Dogen dryww, læ Fowlen flyww, læ Suelen skinn, læ væær å rææn, læ fatte Mands Foer kom tøør te Bøj i Awten. Kristen Rasmussen, Egendal v. Silkeborg, ellers fra Mønsted. Marie Sanddal.
Min Moder fortalte efter hendes Mormoder, at hun en Aften gik hen ad Vejen efter Bunken i Saltum, og da så hun en Tue ude i Kjæret, der var belagt med ene klare Perler. Dem gik hun hen og tog nogle af og puttede i Lommen. Da hun kom hjem, sagde hun til Børnene: »Nu skal I komme hen til mig, her har a fundet sådan nogle skjønne Perler til jer.« Men da hun...
En mand i Mejlby, Brorstrup sogn, havde en so med grise på et dyrskue, der var lige ved siden af, og fik præmie for den. Et par dage efter blev grisene syge. Han sendte nu bud efter JaJcob Damborg i Rold, der kom og sagde, at grisene var forgjort, én havde set på dem med onde øjne. Hau læste så over dem og bandt en rod silketråd om maven på den ene gris,...
Når pigen brygger, så skal hun kaste et kul der i, så gjørea det vel; kaster huu salt deri, så bliver det klart, kaster hun æggeskal deri, så kan oliet ikke forgjores, kastes solv deri, så bliver det ikke surt. J. B.
De gamle fortalte, at der hver Kristi Himmelfartsdag gik et par folk ude i Randers fjord ned for Tørring land, men ovre på Rugsø-siden, og glivet ål, og de skulde være druknet begge to en Kristi Himmelfartsdag. Flere har fortalt mig, at de har set dem derovre. De kunde sees, når det var rigtig klar luft, og midt om dagen. søren v. bang, gjerlev.
Osten fra Tisted ligger en herregård sønden landevejen, og der kom en gjenganger ridende til. Han band hans hest uden gården, og så kom han ind i nogle kamre, men ikke ind i sovekammeret, derimod satte han hans ansigt på vinduerne til det. Nu var de jo kjede af hans fart, og så var der en præst, de kaldte den bitte præst, han kunde mane de døde, min...
