Det var et År om Fastelavn, der kom et Lys og glittede ind ad det vestre Vindue, som der var Ildebrand. A lå og sov. Så siger min Kone: »Hvad er det?« »I, hvad er da det?« for det blev så meget lyst her inde. Så vågner a og siger: »Hvad for noget?« Men så rejser det af over i Kringgården her ved Huset, og da var det ikke andet end en blå Lue. Så siger...
Nogle unge Mennesker her i Jærnved havde været samlede i en Gård på Ribe Mark en Aftenstund, og så skulde to unge Piger blive der om Natten og ligge i samme Seng. Den ene var allerede kommen af Klæderne og havde lagt sig i Sengen, men den anden stod i den anden Side af Værelset. Så .spørger den første om, hvorfor hun ikke kom. Ja, det var hende ikke...
Min Fader havde en Mølle, der lå inde i en Skov tæt ved en Sø. Så var der et Kammer, hvor Møllersvenden lå om Natten og hvilte sig, og der var et stort Ildsted, hvor der brændte Ild bestandig, for de havde Træ nok. Da kom en Ellepige ind til ham for at varme sig. Hun så pæn nok ud for til, men var hul bag til. Nu lå han i Klæderne, og så sprang han op og...
I 1813, da vore kyrasserer lå i Holsten, var der en bondegård, hvor mange af karlene søgte til, fordi der vankede sådan god æggekage. Så en dag var æggene gået med. »Nu skal jeg snart skaffe nogle«, sagde konen og løb ud i en lade. De ventede noget, men konen blev ude. og der var en farlig kaglen. Så gik én ud for at se, hvad det kunde være. Det var...
Den gamle kone her i byen var jo en priviligeret heks. Hun hed Stine og tog livet af de første par børn, Søren bekom. En gang de var ved at bage, tog pigen ildklemmen og tog ved den tusse og så ind i ovnen med den. De vilde nu et bitte korn ind og se, hvordant det havde sig med den gamle, og da stod hun med håret om ørene og var ved at trække i klæderne....
Der fortælles, at en præst, hans navn kan jeg nu ikke huske, vilde til Vindhhes for at tale med den kloge kone og formane hende til at lade være med hendes kunster, men det kom han ikke heldig fra. Første gang han var på vej, væltede vognen eller gik i stykker, hvordan det var, så han matte opgive det den gang. Næste gang kom han der dog og talte med...
Der kom en gjogler til Vinkel, og så vilde han sætte et væddemål på, at han kuude krybe gjennem en kjævle, der lå uden for smedjen. Smeden væddede med barn, og han gjorde det. Men en pige havde været henne at plukke græs til en kalv og havde fået en firkløver i villen. Da hun så det, overbegrinte hun dem og sagde: »Kan I ikke se, han kryber oven hen ad...
En karl fra Gundestrup skulde have et sæt nye klæder ved eu kone i Brødløs, Smede-Maren, der sad og skræddrede, og da det netop var en søndag morgen, og han skulde til alters den dag, lånte hans husbond ham eu hest at ride derover på efter dem, for det hastede jo. Han binder hans hest uden for og kommer ind. Da lå Jens-smeden endnu i sengen. Hesteu...
Det skal være en kvinde, der har skrevet Cyprianus. Hun var taget ind i et kloster af nogle munke og sat langt ned i jorden under klosteret, for at ingen skulde vide, at hun var der. De vilde jo have deres omgang med hende. Der skrev hun så Cyprianus med hendes hjærteblod og lysebrand. Af disse to ting rørte hun nemlig blækket sammen, og det er jo også...
Den gamle præst i Bedding, Rosendal, der var der før Broch, havde gået i den sorte skole. Han kunde derfor vise igjen. Men da han var den sidste, der kom ud af skolen, skulde han høre den Slemme til. Så gjorde han den akkord med ham for at blive fri, at han aldrig måtte stå op og trække i sine klæder, uden der var lys på bordet. Han kom ude fra alheden...
En tiggerske kom en gang til en gård og bad om nattely. Hun fik det, men om morgenen lå hun død. Hendes gamle klæder, der ikke var regnede for noget, da det kun var pjalter, kastede man ud på møddingen. Men nu så man hendes gå igjen, og hun stod al tid og rystede pjalterne på møddingen. Man undersøgte nu klæderne og fandt i dem to skilling. Da de var...
Et sted ved Rold skov havde en rakker hængt sig, og så blev han begravet i et markskjel. Mens han var levende, gik han al tid med nogle store metalknapper i klæderne. En aften gik nogle folk (en flok rakkere) forbi hans grav. Så siger den ene: "Kom du her op, Mikkel, og lad os få nogle blanke knapper af din trøje, dem har du ikke nogen brug for." Så...
Ved den kgl. Lerskov plantage ligger et vand, som kaldes Klarvand. Det vand har ikke altid været der, det er nemlig opfyldt med en mængde omstyrtede træer, og der må i gamle dage have været en stor skov. Per Jensen fra Øster-Løgum var en gang der ude, og da så han med ét en kæmpestor mand rejse sig, han havde hægter i klæderne i stedet for knapper og så...
Om den kloge præsti Herning fortælles: En gang blev der stjålet af hans torv. Da han syntes, det blev vel meget, drev han tyven en gammel kone til at bære nogle af dem tilbage igjen, men det værste var for hende, at hun måtte gjøre det kun halvt i klæderne og stå med dem i armene ved torvestakken, til præsten kom ud om morgenen og gav hende fri....
En tækkemand, Peder Rasmussen, blev anset for at være en varulv, ti den, der tjente tækkemand (var håndlanger) for ham, så en gang op på taget, og da lå der kun det tomme klæder, men manden var borte. Et par timer efter var tækkemanden i klæderne igjen og fortsatte sit arbejde, men ingen fik at se, hvorfra han kom, eller hvorledes han kom i dem. A. N.
Efter skik og brug opbevaredes alterklæderne i degnens klædeskab. Degnen skulde jo sørge for, at de var til stede i kirken, når dér skulde være altergang, men en dag ser han ikke så nøje efter og får fat i konens underskjørt og lagde det med det andet op på alteret. Da han nu kommer så vidt, at han skal trække præsten i klæderne, vil dether skjørt jo...
De vækster og urter, som almuen bruger til at farve i deres linned og uldentøj: til lysegult pors og blomster af skarntyder, vier og engeskja-i : - mørkegult grønne boghvedeblade eller birkelov: - lavendelblåt egesavspåner; - lysebrun stenmos; - mørkebrun lav, som er Had skalleinos på gamle boge; - stålgrå ege- eller ellebark og uldgarn i rørtoppe. Ny...
Enkelte steder har de ler så fed, at det formelig kan krybe op til knæerne af arbejdsfolkene underneden klæderne. Det kalder de trilleler. I førstningen kniber det for kornet i sådan jord, men når det kan gro sådan op, at det kan dække jorden, eller den bliver fånnlut, så kan det gro for alvor. Askildrup v. Kanders.
da.etk.JAT_01_0_01634
En plattenslager bildte folk ind, at der i Guldhøj vest for byen var guld, og det skulde graves ud. Han skulde have et sæt nye klæder til løn for at besværge djævelen eller dragen, som ragede over gulvet. Han stod på højen ved nattetid og læste en besværgelse, og så drev han djævelen ud til det døde vad, og der skreg den sådan, da den blev dreven derned....
Der var tre fra Lynderup gårds gods, der rommede, og forvalteren og én til satte efter dem og nåede dem ved Bjoergnæse. Men de tre havde magten og klaskede dem så forsvarlig, at de blev uskadelige i øjeblikket, og så stak de af igjen og kom godt fra det. I Per Povlsens gård i Fandrup tog generalen én af sengen om natten, han var allerede kommen af...
