Mæjjbogen blev rejst pintsenat. De kjobte den i skoven og pyntede den, så det flagrede rundt omkring den. Så red de unge omkring forsto eller anden pintsedag og sang og var pyntede med hvide skjorter over klæderne. De sang: Vor mæjjbog haver vi opsat, og den satte vi om pintsenat, og den satte vi så fast i jord, og den skal stå i fjorten år. Karen Marie...
Klodden eller Tordenkalven er født i Djørup. Han var et uægte barn, kom ud at tjene som en stor skoldtringsknægt, men holdt ikke af at tjene og gik så på akkordarbejde. Sådan kom han til Lundbæk, faldt der ned i den store lade og slog sig fordærvet. Siden måtte han gå ved to krykker, og hele sin øvrige levetid forte han et omflakkende liv, da han nu var...
Mændene brugte blot deres støvler og den blå uldhat og bla kofte, når de skulde til alters eller til offers. Dette tøj var ensfarvet. Den grå kofte tog de til kjøbstad med og til gilder, og så gik de i skindbugser og træsko. Disse bugser var sværtede eller hjemmefarvede i blåtræ og vitriol, men det smittede, så huden blev sort af det. Den blå hat m. m....
En kræmmer var kommen ind til en mand at ligge, og så blev han og karlen enige om at slå ham ihjel om natten. Da de var komne ind i kammeret til ham, skulde karlen slå, og manden holde ham. Da manden havde nu fået hold, så siger han. Slå nu, slå nu! Hvor skal a slå? Du skal Fanden ta mæ slå i hovedet! Så slog han manden i hovedet, te han...
Rilmcsteren på Tjele mødte en Gang en Pige, der kom fra Ris med nogle Gjær, og da hun så ham, jog hun Klæderne op og smurte sig neden om med dem. Da han nu kom og vilde i Lag med hende, sagde han: »Fy for S. du har overbegjort dig!« og så lod han hende være. Især i Lindum var det galt med ham. Når han kom, skulde Manden ud at holde ved Hesten, og han var...
I Skivum blev et Barn henne før Høstens Tid. De fandt Klæderne af det om Høsten nede i en Sig, de kalder Ungkarlsig, den ligger et bitte Korn østen og norden for Byen. Der lå Klæderne, men Barnet fandt de aldrig. De troede, det var taget af Bjærgfolk. En gammel Mand har fortalt det kanske efter hans Fader, og han efter hans Fader igjen. Søren Andersen,...
Hans Amhmd blev hentet hen i Lindeballe sogn et sted, hvor de ikke kunde kjærne smør. Så skulde Hans og konen stå og kjærne, men det var lige lyst, de kunde ikke få smør. Han kommer da i tanker om, at de skal af klæderne og stå helt støvsnøgen til det begge to, så skulde det nok hjælpe. Men det vilde manden ikke have, og de fik ingen smør. Søren Iversen,...
I sidste halvdel af marts var Ilte bataljon draget sydpå fra Ålborg og kom forst imod fjenderne, og der gik forfærdelige rygter om Tyskerne. Folk var meget bevægede og gav meget til soldaterne og kongen: penge, havre, rug, uldtrøjer og vanter, masser af hosesokker o. s. v., det kjørtes til Hobro og sendtes derfra til armeen. Meget blev vel også på...
Ved den hellige Kilde i Skjærum mødte også forhen Pottemænd, som solgte nye Potter til dem, der drak af Vandet. Disse Potter blev tillige med Klæderne senere solgte til Fordel for de fattige. Lærer L. V. Rømer, Skjærum. Skjærum S., Horns H.
En biskop fra Norge, der hed Krog, skulde på visitats sejle ud til en o, og det var en temmelig lang sejlads, og det blæste noget. Så siger han til rorgjængeren: Må jeg styre nu? Ja, nok nu, men ikke senere. Han ser på biskoppen, om han styrer rigtig, jo, det gik meget godt. Faer styrer godt. Som de nu sejler ind under oen, siger han: Lad mig nu...
Pastor Høst havde været i Suldruj> kirke, som havde været under reparation i lang tid. En herremand pa Alba'k. der hed Holbeeh, ejede kirken og var just ikke bekjendt for sin retfærdighed. Da nu præsten kom hjem, fortalte han til Han-en : Nu har jeg været i Suldrup, og Holbeeh var i kirke. Så sagde Do vel et lille passende ord til ham. Ja. ...
Mens jeg boede i Brorstrup, havde vi post to gange om ugen til Hobro. Det var et lejet bud, en gammel præstesøn i Haverslev, der hed Struk. Han gik helt til Smårup og Nørholm. Der ude i Hobro gav de ham altid fuld, og så kjorte han hele tiden på tilbagevejen; det ene ben kaldte han nemlig det røde, og det andet det brune øg. Hyp, brune, hyp, røde, og...
Det var gjærne den anden bryllupsdag, der kom to og to ind og var pyntede som mand og kone, og de forestillede at være komne langvejs fra og bad om noget. Det var jo for ene grin. Undertiden kom der en ridende ind. Det var et vittigt hoved, der snakkede tysk og vrøvlede, men det varierede jo meget de forskjellige steder. Hestene var to karle, der vendte...
Til bryllupper her skulde spillemanden jo have penge. Der var gjærne to, og de kom spillende ind anden bryllupsdag, nar gjæsterne skulde have kage, og den var sat på bordet. Nu sang karlene, og spillemændene spilte melodier, mens de gik omkring til hver enkelt: Vi har to raske spillemand Fryder eder i velstand! de er kommen fra fremmede land. Og så...
Andendagen ved bryllup, når de har drukket kaffe og spist frokost, så får de dem en svingom en times tid eller to. Så forsvinder brud og brudgom og skal hen og have dem pyntet. I den tid bliver gulvet fejet, og sand strøet på det, og der bliver pudset op. Så kommer brudeparret ind. Nu har hun hovedtøj på som ung kone med lille fløjelslue med guldbrokade...
Den forste dag, når gjæsterne var blevne satte til bords, kom der to karle ind med et stort messingfad (havde de ikke det, så et stort trug), der var fuldt af kjodmad, og midt på lå en stor flæskeskinke, omgiven af pølser og fårelår i pyntelig orden. Skinken var der sat pinde i, og på dem var anbragt blomster og grønt, æbler og kulørt papir og flag, som...
De red også her om fastelavn. De rejste en galge^med en ring i midtstangen, og så havde de en bitte pind, de skulde tage ringen på. De skulde ride i galop gjennera galgen. Den, der tog ringen tiest, var konge, og hans pige var dronning. Den, der kom næst 'efter, var prins. Karlene var pyntede så svært. De havde en vinter og en sommer med dem. Sommeren...
I Froecr skulde mændene fastelavnstirsdag have deres tyr til kirke."' Efter at ungdommen havde haft lystighed de to dage før, skulde bytyren, der gik på omgang, flyttes fra den ene mand til den anden, og det kaldtes at få den til kirke. Om aftenen sad de så og fik nogle dramme og snakkede sammen. De gik en gang imellem sammen om aftenen ved en mand i...
Pintseloverdag var karlene i Lundlæk ude at tage birkelov, og pigerne var med at plukke blomster: kabudskablinger, tjærestikker, noglebånd (vilde primulaer) og andre forårsblomster. Når de så kom hjem, rejste de træet, et forfærdelig stort træ forneden, men det var jo skarret, så der foroven var en spire, og det hele var vel en tredive alen. Vi børn gik...
De brænder blus både Voldborg og st. Hans aften. Den sidste aften får de gadelam, og alle de unge er med. Er der for mange piger, får én to lam. Somme får gamle enkekoner. De unge lærere her i skolen får gjærne sådan én. Der råbes blot: Her brændes blus for N. N. og N. N.. Karen Marie Jensdatter, Ravnkilde.
