Man kjorer rask hjemad efter en ligfærd for afvise Vorherre, at man ikke ønsker samme for snart gjentaget. H. V. R. At klæde Ug.
Når overdynen i sengen ligger tilbageslået, vil sengens ejermand snart blive syg. fi. y. R.
Når dit forklæde bar været længere end din kjole, bar din fader været bedre ved dig end din moder. K. M. K.
Jeg spurgte en gang en gammel stabejser, som jeg fik op at kjore med mig over Skophus hede, hvor han var fra. Ja, han boede en fjerdingvej her norden for. Hvordan han kunde få føden? Jo, det kunde han sagtens, for hans får klædte ham, og hans jord fødte ham, og han havde ikke andre udgifter end til salt og træsko. Kristen Overgård, Gullestrup.
Niels Mortensen her i Ersted kjøbte to gårde af krigsraden på Nørlund for 1300 daler. Da han skulde til Nibe at betale pengene, sagde en mand i Torsted til en kjøbmand i Nibe: "Der går en mand, han har 1300 daler i hans lomme." "Å, jeg anser ham ikke for, at jeg vil betro ham en pægl." Han var nemlig så ringe klædt og gik i ene hvide klæder. Jens...
Ovre i Andsager er en lille Dam, som de kalder æ Sø. Den ligger ved Siden af en Fællesskov. Her lå en Gang en Gård, og Manden på den stilte sig an som syg og sendte Bud efter Præsten ......en So klædt ud og lagt i Sengen......Gården sunken.
Almindelig fik Lygtemænd Skyld for at ville forvilde Folk. En vildfarende Mand skulde vende sin Frakke og en Kvinde sit Forklæde, så vidste de strags, hvor de var. J. Olsen, .Maribo.
da.etk.DSnr_02_J_00006
Min Mands Søster havde en Søn på en 23, 24 År, der døde, og hun var selv meget syg. Da han nu var bleven klædt hen, vilde hun gjærne se ham, og så fulgte de andre hende derind. Idet hun nu står og ser på ham, så skrider hans ene Øje lidt op, og en 8 Dages Tid efter at han var begravet, døde hun også. Hans Tyrrestrups Kone, Gj ettrup.
En gammel Kj ælling kommer ind til os en Aften og siger: »Herre Gud, bitte Børn, hvad Lig vil I klæde hen til næste År?« Ja, vi vilde da ikke klæde noget hen. »Da skal I nok komme til at klæde Lig inden Juleaften igjen.« Hun tog det af, at a havde vasket et Kjøkkenforklæde og kylt det hen på Vandrenden. Siden har Hans, min Mand, aldrig kunnet lide, at a...
Der var en mand, der havde en firkløver ved sig, da han gik til Herrens hus. Da han så var oppe at skulle have vin og brød, sad en andeu mand, som var skyldt for at være eu heks, med nakken til præsten, men ingen andre kunde se det. Han spurgte andre folk, om de kunde se, den mand sad fejl oppe ved præsten. De svarte nej. Han tog det, præsten gav ham, i...
I et lille kammer på Gl.-Kjøgegård var der et slemt spøgeri, som mange har set. Midt om natten kom en gammel kone, kaldt den lille grå kone, ind, gammeldags klædt, med et raslende nøgleknippe i den ene hånd. Hun går hen til sengen, står lidt der, vender så om og går raslende med knippet bort igjen. f. l. GR.
da.etk.DS_05_0_01058
Ved Ovtrup kirke ligger i en gård et menneskehoved på loftet, og når de får det derfra, kan de ingen rolighed få, inden det bliver lagt tilbage. De har et stykke klæde lagt over hovedet, og ingen orm går nogen sinde i det. johanne marie thomas datter, tirstrup.
da.etk.DS_05_0_00485
At børnene sagler, kommer deraf, at moderen, når hun laver til barsel, tager et vådt klæde i munden. J. b.
En bitte pige i Hvilsager havde et kejserindeklæde med en gul bort på hendes ene kind helt ned på hagen. Da a spurgte hende, hvoraf det kom, svarede hun : »Siin fader harkylt et klæde på min moder, mens hun gik med mig.« Kirstine Madsdatter, Havredal.
Der spørges lig, når man hænger hvidt linned ud nytårsaften, ti den, der klæder først gjærde, skal først klæde lig. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01587
Når der går en nisse (en slags edderkop) på éns klædemon, vil man snart få et nyt stykke af den slags, som nissen gik på; altså en ny vest, når den går på éns vest o. s. v. P. K. Madsen. Ildløs.
Folk lagde ikke så mange børn til den gang som nu. Det kom vel af, at karlene ikke kunde komme til at røre ved næbbet af pigerne. Deres skjæggehatto gik jo ud over øjnene og bag omkring. Men tilsidst blev de så villele, at de lod hattene skilles ad i bagenden. Karen M. Jensdatter, Ravnkilde.
da.etk.JAT_03_0_00274
Når koerne forste gang skal i hus om efteråret, må Folkene, som forer dem ind, klæde sig svært på, de må have tre trøjer, tre veste og tre par bukser på, så bliver koerne fede.
Julebukken var klædt ud i Fandens lignelse. Han nærmede sig somme tider til døren og kikkede ind, og når vi så kom ud, dandsede han undertiden oppe på taget. Kalundborg. Jg. Hansen.
A havde en Svigerinde i Ildved, der hed Ane Nielsen, hun gav sig meget af med at klæde Lig og koge Gilder. Hun vidste altid, når hun skulde hen at klæde Lig, for det kunde hun høre på hendes Sags. Maren Jensen Kjær, Ølholm.
da.etk.DSnr_02_H_00283
