Min Mands Søster havde en Søn på en 23, 24 År, der døde, og hun var selv meget syg. Da han nu var bleven klædt hen, vilde hun gjærne se ham, og så fulgte de andre hende derind. Idet hun nu står og ser på ham, så skrider hans ene Øje lidt op, og en 8 Dages Tid efter at han var begravet, døde hun også. Hans Tyrrestrups Kone, Gj ettrup.
En gammel Kj ælling kommer ind til os en Aften og siger: »Herre Gud, bitte Børn, hvad Lig vil I klæde hen til næste År?« Ja, vi vilde da ikke klæde noget hen. »Da skal I nok komme til at klæde Lig inden Juleaften igjen.« Hun tog det af, at a havde vasket et Kjøkkenforklæde og kylt det hen på Vandrenden. Siden har Hans, min Mand, aldrig kunnet lide, at a...
Der var en mand, der havde en firkløver ved sig, da han gik til Herrens hus. Da han så var oppe at skulle have vin og brød, sad en andeu mand, som var skyldt for at være eu heks, med nakken til præsten, men ingen andre kunde se det. Han spurgte andre folk, om de kunde se, den mand sad fejl oppe ved præsten. De svarte nej. Han tog det, præsten gav ham, i...
I et lille kammer på Gl.-Kjøgegård var der et slemt spøgeri, som mange har set. Midt om natten kom en gammel kone, kaldt den lille grå kone, ind, gammeldags klædt, med et raslende nøgleknippe i den ene hånd. Hun går hen til sengen, står lidt der, vender så om og går raslende med knippet bort igjen. f. l. GR.
da.etk.DS_05_0_01058
Ved Ovtrup kirke ligger i en gård et menneskehoved på loftet, og når de får det derfra, kan de ingen rolighed få, inden det bliver lagt tilbage. De har et stykke klæde lagt over hovedet, og ingen orm går nogen sinde i det. johanne marie thomas datter, tirstrup.
da.etk.DS_05_0_00485
At børnene sagler, kommer deraf, at moderen, når hun laver til barsel, tager et vådt klæde i munden. J. b.
En bitte pige i Hvilsager havde et kejserindeklæde med en gul bort på hendes ene kind helt ned på hagen. Da a spurgte hende, hvoraf det kom, svarede hun : »Siin fader harkylt et klæde på min moder, mens hun gik med mig.« Kirstine Madsdatter, Havredal.
Der spørges lig, når man hænger hvidt linned ud nytårsaften, ti den, der klæder først gjærde, skal først klæde lig. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01587
Når der går en nisse (en slags edderkop) på éns klædemon, vil man snart få et nyt stykke af den slags, som nissen gik på; altså en ny vest, når den går på éns vest o. s. v. P. K. Madsen. Ildløs.
Folk lagde ikke så mange børn til den gang som nu. Det kom vel af, at karlene ikke kunde komme til at røre ved næbbet af pigerne. Deres skjæggehatto gik jo ud over øjnene og bag omkring. Men tilsidst blev de så villele, at de lod hattene skilles ad i bagenden. Karen M. Jensdatter, Ravnkilde.
da.etk.JAT_03_0_00274
Når koerne forste gang skal i hus om efteråret, må Folkene, som forer dem ind, klæde sig svært på, de må have tre trøjer, tre veste og tre par bukser på, så bliver koerne fede.
Julebukken var klædt ud i Fandens lignelse. Han nærmede sig somme tider til døren og kikkede ind, og når vi så kom ud, dandsede han undertiden oppe på taget. Kalundborg. Jg. Hansen.
A havde en Svigerinde i Ildved, der hed Ane Nielsen, hun gav sig meget af med at klæde Lig og koge Gilder. Hun vidste altid, når hun skulde hen at klæde Lig, for det kunde hun høre på hendes Sags. Maren Jensen Kjær, Ølholm.
da.etk.DSnr_02_H_00283
Når en hest er indvortes syg. Tag god byg og høusemøg, syd det med hverandre udi vand, si det igjennem et klæde, giv hanuem det ind, når han ikke vil drikke, han skal blive tilpas, og er på mange proberet.
For at få sin kjæreste at se skal man aftenen til Agathe nat klæde sig stiltiende af og sige, idet mau går bagvendt i seng: »Agathe nat den fromme min kjærest monne [måtte] komme.« P. L. J.
da.etk.DS_07_0_00982
Her gjorde de hove nede på Matrup. En dag det var varmt, tog en karl, der var noget overgiven, en snog og svøbte om hans hals som et klæde. Så siger min fader til ham, om han var nu ikke snart færdig med det, oliers skulde han snart blive det. Han var jo kjed af at se på det, for karlen havde jo bundet ormen. Men da han havde hørt, at min fader var så...
Det var også en gang der kom én gående over Alstrup kirkegård ved nattetid. Da sad der én og græd på en grav. Han talte hende til og spurgte, hvad hun græd for. Ja, hun havde ingen list at svøbe sit barn i. Han var ikke ræd og havde et klæde om halsen, det rykkede han lige af og flyede hende. kristen jensen, hestbæk.
Seer den svangre et lig, skal hun straks tørre sig i sit ansigt med et rødt klæde og derefter stryge på fødderne af liget med hendes hænder. C. Schade.
Når et barn er sygt, og der kommer nogen i huset, som aldrig har seet barnet eller vær^t der før, skal den samme kaste et liuned klæde over barnet, så bliver det frisk. J. B.
Findes en høj på Trøstrup mark, kaldes Stenkisten, på hvilken der ligger en kjæmpe, hvilken der havde en dater, som gik en gang ud på marken og fandt en bonde, pløjede på sin ager. "a tog hun den ganske plov med manden og bar hjem i sit forklæde. "Fader, se dette fandt jeg på marken, som gik og smølede i jorden." Da sagde faderen: "Lad dem gå, de skal...
