Der spørges lig, når man hænger hvidt linned ud nytårsaften, ti den, der klæder først gjærde, skal først klæde lig. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01587
Julebukken var klædt ud i Fandens lignelse. Han nærmede sig somme tider til døren og kikkede ind, og når vi så kom ud, dandsede han undertiden oppe på taget. Kalundborg. Jg. Hansen.
Havfruen. Hun kom ind for at dandse med os og var indhyllet i et lagen, der gik helt op over hovedet. Når hun trådte op til dands, nejede hun for karlene, så vandet øste ned over dem af ølkanden, hun havde på hovedet, skjult af lagenet eller klædet. Var her en meget almindelig juleleg. Jg. Hansen.
Den, der først klæder gjærde i.året, skal også forst klæde lig i det år. At klæde gjærde: hænge tøj ud til tørring. Ting i huset.
Man må ikke hænge tøj ud til tørre om julenat, så skal man komme til at klæde lig hen inden næste julenat.
Man skal lægge dynen til på sin seng, idet man står op, ellers bliver man syg. A. Smith.
Min moder har fortalt, at et barn blev født med etrødtærnet klæde på enden. Der var kastet et sådant tørklæde i hovedet af moderen, mens hun gik med det, og så skyndte hun sig at gribe om til hendes ende. Lars Nielsen, Vinkel.
En aften, som en mand fra Ordrup og hans kone og pige stod og klædte sig af, kom der én ridende op for doren og bankede på, men da der ingen straks kom og lukkede op, trak han sin hest efter sig hen for vinduet. Han kaldte på dem, så de alle tre kunde høre det, og hvis rosten var, kunde de også kjende. Men da de gik ud for at lade ham ind, var han borte....
En mand rejser fra Kjøbenhavn til Korsør, hælder pengene af pungen, og værten giver han de halve. Han giver pigen en skilling og rejser til Nyborg. Der gjør han lige sådan, rejser til Middelfart og gjør ligeså. Nu har han ingen tilbage. Hvor mange fra først af? 14 skilling. Jørgen Hansen.
I en gi. bibog, som mange kom for at låne, havde fader skrevet: Bogen haver ingen liv, hvem den stjæler, er en tyv, han skal så med bodlen tale, ravne og krager skal over ham gale. Bindslev, Vendsyssel. Friskolelærer Jørgen Hansen.
I julestuerne legede vi også : Den rige hr. Randsbjærg. Han var svært udpyntet, og for det meste havde han klokker på. Han hoppede og sprang og havde en flok svende med sig. Bag efter ham kom fattig Per Eriksen, skrutrygget, pjaltet og med alle sine lurvede sønner. Jørg. H., Mads Jensen, Udby sogn.
Leveren af en hane og ikke af en and, jeg og min kjærest vi gik over et vand, under det vand var hviden sand, så snart en hare rejser en hund, tre muskat vejer et pund, nelliker et kvintin, så hser jeg allerkjæresten min. Jorg. H.
Leveren af en høne og ikke af en kanin, alt vand var omvendt til vin, alle nelliker til muskater, alle skillinger til dukater, alle grønne skove var kjærlighedsfuld', så vil jeg være min kjæreste huld, at vi kan være så frydefuld. Jog. H.
Bliver der en hvid rose blandt en klynge røde, skal man bære lig af huset. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01669
Det er et sikkert tegn, at dons st. Hans log, der forst visner, skal først dø. Jørg. H.
Når hanen eller hønsene kagler på hjalet efter kl. syv, doer snart én af familien. Jørg. H.
Når der er lig i gården, må intet drejes rundt. Skal man have slebet eller malet eller spundet, må man gå til naboens. Jørg. H.
