Imellem Trælborg og Bredebro er det ikke rigtig fat. Mange har været i filteri der snart på én, snart på en anden måde. Somme vil have set en stor skikkelse, klædt som præst, andre et fruentimmer i mørke klæder. Man tror, at det er en mand, som har gjort svig ved landopmåling. Vejen mellem Bredebro og Sønder-Vollum er også i ondt rygte, flere har været i...
Min moder havde en meget stor, slem og tiltagende knude på sin ene håud, som lægerne i Åbenrå, hvor vi den gang boede, læuge forgjæves havde brugt deres kunst for at få bort. »Gå til det grå får«, sagde eu nabokone, »kan han ikke hjitdpe, så kan ingen.« Det var en meget gammel Jyde, der altid var klædt i gråt vadmel. Hun lod ham da komme, og han mumlede...
Jeg har kjendt en kæmpestor mand i Haderslev-egnen, om hvem alle i byen forsikrede, at han jeg tror en gang om ugen var nødsaget til at klæde sig fra hoved til fod i kvindeklæder, som han også til det brug havde liggende i et afsides værelse. Han låsede døren, tog fjolen op og gned på den, og imens dandsede han som en besat, så han ofte slog hovedet...
1 Tinglev boede en for sin gjerrighed berygtet pebersvend ved navn Boss. Han ejede nogle brogede gardiner, som aldrig brugtes undtagen ved bryllup, ti så brugtes de til at klæde sal med. En gang kom et par nabopiger og bad om at låne dem. Ja, dem skal I sku få straks, men æ sku sands em lidt føst. Derpå tog han dem, lagde dem på en blok, tog sin okse...
En pige fra Vedsted tjente for en ?o år siden i Hoptrup. Hun stod i ry for sin dristighed, og man havde ofte forsøgf at forskrække hende, men forgjæves. Nu traf det sig, at hun skulde malke køerne i en afsides skovlykke, og klokken kunde være to om natten. Som hun sidder der, står en mand for hende i en underlig dragt. Hun troer, at nogen vil forskrække...
Den, der først klæder gjærde i.året, skal også forst klæde lig i det år. At klæde gjærde: hænge tøj ud til tørring. Ting i huset.
Man må ikke hænge tøj ud til tørre om julenat, så skal man komme til at klæde lig hen inden næste julenat.
Man skal lægge dynen til på sin seng, idet man står op, ellers bliver man syg. A. Smith.
Min moder har fortalt, at et barn blev født med etrødtærnet klæde på enden. Der var kastet et sådant tørklæde i hovedet af moderen, mens hun gik med det, og så skyndte hun sig at gribe om til hendes ende. Lars Nielsen, Vinkel.
En aften, som en mand fra Ordrup og hans kone og pige stod og klædte sig af, kom der én ridende op for doren og bankede på, men da der ingen straks kom og lukkede op, trak han sin hest efter sig hen for vinduet. Han kaldte på dem, så de alle tre kunde høre det, og hvis rosten var, kunde de også kjende. Men da de gik ud for at lade ham ind, var han borte....
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
En mand fra Gammelby, Visby sogn, fortalte mig, at ban var velkjendt i Marsken. Ja, Garensboll fik da Gus straf omsier, mæn de var jo indt meer som vel fortjen, for di vår så øwertrin i storjartehed, te di sai rigte, te di måt int spot å æ gol, mæn haj kåp å spyt i, mæn så fandt Vorhærre dæm omsier. Anna Ludvigsen.
Min fader fortalte om en mand i Tingelev red navn Jeppe Bodiker, som kom ind til sin nabo og udbrod: Hær do hor, nabo, te di sæjer, te Struels vil ha, te vi ska ha en ån regiion. Så! sagde den anden, ku do nok skik dæ i de? Ja sågu, en sknld val. Hans kone kunde hverken udtale l eller r, og hun sagde da: Æ hæ så mind en goi mand, de va...
På fastelavns mandag måtte alle gjemme deres skinker og mellemsider, ti ellers blev de bortstjålne. De unge karle især sparede ingen møje og klatren op på lofterne for at få fat på noget. Stundum bar de sig meget fiffig ad. Nogen tid efter bragte de det stjålne tilbage og måtte da trakteres. Denne skik blev iblandt til uskik, da ildesindede forte sig den...
Når en stjarc (fårekylling) lader sig hore, hvor der ellers ingen er af den slags, tyder det døden for én i huset. A.L.
Når muldvarpen skyder op under døre, og skuddet er langt udad efter, så skal snart lig føres ud af huset. A.L.
Når hestene for ligvognen ikke vil gå i skridt, men helst vil falde til at trave, da skal snart én bortkjøres igjen. Anna L.
Når noget frugttræ til utide bærer nogle blomsterduske, betyder det døden. A. L. Dyrevarsler for død.
Nogle sætter deres levekål (st. Hans løg) st. Hans aften oppe ved bjælken. A. L.
Når man brænder flave (fladtorv), og der i gloden sees et hul, skal man snart spørge lig. A. L.
da.etk.JAT_03_0_01594
