Når man taler om hekse, må man være under tag, ellers véd de hvert ord. D. J.
da.etk.DS_07_0_00015
Da hekse gjærne hilser, idet de kommer noget borte, må man for en sikkerheds skyld hellere tie. D. J.
Man må ikke spinde Løverdag aften, så går rokken hele natten, og man kommer oven i kjøbet til at gå igjen og spinde efter døden. d. j.
Der var en mand, som boede på Årslev mark, det var en vovehals. Så en aften, han gik hjem og havde sig en "rigtig god", så han sin døde nabo stå i alle sine dagligklæder med sin brogede lue og grøftede ud af vælgten(?) "Hvad står dit gamle tåbelige fæ og dasker for, kan du ikke blive, hvor du skal være, og ikke gå os i vejen?" spurgte vovehalsen, men...
Det træ, Markus Kalv havde stået under, mens han aflagde eden, kom til at bære hans navn, det skal endnu have stået for få år siden, og der omkring var immer støj ved midnatstide. Træet så væmmeligt ud, der flød noget fælt ud af det, og når børn kom ud at plukke skovmærker, viste de hverandre Mars Kais træ, men ingen vovede at komme hen til det. Han har...
De, der flyttede skjelpæle, må gå og flytte dem tilbage, og hvad værre er, de må slå dem i med deres hovedpande. Der er flere, som har set dem ved det arbejde ved midnatstide. d. j.
da.etk.DS_05_0_01447
En mand gik ad vejen fra N.-Lyndelse til Soby. Da han kom ud for præstens løkke, kom der en skikkelse, som gav sig til at følge ham, og da han mærkede, at han ikke kunde komme fra den, blev han stående stille. Nu gloede den ham lige ind i ansigtet med et par gloende øjne, så han måtte til at filke af igjen, alt hvad han kunde. På den måde kom han til det...
Pigen fra Sandholt, der vil møde sin kjæreste i skoven. "Hvad, hvorfor står du der, Hansr" - "Ja, jeg hedder nok Hans, men jeg er ikke den Hans, du tænker på". Slog kappen til side o. s. v. Fortalte hende, hvem han egentlig var, og at han havde ikke ro i graven, fordi han havde været med at tage nogle guldringe af nogle lig, som han skulde flytte fra en...
En frugtsommelig kone døde, fik en flaske vand og børnetøj med i graven; men da tiden var omme, at hun skulde føde, gik hun igjen og gjorde en voldsom uro. Så spurgte en dristig karl, hvad hun gik efter. "Jeg fejler børnetøj. Jeg har kun til ét barn, men ikke til to." Skar en flig af hans skjorte og begge hans strømpebånd. Da blev der ro. d. j.
En kjøbmand R. i Odense mistede for nogle år siden sin kone fra flere små børn. Kort efter giftede han sig igjen, men det var en ond kvinde, han fik, hun handlede så ilde med de små, at det var grueligt. En aften går en mand over den ny kirkegård, han ser da R.s kone stå ved sin grav, og hun taster ham an og siger, om han vil gå ind i byen og bede hendes...
En gammel kone havde tiltænkt sig et par fine hørlærredslagener til jordtøj. Da hun var død. tog hendes sonnekone dem og gav hende et par hampetavslagen at ligge i . . . . d. j.
Provst Langhoff i Lyndelse havde en søn, som hed Hans, og han var gods- og skifteforvalter, men er død for mange år siden. Gartnerens kone der på gården døde, men han så hende dog flere gange stående på vejen uden for huset. Han lod hende stå og sagde ingen ting, men til sidst kom hun ind i hans kammer. Dog tav han endnu. Men så træffer det sig en aften...
Trolde og spøgelser kan ikke få magt med nogen, som har ild i munden. D. j.
Når nogen skal manes, må man vogte sig for at nævne præstens navn, ellers går det galt. Der var således en præst i LynJelse, som skulde mane én ned straks uden for Lumby, hvor vejen bøjer om efter Sosted. Det gik godt, til en mand kom forbi og sagde: "Hvad, det er jo hr. Samuels rost," men så havde præsten nær ikke stået sig, og målløs blev han alle sine...
For en 50 år siden døde en herremand på Skovsgård i Humle sogn, Langeland. Nu kunde hans kusk, som havde tjent ham meget længe, aldrig have ro for ham, hvor han gik eller stod ved nattetider, var herremanden ved ham. Der var nogle, som rådte karlen til at rejse på den sorte skole og lære, hvad han skulde gjøre. Det gjorde han. Efter 14 dage kom han...
Min kones fader har fortalt, at han i sin tidlige ungdom- han døde af kolera 1853 -blev fuldmægtig på st.-Hans hospital - nu ladegården. En af de første nætter, han lå på sit værelse - det var en måneklar nat - vågnede han og ser en mandsperson sidde ved hans skrivepult med ryggen vendt modsig. Han rejser sig halvt op og gjør en bevægelse frem ad for at...
Jørgen Skovs tofteport i Dømmestrup vilde aldrig stå lukket om natten, der var noget, som kom kjørende, og så fløj den op. Det kom al tid nede fra et vist sted i toften, hvor folk mener, der har ligget en borg i gamle dage, for de har pløjet nogle store mursten op. En gang fik de i sinde at ville lukke porten til gavns, de satte en tyk stang for, men...
Provst Langhoff havde sit læs med skarnet (Mars Kai), der væltede vognen for ham to gange, og den ene gang var han endda selv på, men den anden gang skulde der hentes læge til provsten. "I væltede nok", sagde han til karlen, da de kom hjem. "Ja", svarede han, "og det lige på jævn jord". - "Jeg véd det nok, men jeg kunde ikke afværge det." d. j.
Nogle karle fra Højby havde en gang været nede i Langholm for at stjæle en avnbøg, som skulde være til slagler; men da de var komne lidt på vej med den, kom Mars Kai efter dem med en vældig støj. De gav sig til at løbe, og til sidst måtte de lade bøgen ligge, for ellers havde han nået dem. De kom da så tidlig ind, at de fik sat stål over porten og...
På Tidselholt ved Svendborg boede for omtrent 100 år siden en herremand, som hed Niels Brink. Alle ordentlige folk holdt for, han levede et ryggesløst liv, og da han var død, gik han jo igjen, ja han nøjedes ikke med at gå, nej han kjørte i karet . . ., så der var næsten ikke til at være på gården, og det var hver nat. Så traf det sig en aften, da...
