På Kristen Fynbos eng i Asta/ har fordum stået en borg, og der er endnu spor af dens volde og grave. Den gård blev en gang belejret, og folkene vilde ikke overgive sig. Det ene stykke kvæg blev slagtet og fortæret efter det andet, men alle huderne blev gjemt. Til sidst havde de kun én ko, men den trak de så ud og ind og lagde hver gang en ny hud over den...
I den vestligedel af Roslev i noget, som kaldes Syvtal, er en dal, som kaldes Lorilddal, og her er en gang i krigens tid nedgravet en skat, som står i en stor kobberkjedel. En mand i Tyskland drømte en nat, at der var en skat i Lorild, og han så bestemt pletten, hvor den lå. Så rejste han til Danmark for at lede efter den dal, der kaldes Lorilddal, og...
Der fortælles, at Holger Danske sidder i den store Sten ovre på Fur. For mange År siden kom en Mand ned til ham, og Holger sad på en Stenblok med så svære og kraftige Skjæg, at de groede gjennem et Stenbord, som stod foran ham. Holger vilde give ham Hånd, men Manden tog en Jærnstang og rakte ham. Holger rystede den på ærlig dansk Vis, så at der blev...
Min Moder fortæller meget om Ellefolkene og tror på, at de er til, og det gjør vel alle gamle Folk. Hun har selv set dem en Aften, da hun var 10 År. Hendes Søster, der var et Par År ældre, var med hende, og de gik i Nærheden af Rødstenen på Fur. Lige med det samme så de en Flok Ellepiger, som dandsede og legede på Grønningen tæt ved Stenen. Hun siger, at...
Til sidst blev Ellefolkene enige om at flygte fra Fur. Der kom så en af dem hen til Færgemanden og bad ham ro dem over. Han roede uafbrudt i fire Døgn og vidste ikke, hvad han roede med, men den Gang han så blev færdig, fik han så meget Guld og Sølv, at han blev en meget rig Mand. Morten Jeppesen, Tovstrup.
På Tyholm er der en Bakke, hvorigjennem går en Vej, og på den Del af Bakken, der er østen for Vejen, er en Høj. I den var der i gamle Dage Ellefolk. Der er et Hul i den ene Side af Bakken, og når Folk fyldte det med Sten, kunde de være vis på, at Stenene blev borte om Natten. En Mand lå en Dag og sov tæt ved Højen, og da hørte han, at der var nogen, som...
På Øen Fur ligger på den nordlige Side en stor Sten, Rødstenen. I den vestlige Side er et Hul af Udseende som en almindelig Ovnsmunde. Der inde boede en Bjærgmand, og hver Juleaften havde han hans Guld- og Sølvtøj ude på Grønningen ved Stenen. Det var nemlig den eneste Tid i Året, han kunde få det ud. Men den Aften var der også en meget stor Rigdom at...
I Rybjærg er en Gård, som kaldes Rybjærggård. Manden der kom i Tanker om at bygge et nyt Fæhus, og da han manglede Jord til at fylde op med, tog han af en Høj, som lå lidt syd for Gården. Da han fik Huset færdigt og Køerne derind, skete det hver Aften, når Pigerne kom ind for at malke, at de blev tagne ligesom med usynlige Hænder og smidt omkuld. Det var...
I Vile boede for 50 År siden en Mand, som hed Knud. Han havde en Høj lidt vest for hans Gård, og den kom han i Tanker om at grave ud. Han fandt også en Dag en hel Del Guld- og Sølvsager, men om Aftenen så det ud, som hele Gården stod i lys Lue, og der dandsede en Masse af Ellepiger rundt om Gården hele Natten. Det gjentog sig nu hver Nat, indtil Knud...
I Hellegård i Grynderup havde de kastet en Høj ud, som var vesten for Gården. Derved gjorde de Bjærgmanden husvild, og han søgte nu ind til Gården, men opholdt sig mest i Stalden, hvor han rumsterede så stærkt med Hestene, at de døde ved det. Folk kunde se ham gå derind, men når de så efter ham, var der ingen, for han kunde gjøre sig usynlig ligesom...
Ovre på Fur var der mange Ellefolk, som boede neden under Gårdene. En Mand kjørte en Dag til Mølle, og ligesom han kjørte på Vejen, blev der råbt: »Hils Pi, at Pjag er død!« Det gjentog sig flere Gange. Den Gang han så kom til Møllen, fortalte han, hvad han havde hørt, og med det samme blev der sådan Jammer neden under dem: »Pjag er død, Pjag er død!«...
Vest og Nord for min Gård ligger der to store Høje. Den ene af dem, der ligger på Anders Koldings Mark, har været beboet af en Ellekone, som sad og vævede. Folk, som gik om derved om Aftenen, kunde tydelig høre, at hun slog Skytten ind, og derefter slog tre Skrald med Slæberen hver Gang. I den anden Høj, som ligger på Jakob Fjendbos Mark, boede der en...
Ost for Salling går der en hage ud i Limfjorden. Her i nærheden boede en mand, som havde Cyprianus. En søndag han var gået i kirke, og pigen var ene hjemme, fandt hun den bog og gav sig til at læse i den. Før hun vidste af, stod Fanden for hende og spurgte, hvad hun vilde have ham til. Den stakkels pige, der havde hjemme i Himmerland og var bange for...
I en præstegård i Himmerland var spøgeri. Præsten kunde ikke magte det. Der var et kammer, hvori de spiste og drak og dandsede hele natten og gjorde en forfærdelig allarm. Endelig fik folkene fat på Ufødt-Bærtel. Han fik ikke magt med spøgelserne den første aften, heller ikke anden aften, men tredje aften slog han en kreds med hans kjæp, og i denne...
Hos Lars Andersen i Lille-Torum var det for en 50 år siden galt med spøgeri. Min moder tjente der, og hun fortæller, at både hendes og husbondens kister kunde blive slåede i, og når de så efter, var der intet at opdage. Når manden skulde ud at fodre hestene, sad der tit én og pilkede ved vognen eller stod i stalden, og somme tider var hestene så urolige...
I Fur præstegård gik for en del år siden en pige igjen. De kunde se hende hver aften, hun gik og spaserede der eller stod også ved roden af et træ. En aften var nogle unge piger forsamlede ved præstegården, og der iblandt præstens pige. Så kom damen spaserende der ude i haven, og pigen mente da, at hun godt kunde gå hen til hende. Hun gik også og spurgte...
I Hinnerup boede et par folk, manden var ugudelig, men konen var en from kvinde. Så døde manden, og mens han lå lig, kom der en Nordmand, som var noget klog, og da han var godt kjendt i gården, sagde konen til ham, at hun gjærne vilde vide, hvorledes hendes mand havde det. Nordmanden svarede, at hvis hun ikke var bange, kunde hun tage et lys og en kniv,...
I Brøndum præstegård var der en provst, det gjør mindre til sagen, hvad han hed, men man kan jo sagtens give ham et navn. Efter døden gik han igjen hver nat, og folk kunde tydelig se, han skred fra kirken hen til præstegården i fuldt ornat og tilbage igjen. Så gik han sig en lille tur ind i kirken, inden han igjen gik i hans grav. Mange år efter, da...
På kanlen af den vej, som går gjennem Tovstrup oppe i Sønderbyen, som den kaldes, har for nogle år siden stået en mand uden hoved, som folk kaldte Pojfod. Et stykke langs med vejen går et dige, og deri er en gjennemkjørsel til Anders Svenskers hus. Her er han bleven set tit. Tovstrup smed har også set ham der og sagde, at han stod på den vestre side af...
Oppe i Glynge er der nogle høje, hvor det ikke er rart at gå om ved om altenen. En kone borte en alten, da hun kom til den første høj, sådan en underlig lyd, og med det samme blev det mørkt omkring hende, og hun så ikke andet end en mand, som var sort og havde en usædvanlig højde, så at hun ikke kunde se det øverste af ham. Konen blev syg og vilds, men...
da.etk.DS_05_0_00143
