Nu skal a fortælle noget, der passerede henne ved Tingbæks Mølle. Der boede en Mand, som hed Tyge, og han var Enkemand. Nu var der jo enkelte, der fik Korn ad Mølleren på Kredit, og den Gang han så dode, var det ikke alt betalt. Den ældste Søn, som skulde have Mollen, han vidste en Del om, hvem der skyldte, men han vidste det ikke alt. Nu træffer det...
Ved 1820 levede i Vester-Klit en Mand, der hed Per Olesen (Havkjær), og han var Strandfoged. Da han en Gang kom ned til Stranden, fandt han der en død Mand, og blandt andre Ting han havde på sig, var der også et Par nye Støvler. Så vilde Per Olesen trække dem af ham, og han fik også den ene af, men han kunde ikke få den anden af Benet, og så skar han det...
Hr. Mikkel i Hovlbjærg var også en dygtig Karl til at mane, men han var dog en Gang nær kommen galt afsted. Sidsel Dragons Fader var Kusk hos ham og skulde tit kjøre med ham til Randers. Men da deres Vej faldt over Å-Bro, skulde de altid kjøre, inden Dagen begyndte at gry for at kunne komme hjem igjen den samme Dag. Når de kom til Broen, skulde Karlen...
Min Bedstefader fortalte en Tildragelse fra den Tid, da Kosakkerne var her, det var altså i Ufreden 1814. Folk skulde levere Naturalier til Armeen, Flæsk og Kjød og Fødevarer, og så var der en Mand her fra Tyrsted, der en Dag havde været i Frederits og leveret en hel Del og fået Kvittering for, at det var afleveret. Som han nu står og skal til at hjem...
Frederik den Fjerde var en meget praktisk Konge. Bønderne skulde jo levere Skattekorn, og så havde Kongen hørt, at det gik til med Snyderi, og at hans Folk var ikke så ærlige, som de skulde være. I den Tid Folkene de rejste omkring og tog imod Skattekorn, da fik han i Sinde at rejse ud på Landet og se dem efter, og han klædte sig ud som Pranger og tog...
I Tisse var der to gamle søstre, de var og så meget gamle. De gik til kirke hver eneste søndag. Til sidst blev den ene så ringe, te den anden kjørte hende til kirke på hjulbøren. Nu var der jo en herremand på Eskjær, og han siger til præsten en gang, te der ikke var større trolde til end de to. Præsten holdt så meget af dem, for det de gik så flittig til...
På Hjortshcjlwid var der ikke godt at være. Man kunde se ejeren, Thomas Secher, færdes ude på marken uden dog at komme til nogen, og samtidig forsikrede både staldkarl og stuepige, at han ikke havde været uden for en dør. Han skod sig selv, og så blev præsten hentet. Han havde forbudt alle at komme derind, men så var der en kone, der så gjennem...
Der var en dreng i Bælum, der havde gjort akkord med den Slemme. Når drengen sad ved den ene ende af bordet, og de satte en kovse ved den anden, kunde kovsen blive ved at gå hen ad bordet, til den kom til drengen. Lagde han sig i sengen, kunde det vende ham helt omkring og vælte ham ned på gulvet og vælte både klæder og halm ned ovenpå ham. Når folkene...
På Hennegård var der en madamme, hun gik så grov igjen, da hun var død. Hun havde taget et barn af med livet og begravet det under en sten i bryggerset. Der gik hun jo så og pillede ved den sten. Så blev folkene endelig kjede af dether og fik fat i nogle præster, for mgen andre kunde jo gjøre noget ved det. De tre præster fra Nebel, Lunde og Henne kom....
Der var en mand i Losning, han og hans datter havde noget sammen, og børnene skulde de have begravet i dølgsmål. Den gang han var død, blev datteren gift, og så gik han igjen og vilde ligefrem gå i sengen til ægteparret. Manden havde dog sådan magt over gjengangeren, at han formelig kunde drive ham ud. Så en dag i aftningen, de stod og forkede hø af,...
I Hersom præstegård har der tidligere ligget en stor kampesten. En gang havde præsten i Hersom været til sidstgudstjeneste i nabosognet Klejtrup; han havde efter gudstjenesten haft adskilligt at forrette med degnen, og tiden var gået, så det var blevet aften, inden præsten kom på hjemvejen. Da han nu var kommen op i Krathulen - således kaldes en hulvej...
I gammel tid har der været talt om, at der var så galt inde i Estrup skov ved et sted, de kalder £ Sandkule, det er omtrent midt inde i skoven. Ingen turde gå der igjennem ved nattctider. Den ene så sådan, og den anden så sådan. Så var der en præst her, de kaldte pastor Andresen, ham beklagede folk deres nød til. Ja, det var ikke så let at tage sig det...
Af de gamle folk fra Tranekjær slot er der fortalt om en grevinde, som medens hun levede, var så ond, at hun efter døden ikke kunde få ro i graven, men spøgede så grueligt på slottet, at ingen kunde være der. To af Nørreherreds præster, Marstrand fra Snøde og Hansen fra Bøstup, blev da tilkaldte en nat for at mane hende ned i Tuemosen vest for slottet....
På Palsgård i Bjerge herred var der en gang en forvalter, som var meget hengiven til kortspil. Han havde to medspillere, som var hans fortrolige, og når de kom sammen med fremmede, der let lod sig forlede til at spille med dem, var de altid sikre på at tabe deres penge. Nu døde disse skjælmer, og så skulde man dog tro, at deres uvæsen havde ende; men...
I Torning mølledam, udenfor hvor slottet har stået, har til for kort tid siden stået en pæl, hvorunder der ligger nedmanet en herredsfoged, der gik igjen. Da beboerne i møllen ikke kunde være i fred for spøgelset, sendte de bud til en præst i Ris, der skulde være en særdeles klog mand. Men denne havde allerede om aftenen beordret sin kusk til at kjøre...
En karl fra Brunmose ved Pindstrup tjente i en gård sammen med en anden karl. De holdt begge af én pige, og derover kom der tit trætte imellem dem. En dag, da de begge var ude i marken at skjære torv, kom de op at skjændes og så slås, og den ene tager sin torvespade og hugger den anden i hovedet, så han døer på stedet. Da morderen nu opdager, at han er...
I Skovby sogn, Bogense landsogn, ligger den gamle herregård Harritslevgård; den ejedes for en 2300 år siden af en mand ved navn Hunderup. Han var ugift, men havde en søster hos sig. hvem han ønskede at have legemlig omgang med, og da hun undslog sig, tvang han hende med magt dertil. Hun blev nu frugtsommelig, og derover blev Hunderup så forbitret, at...
Der kom en dag eu gammel Nordmand til Dronninglund. Han var vagt klædt og så fattig ud i alle måder, en kunde nok forstå, han gik på en måde og tiggede, flan stillede sig så ved den brede dør og blev der stående. Endelig kom Brigaderen: »Hvad vil du her? vil du gå fra min dør, dit bæst!« »Nå, så er De mere stor på det, end den gang vi trak plov...
Da Behr på Skafføgård lå for døden, blev der sendt bud efter provst Byberg i Hornslet og to andre præster, men de turde ikke gå ind til ham, de kikkede ind ad døreu, og så sagde provsten : »Nej, gudbevares, her tør vi ikke gå ind, her er jo fremmede.« Der kom så bud efter præsten i Mørke, Clausen. Han kom der også og så, at der sad en bitte sort hund i...
Pastor Heinsen havde på sin anneksgård i Vitrup en bestyrer, der hed Rasmus og og var en Fynbo. En sondag kom han her ned til Lindknud for at tale med præsten om gårdens drift. Det var hen i rughøsten, og så spørger Hejnsen jo, om han havde begyndt at høste. Rasmus svarer: Hun er itte moden. Men Hejnsen siger: De skal høste, min kjære Rasmus, ovre i...
