Der var en i Skjærbæk, der hed Kristen Degn, han gik igjen. Han havde gjort Svig med et og andet, og havde meget med Øvrigheden at gjøre, og var som halv Herredsfoged. Han fik en stor Gård nede i Gjesing og kom så grov let til den. Nok er det, han gik igjen, og så skulde Pastor Gjilstrup i Skjærbæk prøve, om han kunde ikke få Råd med ham. Han tog ham ude...
En gammel Kone, der hed Else Nister, gik igjen, da hun var død, og de var helt forlegne med hende her i Nabolaget. Så kom de i Tanker om at gå til Præsten, og han kom. Men ham jaget hun hen i en Ovn, der hørte til Fattighuset, og som a kan huske har stået. Nu kunde hun ikke gjøre ham andet end at overspytte ham, men det gjorde hun og sådan, te han var...
Der var aldrig Ro på Kugsbøl, for der gik en igjen. Så skulde de have ham nedmanet, men deres egen Præst kunde slet ikke få Bugt med ham. Så var der en Præst ude i Hvidding Herred, han var ude at plove tilligemed sin Karl, og så siger han lige med et til Karlen: »Der er en af mine Embedsbrødre i Nod, stræb en lidt og spænd af og kjør så.« Lav de så kom...
Slanler-Lavst var god til at mane. Degnen vilde også forestille at kunne mane, men han var bleven standende på Halvvejen og havde ikke gået den sorte Skole helt igjennem, men Præsten havde bestået den hver Stykke. Nu var der så meget Spøgeri på en Udflyttergård, og det havde Degnen taget sig på at sætte væk, men det gik ham.lige godt på. Så kunde Præsten...
I en Gård i Dyrby (Gassum S.) var noget Skidteri. Det øste Kornet fra den ene Ende af Loftet til den anden. Så skulde Præsten Spentrup hen og sætte det væk, og han kjørte derned. Da de kom hjem i Gården igjen og spændte fra, sagde Præsten til Kusken: »Nu skal du lade Bæsterne gå ind med alt Værket på og så lukke Døren, og du må ikke kikke ud, om der også...
Lerskov Præst var bekjendt for sin Dygtighed til at mane. Der boede en Mand i V'ester-Nebel, der i sin Tid havde været Kusk hos ham, og han fortalte, at Præsten flere Gange kom om Natten og vækkede ham og sagde, at han skulde spænde for, de skulde ud at kjøre, men han måtte sørge for, at Hesten kom rigtig i Tøjet, og for en Sikkerheds Skyld så Præsten...
Henne i Krejbjærg Grundvad kunde de ingen Steder være for Spøgeri. Så rejste de over til en Præst i Rødding for at få Råd. Dengangensind de havde nu fremført deres Ærende, lovede han også at vise det hen. En Aften, efter Sol var nede, kommer han til Karlen i . - gi Bestemt Klokken 10 skal du holde med Befordringen uden Døren, og så må du vide, du siger...
Der har været tre Gjenfærd på Palsgård, der kom fra As Kirke hver eneste Nat og gik op til Gården, og så blev der sådant et Spektakel dér. Så søgte Beboerne Præsten om Hjælp, men han kunde ikke ene gjøre det ud. Så fik de Bud efter Ølsted Præst. Han sagde til Karlen en Nat, te han skulde spænde for og kjøre med ham. Han fandt det jo lidt forunderligt,...
da.etk.DSnr_05_0_00341
En gammel Greve eller Grevinde på Tranekjær skulde gå igjen. Der ligger en Mose, som kaldes Tuemose, et lille Stykke nordvest for Gården, og der skal han være bleven sat ned. Der var tre, som skulde have mødt der den Aften, men den tredje var ikke rask, og derfor kom han ikke med. De var fra Snøde og Bjødslrup og Tranekjær, og han fra Tranekjær var den...
I min Drengetid var der en Præst i Pedersled, som de fortalte om, at han var så klog. Der var nogen en Gang, der var kjørt ind i hans Skov for at stjæle Træ, og da de så havde fået læsset på, så kunde de ikke kjøre af Stedet. Han sendte nu hans egen Karl derned for at hjælpe dem at få læsset af igjen, og så kunde Manden kjøre med det. En anden Gang var...
Mester Lavst fra Åstrup kjørte en Aften ud og manede en md ned i Engene ved Åstrup og bankede en Pæl ned igjennem m. En anden Gang han var ude at kjøre, kom han i Konflikt med n Slemme på Vejen mellem Gjørding og Åstrup, og det ene Hjul I) ud, så de kjørte på de tre Hjul. Så siger Karlen: »Vi kjører a tre Hjul.« »Det gjør ingen Ting,« sagde Præsten,...
Der boede en Præst i Vilbjærg, der hed Linde, han havde en Karl i mange År, der hed Otto, a kj endte ham godt. Så skulde Præsten præke i Vakansen i Tvis, og de skulde forfærdelig tidlig af Sted om Morgenen. Da de kommer ud på Vejen, kommer en lille Dreng med en rød Lue på og render tværs over den. Karlen vilde standse Hestene, for der blev ved at komme...
Frederik Kjær på Børglum havde split Kjærregården ad og lavet om til en Podehave, der vilde han have hans Frugttræer. Da de så kjørte Fyldingen fra Kirkegården og ned i Dammen, sagde han: »Kjør dem i Pølen, de Bæster.« De døde blev gravet op, og Tarmene af dem slæbte bag efter Vognene. Men siden kunde han ikke være i Fred for Dødninger, de nappede ham,...
De siger, at når man er kjørende og kommer i en Ligskare, falder Hestene i Knæ for det. Lidt syd for Fruens Møllested kom a kjørende med Fostermoder om højlys Dag, og der kom a i en Ligskare, som a indhentede. Den gik nemlig den samme Vej, som a skulde. Fostermoderen kunde se den, men a kunde ikke. Hun sagde: »Kjør til Side, her er ikke godt at være...
Et Stykke Vej fra Menstrup ligger en lille Høj, som kaldes Lodhøj. Der har boet Ellefolk i den i gamle Dage. En Gang hentede en Mand Jordemoder til sin Kone, og da han var kommen lidt forbi Lodhoj, så de en Elletrunte komme rullende bag efter Vognen. Jordemoderen råbte til Manden: »Kjør hurtig til!« Han kjørte nu så rask, han kunde, og da han nåede...
Der boede en Mand i Bamp, han skulde kjøre til Kjøbenhavn og tog afsted om Aftenen for at være der om Morgenen. Da han kom ud for Elverhøj, der lå på hans Mark, var der noget, der råbte ud fra Højen: »Skynd dig og vend om og kjør hjem og sig til Ada, at Dada er død!« Han skyndte sig også hjem og kom ind i Stuen og fortalte det mærkelige, han havde...
Da jeg som dreng var hjemme i Landeby, da var der en gammel kvinde i Kloster, de kaldte Kjesten Tamburs, og hende troede folk om, at hun kunde hekse. En skjcn dag kom hun gående over til Landeby, og da en gårdmand ser Kjesten komme gående lige efter hans, så går han ind efter nogle boghvedegryn, og derefter går han ud igjen og putter sig et sted, mens...
Allerede i mange år havde Ane Klemensclatter været i ondt ord i Brigsted, ti når enten hest, ko, svin eller barn blev sygt, var det almindelig mandstale: Har I ej gjort Ane Klemens imod? Dog anså Hans Juel han har selv fortalt mig det hende ej for at være så ganske slem. Han mødte hende en morgenstund nede ved Sandbjærg, da han skulde kjøre til Århus...
Der var en gang en pottemand, der kjørte med en hvid hest og et gammet helmis, og han havde gjærne sit kvarter i Rahbæk i Skjærn, når han kom på de egne. Så en gang han kom der, havde han en hvid hest i stedet tor det gamle helmis, så nu havde han to hvide. Han kjører derfra og vil til Stavning, men som han kjører allerbedst, ser han en hitte mand, der...
Kristoffers so i Vandel var bleven syg, og så skulde a kjøre over og hente Hans i Amlund. Konen vilde ikke haft ham med, men han vilde dog nok selv. »Men a skal have alle mine poser samlet med mig«, det var en hel del lærredsposer, og a kommer til kjøren med ham, og vi kommer over til Vandel. Han kommer så ud og ser på soen. Ja, det var et skarns...
