Når det sidste læs sæd kjør< s ind i gården om høsten, skal et kvindfolk skynde sig at lukke porten, da der sil i det kommende år vil fodes flest hundyr der i gårde. A. Ped.
Pastor Olesen i Grejs havde en Kapellan, der hed Bolvig. Så skulde han en Dag ned i Hesselballe Vad at vie Vadsmeden, for han havde Stuebryllup. Da han nu havde viet dem, vilde han have Offeret til Præsten, men Smeden havde ikke Pengene, og Enden på det blev, at han måtte hen og låne dem. Det blev Smeden jo vred over, og da Præsten så kjørte hjem, så...
Pastor Bruun i Spentrup var en Gang henne at mane. Da han gik fra Kusken, sagde han til ham, at han skulde ikke bryde sig om, om der kom nogen og sagde: Kjør nu. Han skulde ikke bryde sig om det, inden der kom en, som kunde sige: I Jesu Navn. Der kom tre efter hinanden og sagde: Kjør. Men han holdt Stand. Da de kom hjem, sagde han til Kusken, at han...
I J. F. IV 239 mangler: Han går hen til denher Kalv. Men inden han gik, sagde han til Karlen, te nu vilde der snart komme en til ham og sige, han skulde kjøre, men det måtte han ikke. »Du må ikke kjøre, inden jeg kommer selv.« Så kom der en, der var noget lignende efter Præsten, og han sagde: »Kjør, kjør.«Men Karlen turde ikke, for han tykte ikke, det...
En Karl fra Skelum, der hed Ole Bæk og nu boer i Bælum, kjørte en Dag i Følge med min Broder fra Hurup Mose og til Skelum, hvor de hørte hjemme. Som de nu kjørte, råbte Ole Bæk, der var bagest: »Kjør til Side!« Det gjorde min Broder også. Bag efter spurgte han, hvorfor han skulde det. »Jo, der kom en Ligskare, og der var 23 Befordringer i alt. I Midten...
Der er én nedmanet ude ved Vilslev spange. Provst Nebelrød i Vilslev prøvede det først, men han fik hans død over det. Kaskjetten vilde nemlig blæse af ham, og da han så greb etter den, vred han armen af led, og der slog sig benedder til. Han gik ud og kaldte på Mads (der siden kaldtes Mads Præst, for det han tjente ved præsten), han skulde spænde for og...
En mand fra Lyngsbækgåræ mark på Mols gik igjen. Præsten fra Vistoft kjørte hen til stedet for at nedmane gjengangeren. Han lod sin kusk holde et stykke fra stedet og gav denne sin højre handske med de ord: "Kommer der en skikkelse, der ligner mig . . . nar jeg beder dig om min handske og siger: Kjør i Guds navn, så skal du kjøre". Kusken kjørte ikke,...
Fra Nørtorp i Rautr har spøgeriet kjøren gjennem en dal i Øster-Vandet, der kaldes Hjardal, op til Sjørring volde ved nattetid, og det kjorer der endnu. Kn mand kom ridende og kunde ikke komme videre, da hesten standsede og veg til siden. Han fornam da stjærten af spogelsevognen. niels vig, ø.-vandet.
Da præsten i Allerup havde været i besøg hos mester Matrin i Jærne og kjørte hjem, kom han over Fannikerbroen og op på den mark, der ligger ved møllen i Allerup. Da kunde hestene ikke trække vognen for nogen sag. »Stå af vognen, tag det ene baghjul af ...» Så var der intet i vejen, og han syntes, der var ligesom en ildring om akselen. »Tag nu vognen og...
En nat, da Niels Mortensen i Årup lå i hans seng, kom det kjørende uden for doren, ret te hun smældrede. De keg ud, og da stod der fire heste for en vogn uden for doren. Så skyndte de dem at komme i klæderne. «Nu får vi fremmede,* sagde manden. Det svingede om og kom atter kjørende frem. Da folkene kom ud, var det hele væk. Ovenpå det døde hans fader,...
Det var i 1813 eller 14, da lå der to russiske skibe med korn og var frosne fast i isen lige ned for Skade skov. En mængde bønder blev tilsagt, endogså tre mil ind i landet, rundt omkring Århus, til at kjøre ned over isen til skibene, hver efter seks tønder korn og ind til Århus med. Det var også kongekjøren. Kiratme Jespersdatter, Hvilsted.
Der kom en ny præst her til Hvirring. Han kjør te en dag til Hornborg, som var anneks ligesom nu. Da nåer de en gammel kone. Vil hun kjore med, nio'r? -- Ja tak! Nå, hvordan ynder hun den nye præst? *A véd det såmænd ikke, for han har hverken gjort mig ondt eller godt, a kjeuder ham ikke. Ved åen var der et bredt vadested. Dtr kjorer de ud...
Der var en uhyre klog Præst i Kirkeby. Hans Karl fik en Nat Ordre at kjøre med ham, men måtte ikke spørge om, hvor de skulde hen. Han kjørte så. indtil Præsten sagde, han skulde holde. Hen på Natten, Karlen vidste ikke, hvad Tid det var, så holdt de, og Præsten stod af og sagde: »Nu skal du blive her, til jeg kommer igjen. Der kommer mange og vil have...
As Præst kom kjørende, og lige med et gik Vognen i Stå, Hestene kunde ikke trække den længere. Han havde en Bog, han læste i, men det kunde ikke hjælpe, og han måtte have Hjælp fra Præsten i Barrit. Der blev så tre manet ned på den Made, der ligger snært ved Vejen på højre Hånd fra Palsgård, og der sees endnu tre Tuer ved et Led imellem Kirkholm og...
Der kom en Vej og stak op lige efter Hundslund, men den var ikke til at færdes ad om Natten og er nu bleven aflagt, så der er ikke Spor af den. Den sidste, der var i Forlegenhed på den, var Præsten i Hundslund. Da han kom over den røde Bro, der forer over Ladegårdsåen, vilde Hestene ikke af Stedet. Præsten stod så af og sagde til Kusken: »Du må ikke...
Niels Svendsen og Per Vinter fra Mjels kom en Aften kjørende over Gunderup Hede. Da de kom til Myren, sådan kaldes en grumme lang Dal ude i Heden, da hører de et Råb: »Red mig, red mig!« Så gjør Niels Svendsen Holdt, for han var Kusk, men så kunde de ingen Ting høre. Så siger Niels til Per Vinter: »Hvad kunde det endda være. Lad os holde lidt og høre, om...
Hr. Psejer var en Gang i Besøg i Ødsted, og på Hjemvejen, allerbedst som de kjører oppe ved Rugstedlund, da smutter det ene Baghjul af. Så siger Kusken: »Det er galt, Fåer, vi tabte et Hjul.« »Det skal du aldrig bryde dig om, du må ikke se dig tilbage, men kjør kuns bare.« De kom også godt hjem. Egtved S., Jerlev H. Jørgen Peter Jørgensen, Egtved Skov.
Der var en Herre på Palsgård, som var så slem, og da han døde, kunde de ikke være på Gården for ham. Så skulde han manes væk, men hverken Præsten i Bårup eller i Skjolde kunde magte ham. Men så kom Præsten i As, han kunde. Han var kj ørende ud til det Sted, hvor Gj engangeren skulde manes ned, og da han stod af Vognen, sagde han til Kusken, at der vilde...
Kristen Mikkelsen, der var født en Juleaften, og hans Søn de kom en Middag kjørende på en Markvej, der førte op til Kirken. Så siger Kristen: »Kjør af Vejen.« Men han blev ved. Da blat Studene lige ned. De kom dog snart op igjen, og han kjørte videre. Det var Ligskare for et lille Barn, der var druknet, og han kunde både høre Folkene snakke og kjende på...
Folk sagde om general Frederik Gersdorff til Kjærgård (eller Teilmann til Armvanggård), at han havde gået i kompagni med Fanden og var usårlig. Da han skulde begraves, havde de fået seks sorte heste for vognen og skulde til at kjøre. Han havde to sønner, hvoraf den ene var noget bly og sagde: »Så kjør da i Guds navn !« Den anden var hårdere og sagde: »Så...
