Eu kone har fortalt, at en gang hendes fader var kjørende til kjøbstaden, kom der en mand til ham og forlangte at kjore med lidt på hjemvejen, hvilket han nægtede, da han var hårdt læsset. Hendes fader kjorte knap efter ud af byen; men han kom ikke ret langt, inden hestene stod stille og var ikke til afdrive af stedet. Han vidste ikke, hvad han skulde...
Om en anden mand fra nabosognet, Agerskov, fortælles, at når han var til kjøbstad og ventede9 hjem, gik karlene aldrig ud for at spænde fra første gang, de hørte ham komme kjørende ind i gården; ti de vidste, at det var hans andet jeg, og først, når de hørte ham anden gang, gik de ud.
I en gård, der blev bygt ovre i Vilslev, kunde de ikke være om natten for spektakel og gjengangeri. Så vilde Vilslev præst en aften prøve at mane det ned; men han kunde ikke. Så kom Farup præst. Inden han kom dertil, sagde han til kusken : "Nu vender du vognen og må ikke kjøre, inden . . ." Der kom to og sagde: "Kjør så . . ." morten jensen, dårum.
da.etk.DS_05_0_00754
Norden for Vilslev har der i et hus været spøgeri. Hver aften kom en seks, syv kalve, og folkene kunde ikke være der for dem. Så hentede de pastor Clausen i Nørre-Fardrup, og så blev der ro. A har kjendt karlen, der kjørte for ham. Der vilde komme nogen og tage i tømmen og tage det ene hjul af, men han kerte sig ikke derom. Så kom præsten og sagde: "Kjør...
En præst i Råager, Bruun, mærkede en aften, at præsten i Skjærbæk, Gjvlstrup, var i forlegenhed, og så gik han ud til karlen og sagde, at han skulde spænde for, de skulde ud at kjøre. Nej, det kunde ikke lade sig gjøre, de kunde jo hverken se vej eller sti. Jo, han skulde, og ingen ting bryde sig om. De kjørte så; karlen syntes, de kom over et vand...
da.etk.DS_04_0_00943
Der er to søer i Torslev, Jersliolt sø og Søholt so. De ligger tæt ved hverandre. Her er en gård sunken. So i sengen. Siger til kusken: "Sæt dig på vognen og kjør, og du må ikke se dig tilbage." Om lidt sank gården. frederik jensen, ovnstrup.
En mand i Esbol, S.-Vium sogn, kom en aften kjørende og havde sin karl med sig. Så kunde han se en ligskare og sagde til karlen, at han skulde holde til side en lidt. Da de. nu kjørte forbi, kunde han kjende hans egne heste og hans egen kone, som efter almindelig skik sad bag ved ligkisten. Om vinteren blev han syg, men han sagde til folkene, at de...
En gammel Mand, som vor Datter har tjent, han havde i sin Tid tjent som Kusk i Horslunde Præstegård. Der oplevede han meget Spøgeri med Kjøren i Gården og Hestene i Stalden, og tit kunde han ikke få Vognene ind og Hestene ud, så han måtte ind efter Præsten, for at få ham ud at hjælpe sig. Horslunde S., Lollands Nørre H. Ane Kirstine Hansdatter,...
da.etk.DSnr_05_0_00914
En Præst i Kirkeby i Råager kom en Aften ud til sin Karl og sagde til ham: »Nu skal du spænde for, og så skal du kjøre med mig så længe, til jeg siger, du skal holde.« De kjørte så, og endelig siger Præsten: »Hold nu!« Så stod han af. »Nu skal du holde her så længe, til jeg kommer og siger til dig: Kjør i Guds Navn.« Dermed gik Præsten. Der kom nu flere...
da.etk.DSnr_05_0_00493
Præsten i Spentrup kom kjørende på Lem-Vejen, og så kom der en Præst fra den anden Side, og de mødtes på Vejen ved det Hus, der kaldes Skomagerkroeret. Hvad de havde at forhandle med hinanden, véd man ikke. Men de stod da af Vognen og gik og talte sammen. Spentrup Præst sagde til hans Kusk, han måtte ikke kjøre, inden han kom og sagde til ham, han skulde...
Eu mand fra Gjellerup, der hed Tue Jensen, kom kjørende ad vejen fira Varde. Så nåede han en gammel kone, An' Markuster, og hun bad om at komme op at kjøre. Det fik hun og lov til. Hun siger da til ham, at det var godt, han tog hende op, for ellers havde hun gjort det sådau, at hverken ham eller hestene var komne hjem. Hun boede i Knoldeflocl og var...
Provst Krarup kjørte ad Møllegyden mellem Randrup mølle og Randrupgård, og så beder han kusken at holde og står af vognen og siger: "Du må ikke kjøre, inden der kommer én og siger: "Kjør nu i Guds navn." Så kom der én og sagde: "Nu kan du kjøre." Atter kom der én til . . . Præsten var henne i Hummelkjær at mane et spøgelse. Det var en hel udørk, noget...
Po Mås hendter di æ slop uud æpo æ monng å kyr erød i æ kohus å kyr æ mog uà æpo æ mønng. I Salling hendter di æ støwt o æ mørring å kjør erød i æ nøs å kjør æ mog ?td o æ mørring. P. Chr.
At kjærne smør Kjør stiltiendes ud. og den sand. som sidder på bjulsnavet, skur kjærnen dermed indvendig, hæld floden forst af, når du kommer hjem. p. HanaeD.
Når det sidste læs sæd kjør< s ind i gården om høsten, skal et kvindfolk skynde sig at lukke porten, da der sil i det kommende år vil fodes flest hundyr der i gårde. A. Ped.
Pastor Olesen i Grejs havde en Kapellan, der hed Bolvig. Så skulde han en Dag ned i Hesselballe Vad at vie Vadsmeden, for han havde Stuebryllup. Da han nu havde viet dem, vilde han have Offeret til Præsten, men Smeden havde ikke Pengene, og Enden på det blev, at han måtte hen og låne dem. Det blev Smeden jo vred over, og da Præsten så kjørte hjem, så...
Pastor Bruun i Spentrup var en Gang henne at mane. Da han gik fra Kusken, sagde han til ham, at han skulde ikke bryde sig om, om der kom nogen og sagde: Kjør nu. Han skulde ikke bryde sig om det, inden der kom en, som kunde sige: I Jesu Navn. Der kom tre efter hinanden og sagde: Kjør. Men han holdt Stand. Da de kom hjem, sagde han til Kusken, at han...
I J. F. IV 239 mangler: Han går hen til denher Kalv. Men inden han gik, sagde han til Karlen, te nu vilde der snart komme en til ham og sige, han skulde kjøre, men det måtte han ikke. »Du må ikke kjøre, inden jeg kommer selv.« Så kom der en, der var noget lignende efter Præsten, og han sagde: »Kjør, kjør.«Men Karlen turde ikke, for han tykte ikke, det...
En Karl fra Skelum, der hed Ole Bæk og nu boer i Bælum, kjørte en Dag i Følge med min Broder fra Hurup Mose og til Skelum, hvor de hørte hjemme. Som de nu kjørte, råbte Ole Bæk, der var bagest: »Kjør til Side!« Det gjorde min Broder også. Bag efter spurgte han, hvorfor han skulde det. »Jo, der kom en Ligskare, og der var 23 Befordringer i alt. I Midten...
Der er én nedmanet ude ved Vilslev spange. Provst Nebelrød i Vilslev prøvede det først, men han fik hans død over det. Kaskjetten vilde nemlig blæse af ham, og da han så greb etter den, vred han armen af led, og der slog sig benedder til. Han gik ud og kaldte på Mads (der siden kaldtes Mads Præst, for det han tjente ved præsten), han skulde spænde for og...
