Heksene samler sig sognevis Skjærtorsdag aften, helst ved en korsvej, og det er da livet om at gjøre for den, som er så uheldig at møde dem. Dog kan han frelse sig, hvis han kan få en harve vendt om at sætte sig under. A. C. P.
Det er godt at så hørfrø rundt omkring gården aftenen før Voldermisse. Det skal ske, ret som mørket frembryder, og må den, der gjør det, vogte sig for at komme i møde med nogen, for det skal gjøres tiende. Ligeledes skal han gå avet omkring gården (modsat solens gang). A. C. P.
Aftenen før st. Hans dag måhørren rises. Før solen går ned, sættes tre løvede helst pileris langs ned ad hver besået ager, så at der står ét midt på og ét ikke langt fra hver ende. Sker det ikke, bliver der næppe tave i hørren, for kommer heksene over det og ser på det med onde øjne, kan man gjærne skyde en hvid pind efter det gavn, man får af deu. A. C....
På Sjælland majes hør st. Hansaften lige ved solens nedgang, stiltiende, for at heksene ikke skal spolere den. a. C. p.
da.etk.DS_07_0_00354
St. Hans aften må man have ovnkoste og rager ind, for hvis de bliver hekseredne, er det vanskeligt at få godt brød. Men er det betids under tag, er der ingen fare. a. C. P.
Den kloge mand laver en slags pulver, som skal indgives kreaturerne Volderinis.se morgen (1ste Maj) førend de bliver fodrede, og den, som giver dem det, må hverken have spist eller talt med nogen den dag. a. C. p.
Hønnikeægget skal være lagt skjærtorsdag morgen, og dreng eller pige må ikke være konfirmeret. De må passe at gå af kirken, før tjenesten er forbi, da heksene ellers vil hævne sig på den, der har ægget, men de kan ikke gå ud, før alt er til ende. A. C. P.
da.etk.DS_07_0_00203
Om Kristen Spåmand, i Ty fortælles, at han var en stor slagsbroder, der kunde sætte sig i respekt i kroer og værtshuse, som han jævnlig besøgte, og det må da vel have været efter hans affære med heksene i Hørdum, der jo fik ham forført til et vildt levnet. Gode kræfter havde han til enhver tid, men når det kneb for ham, drak han af en lille flaske med en...
Når der er lig i et hus, må man ikke lade noget gå rundt, forend det er begravet, hveiken male sennep eller malt, men skal gå et andet sted hen; ti ellers kan den døde ikke få ro i graven. En spand smides efter ligkisten, for at den døde ikke skal komme igjen. a. c. p.
En mand var en aften i færd med at pløje af sine naboers agre ind til sin egen ager. Han sagde da til sin tjenestedreng, som kjørte plov for ham: "Når jeg er død, skal jeg pløje det tilbage igjen, som jeg nu pløjer i aften, vil du så hjælpe mig". Drengen lovede det. Der gik nu nogle år, så døde manden. Drengen var da vokset til og tjente for karl på en...
Den gamle Lars Rasmussen i Viby på Hindsholm opholdt sig i sin ungdom i Drigstrup sogn, og så var det en aften sildig, han vilde gå fra Bregnør til Drigstrup og gik ad kirkestien og nærmede sig Elias's løkke, da så han en plov med fire sorte heste for pløje på løkken. Han tyktes sært om sådant arbejde ved nattetid og skyndte sig at komme forbi, men han...
En gammel mand, som for en 80 år siden boede i en gård i Dalby, skulde tilsige nogle andre bønder, som boede i Midskov, Tarup og Salby (de såkaldte fribønder) til hovning til Schelenborg. Nu traf det sig, at han fik bud en aften temmelig sildig, og det var tillige noget mørkt. Han var vel ikke så meget for det, men det hjalp ikke, han måtte af sted. Han...
I Vejstrup ligger en herregård som hedder Tidselholdt. En mand, der havde boet på gården, plejede efter sin død at komme kjørende til gården hver juleaften. En gang havde bønderne været på Tidselholdt at tærske til hove. Det var netop lille-juledag, og idet de gik ud af gården, fik en af dem det indfald at spærre porten for gjenfærdet ved at lukke den i...
Fynshoved ved Nordskov var i ældre tider bevokset med skov, men nu er der ikke spor deraf. På den tid boede der nogle rovere der, og der findes endnu to steder, hvoraf det ene kaldes den store, og det andet den lille Hover dal. De var i alt 14, 2 gl. folk og 12 unge karle. Nu var det en juleaften, de kom til Grønlund (Brokdorf) for at plyndre. De traf...
Den gang kristendommen første gang blev forkyndt her på Fyen på det sted nemlig, hvor nu kilden på Frørup mark fremvælder, sendte Ansgarius en kvinde herover, som længe rejste omkring uden at se nogen frugt af sit arbejde. Da Risia, sådan hed hun, lagde mærke til, at folket var i færd med at afholde en stor fest for deres gud Frejr, hvilket de gjorde...
Dagen før st. Hans dag holdes kildemarkedet i Frørup. Dette har vel egentlig sin oprindelse deraf, at der i umindelige tider hvert år st. Hans aften har samledes en stor mængde folk, der førte alle slags syge og krøblinger til kilden, da det har været og endnu er en almindelig tro, at kildens vand er lægende. Fra hele Fyen, ofte fra egne udenfor Fyen,...
Tæt ved landevejen ved foden af den ene Ashøj i Ty findes en meget stor dynge småsten. Her skal i gammel tid være henrettet en meget stor forbryder, måske to, og siden tog enhver vejfarende, der kom forbi, en sten op og kastede på retterstedet. a. c. poulsen.
ILangkjær ved Andrup ligger en sten, som der skal en fire, seks karle til at løfte. Den skal en gang være kastet af en kjæmpe fra Hjerndrup efter Steppinge kirke, men nåede kun tre fjerdedele af vejen. Der ses tydelig spor i stenen af kjæmpens fingre. a. c. poulsen.
Syd for Andrup ligger en høj, der kaldes Enevoldsbjærg. Der skal ligge en kjæmpe begravet, som hed hellig Anders Enevofd. Denne kjæmpe var berømt for sin helligheds skyld. Oven på højen findes lagt banede sten i en firkant, hvis længde er seks alen, og bredde er 2'/2 alen. Indtil for nogle år siden stod der oven på højen en stang med et bræt, hvorpå...
Nu afdøde gårdmand Lars Kristensen her af byen blev en nat vækket tillige med hans kone ved, at der kom et rammel op ad stenbroen, som om nogen kjørte med eu hel del jærnskrainl eri på en trillebor. Da tummelen ophørte, kom der tre stærke slag på fremmersdoren, og angst spurgte konen: «Hv°d var dog det, fa'r?» Han rejste sig op og gik ud for at se efter,...
