Præsten Jahn i Vesterbolle havde en aften været i selskab på Lerkenfeldt og kjørte hjem over heden. Der er nogle bakker, og da de var kommen over den første af disse, standsede hestene. Præsten spørger, hvad der er i vejen. Ja, kusken vidste det ikke, men han kunde da ikke få hestene af stedet. Præsten spurgte, om han ikke havde en kniv hos sig. Jo, det...
Fra Nøn-e herred tager de til Grønne med grin å kjør hjem med latter.
En Aften Provst Bendix i Højbjærg kjørte fra Palstrup til Højbjærg, og så kom til et Sted inde i Palsirup Skov, så kunde Kusken ikke få Hestene til at gå længere. Så står Provsten af Vognen og går om foran Hestene, og da han har gjort det, så siger han til Kusken: »Kjør nu!« og så var der ikke noget i Vejen. Kusken syntes, at han sagde noget til Hestene,...
da.etk.DSnr_05_0_01186
Eu kone har fortalt, at en gang hendes fader var kjørende til kjøbstaden, kom der en mand til ham og forlangte at kjore med lidt på hjemvejen, hvilket han nægtede, da han var hårdt læsset. Hendes fader kjorte knap efter ud af byen; men han kom ikke ret langt, inden hestene stod stille og var ikke til afdrive af stedet. Han vidste ikke, hvad han skulde...
Om en anden mand fra nabosognet, Agerskov, fortælles, at når han var til kjøbstad og ventede9 hjem, gik karlene aldrig ud for at spænde fra første gang, de hørte ham komme kjørende ind i gården; ti de vidste, at det var hans andet jeg, og først, når de hørte ham anden gang, gik de ud.
I en gård, der blev bygt ovre i Vilslev, kunde de ikke være om natten for spektakel og gjengangeri. Så vilde Vilslev præst en aften prøve at mane det ned; men han kunde ikke. Så kom Farup præst. Inden han kom dertil, sagde han til kusken : "Nu vender du vognen og må ikke kjøre, inden . . ." Der kom to og sagde: "Kjør så . . ." morten jensen, dårum.
da.etk.DS_05_0_00754
Norden for Vilslev har der i et hus været spøgeri. Hver aften kom en seks, syv kalve, og folkene kunde ikke være der for dem. Så hentede de pastor Clausen i Nørre-Fardrup, og så blev der ro. A har kjendt karlen, der kjørte for ham. Der vilde komme nogen og tage i tømmen og tage det ene hjul af, men han kerte sig ikke derom. Så kom præsten og sagde: "Kjør...
En præst i Råager, Bruun, mærkede en aften, at præsten i Skjærbæk, Gjvlstrup, var i forlegenhed, og så gik han ud til karlen og sagde, at han skulde spænde for, de skulde ud at kjøre. Nej, det kunde ikke lade sig gjøre, de kunde jo hverken se vej eller sti. Jo, han skulde, og ingen ting bryde sig om. De kjørte så; karlen syntes, de kom over et vand...
da.etk.DS_04_0_00943
Der er to søer i Torslev, Jersliolt sø og Søholt so. De ligger tæt ved hverandre. Her er en gård sunken. So i sengen. Siger til kusken: "Sæt dig på vognen og kjør, og du må ikke se dig tilbage." Om lidt sank gården. frederik jensen, ovnstrup.
En mand i Esbol, S.-Vium sogn, kom en aften kjørende og havde sin karl med sig. Så kunde han se en ligskare og sagde til karlen, at han skulde holde til side en lidt. Da de. nu kjørte forbi, kunde han kjende hans egne heste og hans egen kone, som efter almindelig skik sad bag ved ligkisten. Om vinteren blev han syg, men han sagde til folkene, at de...
En gammel Mand, som vor Datter har tjent, han havde i sin Tid tjent som Kusk i Horslunde Præstegård. Der oplevede han meget Spøgeri med Kjøren i Gården og Hestene i Stalden, og tit kunde han ikke få Vognene ind og Hestene ud, så han måtte ind efter Præsten, for at få ham ud at hjælpe sig. Horslunde S., Lollands Nørre H. Ane Kirstine Hansdatter,...
da.etk.DSnr_05_0_00914
En Præst i Kirkeby i Råager kom en Aften ud til sin Karl og sagde til ham: »Nu skal du spænde for, og så skal du kjøre med mig så længe, til jeg siger, du skal holde.« De kjørte så, og endelig siger Præsten: »Hold nu!« Så stod han af. »Nu skal du holde her så længe, til jeg kommer og siger til dig: Kjør i Guds Navn.« Dermed gik Præsten. Der kom nu flere...
da.etk.DSnr_05_0_00493
Præsten i Spentrup kom kjørende på Lem-Vejen, og så kom der en Præst fra den anden Side, og de mødtes på Vejen ved det Hus, der kaldes Skomagerkroeret. Hvad de havde at forhandle med hinanden, véd man ikke. Men de stod da af Vognen og gik og talte sammen. Spentrup Præst sagde til hans Kusk, han måtte ikke kjøre, inden han kom og sagde til ham, han skulde...
Eu mand fra Gjellerup, der hed Tue Jensen, kom kjørende ad vejen fira Varde. Så nåede han en gammel kone, An' Markuster, og hun bad om at komme op at kjøre. Det fik hun og lov til. Hun siger da til ham, at det var godt, han tog hende op, for ellers havde hun gjort det sådau, at hverken ham eller hestene var komne hjem. Hun boede i Knoldeflocl og var...
Provst Krarup kjørte ad Møllegyden mellem Randrup mølle og Randrupgård, og så beder han kusken at holde og står af vognen og siger: "Du må ikke kjøre, inden der kommer én og siger: "Kjør nu i Guds navn." Så kom der én og sagde: "Nu kan du kjøre." Atter kom der én til . . . Præsten var henne i Hummelkjær at mane et spøgelse. Det var en hel udørk, noget...
De yler, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. En oeel kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de går i haren. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: A, han slåe sæ wal i...
En mand så en flok gjæs i hans kom. Nå, dot er jer, I tyve! sagde han. Nej, vi er ikke tyve, så skuld' vi a wåt lisse manne te å halt så manne te å en gås å en gasse å en hal? Syv. Karen M. Rasmussen
Ærbødigst vi takke for gaven, I gav, den tager vi alle med glæde, og skjænker os noget af hjærtet så brav af flasken, som her er til stede. Nu vil vi omvende og sige farvel, farrel og hurra vil vi sige. K. M. R.
Sidder uglen og tuder på taget, vil der snart blive et lig i huset, K. M. Rasmussen, T. Kr., Rønslunde.
Mange holder ikke af ved en begravelse at sidde ved siden af ham, der kjorer ligvognen. En mand, der så en frugtsommelig kvinde sidde der, udbrjd: Den plads skulde hun ellers ikke have k&ft, og en anden, der er dårlig til gangs og derfor tit har taget til takke med den plads, får så mange skjænd for det af hans kone og døtre. K. M. R.
