Nord for Ballum ude i Engen er der flere Høje, på hvilke der i sin Tid har ligget tolv Gårde. Den By kaldtes Misthusum; og Byens Beboere blev en Gang uenige med Folkene i Skjærbæk om en Vej. Den tilhørte nu ikke dem, men de gjorde alligevel Fordring på den. De kom så for Retten med hverandre, og Folkene fra Misthusum aflagde Ed på, at Vejen var deres....
En Kone i Randerup var bleven dømt til at skulle henrettes, men hun var uskyldig. Da hun så blev ført hen til Retterstedet og kom over en Bro imellem Randerup og Ballum, jamrede hun sig meget der. Siden kaldte man Broen Ane Jammers Bro. Nogle siger, at hun går der endnu ved Midnat og jamrer sig. Jens L. Jensen, Ballum. Bramming Efterskole. Randerup S.,...
da.etk.DSnr_05_0_01079
Der ligger en Gård i Bandsbøl, Ballum, hvor Manden døde for en Tid siden. Konen var allerede død. Hver Aften ved Midnatstid kom der da noget hen til et Skatol, hvor han havde haft sine Penge forvart, og blev ved at lukke Skatollet op og i, men ingen vidste, hvad det var. Da man fik Papirerne set efter, viste det sig, at han skyldte en Mand nogle Penge,...
Nordøst for Gården Kringlum er der en Kilde i en lille Høj, og den er altid fuld af Vand, om det end om Sommeren er nok så tørt. Her siger man, at én skal være manet ned. Simon Lykou, Ballum. Bramming Efterskole. Ballum S., Tønder Nørre A.
da.etk.DSnr_05_0_00392
Ballum Kirke er en af de ældste i mange Sognes Omkreds. Den er da over 700 År gammel. På Kirkegården er en Ligsten over en Kone, som gik i Døden for sin Søn. Han havde begået en Forbrydelse og skulde henrettes, men hun bad så indtrængende for ham, at de satte hende til at høste en Mark på en Demat, og hvis hun kunde det, inden Solen gik ned, måtte han...
714 a. Tæt ved Byen Vesterende i Ballum ligger en Mark, som kaldes Sorgagrene, og om dem fortælles et Sagn. En Mand fra Ballum ved Navn Tyge var sammen med en Ven gået over til Skjærbæk. Det var meget stormfuldt Vejr, og hen imod Aften blev det meget værre, så Ballummerne blev nødte til at blive i Skjærbæk om Natten. Da brød der en vældig Stormflod løs,...
Der boede en fattig Kone i Ballum, som havde en eneste Søn, og ham elskede hun højt. Men han var kommen i slet Selskab, og sammen med et andet ungt Menneske begik han en stor Forbrydelse, for hvilken han blev dømt til Døden. Hans gamle Moder var utrøstelig over at skulle miste det kjæreste, hun havde, og hun var rede til at gjøre alt for at frelse ham....
I Vesterende, Ballum, boede en Enke, som havde en eneste Søn. Han myrdede en Gang en ung Mand og blev da på Tinghuset i Vesterende dømt til Døden. Det Hus står endnu og benyttes som Skole. I den ene Stue er Væggene næsten en Alen tykke. Her blev han altså dømt, og så snart hans Moder hørte det, løb hun i sin Fortvivlelse om Morgenen længe før Dag den...
I Vesterende, Ballum Sogn, boede en gammel Kone med hendes Søn, han var en femten seksten År, men en slem balstyrig Knægt. En Gang havde han stjålet noget, og så blev han dømt til at hænges. Moderen gik da op på Tinghuset og bad for Sønnen, og de svarede, at hvis hun kunde skjære tre Agre Byg på en Mark sønden for Byen på én Dag, så skulde hendes Søn...
Ude på Brinkgård på Klintende i Ballum har været en Gård, som ikke længere er til, da den blev ødelagt af Stormfloden 1624. Her boede en Enke, som havde en eneste Søn. Så var det en Gang efter en Stormflod, at der var drevet nogle Fjel og noget andet Træ og Strandgods i Land, og så var samme Karl en Dag i Færd med at samle noget af det hjem. Da kommer...
En Kone havde en Søn, som havde begået et Mord, og han blev da ført for Retten og dømt til Døden. Men hvis hans Moder kunde skjære en Demat Byg, fra Solen stod op, til den gik ned, måtte han leve. Hun stod så tidlig op og begyndte at skjære, da Solen kom, og da hun bandt det sidste Neg, gik den ned igjen. Lige i det samme faldt hun om og døde, for hun...
I Hjerpsled findes nogle Kjæmpegrave, og lidt til Nord for dem, men længere ude, hvor der nu er Vand, har der i gammel Tid ligget en Ridderborg. Ridderne, som boede på den, havde en eneste Datter, og hun forelskede sig i en Sømand ovre fra Sild. Så kom han og besøgte hende om Natten, og det blev Faderen til sidst klog på. Han syntes ikke om det, og så...
Fra Nøn-e herred tager de til Grønne med grin å kjør hjem med latter.
En Aften Provst Bendix i Højbjærg kjørte fra Palstrup til Højbjærg, og så kom til et Sted inde i Palsirup Skov, så kunde Kusken ikke få Hestene til at gå længere. Så står Provsten af Vognen og går om foran Hestene, og da han har gjort det, så siger han til Kusken: »Kjør nu!« og så var der ikke noget i Vejen. Kusken syntes, at han sagde noget til Hestene,...
da.etk.DSnr_05_0_01186
Eu kone har fortalt, at en gang hendes fader var kjørende til kjøbstaden, kom der en mand til ham og forlangte at kjore med lidt på hjemvejen, hvilket han nægtede, da han var hårdt læsset. Hendes fader kjorte knap efter ud af byen; men han kom ikke ret langt, inden hestene stod stille og var ikke til afdrive af stedet. Han vidste ikke, hvad han skulde...
Om en anden mand fra nabosognet, Agerskov, fortælles, at når han var til kjøbstad og ventede9 hjem, gik karlene aldrig ud for at spænde fra første gang, de hørte ham komme kjørende ind i gården; ti de vidste, at det var hans andet jeg, og først, når de hørte ham anden gang, gik de ud.
I en gård, der blev bygt ovre i Vilslev, kunde de ikke være om natten for spektakel og gjengangeri. Så vilde Vilslev præst en aften prøve at mane det ned; men han kunde ikke. Så kom Farup præst. Inden han kom dertil, sagde han til kusken : "Nu vender du vognen og må ikke kjøre, inden . . ." Der kom to og sagde: "Kjør så . . ." morten jensen, dårum.
da.etk.DS_05_0_00754
Norden for Vilslev har der i et hus været spøgeri. Hver aften kom en seks, syv kalve, og folkene kunde ikke være der for dem. Så hentede de pastor Clausen i Nørre-Fardrup, og så blev der ro. A har kjendt karlen, der kjørte for ham. Der vilde komme nogen og tage i tømmen og tage det ene hjul af, men han kerte sig ikke derom. Så kom præsten og sagde: "Kjør...
En præst i Råager, Bruun, mærkede en aften, at præsten i Skjærbæk, Gjvlstrup, var i forlegenhed, og så gik han ud til karlen og sagde, at han skulde spænde for, de skulde ud at kjøre. Nej, det kunde ikke lade sig gjøre, de kunde jo hverken se vej eller sti. Jo, han skulde, og ingen ting bryde sig om. De kjørte så; karlen syntes, de kom over et vand...
da.etk.DS_04_0_00943
