Pastor Andresen i Selde var en meget mærkelig mand. Han var så umådelig godgjørende og gav alting hen. Forpagteren af præstegården klagede over, at han satte for mange penge til ved forpagtningen, og så kom Andresen i tanker om, at han måtte helst selv tage gården igjen, det var synd, at den anden skulde have det tab. Han kom alle tider for sent, når han...
Byderemse fra Vejle-egnen: Jeg har en venlig og kjærlig indbydelse til eder fra [Mads Andersen] og hustru på Jerlev mark. Da det har behaget den alvise og gode Gud at stifte et kristeligt og kjærligt ægteskab imellem ungkarl [Johan Thomsen] af Højen og pigen [Elise Nielsen] af Ammitsbol, så har de da besluttet næst Guds hjælp at lade denne deres...
da.etk.JAT_04_0_00156
Den Gang Kong Frederik den Sgvende var i Besøg på NørreYosborg, kom han i Tanker om at ville ud og se Torsminde. Han kjørte altså derud gjennem Staby og Husby; men da han kom nu kj ørende mellem Husby og Nissum, kom Vognen mod Mads Plævver, der kom kjorende imod den med hans Køer. Vejen var indgrøftet og så smal, at de to Befordringer ikke kunde komme...
660 a. A har tit spillet sammen med Jørgen Knudsen, der jo var en dygtig Spillemand. Han overtog sin Fødegård i Vester-Smedstrup, men han duede ikke til at styre sine egne Sager, og så gik han fra det og kom til Hammer, hvor han havde en lille Ejendom. Men det gik helt tilbage for ham, og så flyttede han til Bomsdal i Give. Endelig kom han til at bo i et...
da.etk.DSnr_04_0_00660a
Min Mand hedder Niels Hansen Bruun og er en Høkerson fra Herslev. Han er født d. 5te Sept. 1852 og er altså nu over 67 År. Han var egentlig fra først af Smed, og så gik han også ud og slagtede og gjør det endnu. Men han er jo også Spillemand og har spillet, fra han var 15 År. Han spillede jævnlig sammen med Jens Jensen Husmand, men er nu død for en 5, 6...
Kilden ved den søndre Side af Give Kirkegårds Dige er nu tilstoppet. Da Diget for nogle År en 1520 År siden blev sat om, lod Kirkeværgerne Kilden fylde med Sten, og så blev Diget sat lige oven over Kilden. Den var stensat, og Stenene sidder endnu i Jorden. Det var udmærket Vand, og i tørre Somre brugte Byens Folk Vandet til deres Husholdninger,...
I Lille-Horslund, Give sogn, boede for en 60 år siden en mand, som hed Niels Klavsen. Hans kone, Katrine, havde ikke det bedste ord på sig, man skyldte hende nemlig for, at hun kunde hekse. Der fortælles i alt fald som aldeles pålideligt, at en anden mand der i nærheden, Kristian Klink på Bygsted-Klink i Ringive sogn, aldrig kunde have flere end to køer....
Gårdmand Kristen Lavrsen af Farre, Gire sogn, som døde 1872, hørte til de gamle folk, der til visse tider af året kunde se et og andet af, hvad der skulde passere i fremtiden. Nytårsaften plejede han således al tid at gå ud for at se, om der vilde indtræffe ligfærd fra Farre i løbet af det kommende år. Som sædvanlig gik han også ud nytårsaften 1851...
På Gjøl har de den skik, at et nyfødt pigebarn iføres sin moders kjole og bliver ført gjennem alle husets døre. Nik. Chr.
Når man er gået over et markdige og så bag efter får ved en kjærne, hvor de har ondt ved at få smør, kommer man med smør, og man skal så tage ved kjærueu og ryste smørret af sig. J. A. Jensen, Balle.
Der var også en skruppeutusse her nede i byen. Når den kom ind ad rendestenen, og folk var \ed at kjærne, så kunde de ikke få smør. Folk var så kjede af at se deu. Mette Printz, Nordby.
Den mælk, der malkes Bartholomæi dag, skal man se at fa kjærnet smør af. Dette skal man gjemme året rundt, da der er lægedom derved. Skallerup, Th. Nybo.
Bugner træerne mellem jul og kyndelmisse med rim. skal kornet bugne lige så meget af kjærne. p. K. M.
da.etk.JAT_01_0_00278
En gammel Kone i Stilbjærg kunde kjærne mere Smør, end hendes eget Mælk kunde bære. Men hvordan hun bar sig ad med det, ved a ikke af. Ane Katrine Mortensen, Krog Mark, Grene, Dec. 1905. Ringive S., Nør van g H.
da.etk.DSnr_06_0_00574
St. Hans Aften kom alle Hegse ned til Østerbæk i Lovns Sogn, og ved Søbredden af Lovns Sø skulde de så til at kjærne Smør. Det Smør skulde de have at smore deres Ovnrafter med, når ile skulde ud at ride på dem, og det skulde jo være den samme Alten,
Når man kjærner, må ingen fremmede hjælpe, forend den person har taget gløder mellem hænderne, ti siden kan samme person ikke gjøre skalkhed ved kjærne eller smør. j. b.
En klog mand gav det råd, da de ikke kunde kjærne smør, at køernes patter skulde malkes over kors over kathaler (padderokker). Ovstrup.
Kan man ikke få smør, skal alle, som er i huset, prove at kjærne. Alan henter også fremmed mælk og blander med sit eget, det vil i alle tilfælde hjælpo. M. K.
Der er et sted her nede i nedret af Dybdal (Vinkel sogn), og dér skulde de gamle hekse, der var her i sognet, ned at kjærne smør Voldborg aften efter de gamles fortælling. Vinkel.
da.etk.DS_07_0_00298
