Forpagter Matzen på Uggerslcvgård var dømt til slaveriet i tolv år, men lejede en mand fra Brøndetrup for sig. Da denne mand kom tilbage, var ban i fine klæder, og havde faet en stor merskumspibe. Folk kunde ikke begribe, hvordan ban var bleven så velhavende, og så lavede de vel den historie. 1851 ved et vandlobs regulering sagde den halvblinde Lars...
A kom en gang til fem rakkere et skjønt bitte korn østen for Fredbjcerg, og de var komne i træde om kjærester. En af dem gik ved to krykker, han var født i Durup, og det var ham, det skulde gå ud over. Der var tre om ham og vilde tage hans kvinde fra ham, og de vilde slå ham. Kvinden vilde jo nok holde et bitte korn med ham, men det var ikke nemt, da der...
En gammel mand i Ølgod havde som soldat løbet spidsrod imellem 400 mand og levede det endda over. Det var, fordi han rømte fra armeen. Han hed Knud Miltersen og blev 90 år, inden han døde. Han havde en brokskade, der hængte ligefrem ned til hans knæ, og det havde han fået af piskene, han var jo bleven så forfærdelig hudflettet. I min barndeni gik han på...
Hals præst var doktor og dyrlæge. Det eneste lægemiddel han brugte, var grøn plaster, men det var nok også probat. Han lavede det selv af ene urter. Når man spurgte ham til råds. sagde han altid: Jeg tænker nok, mit grønne plaster skal hjælpe. Han var synsk, og der fortælles en mængde historier om alt det, han kunde se. Han kunde se på pigerne, om de...
På en Herregård var der en Smed, som vilde kjærestes med Kjøkkenpigen. En Aften havde han aftalt at skulle mødes med hende, og han går så til den fastsatte Tid og kommer så til en Kvindeskikkelse, som han antager for hende. Han siger: »Er det dig, Maren?« men hun svarer ham ikke. Så siger han: »Hvi Fanden svarer du ikke?« Da blev det galt med ham, for...
Min Bedstefader Niels Møller havde en Dag været fra By. Da han så kom hjem, sagde han til hans Fader Thomas Kristian, der var 95 År og lå i æ Seng med æ Tjåeld over æ Hoved: »Nu, Fåer, nu er Mads Nielsen i Eg død.« Dertil svarte den gamle: »Dænd gjærre Pung, di såå, han swåldt hans Kowen.« Hans Kone var så rig, inden hun blev gift med ham, men han var...
En Herremands Datter fra Abildholt skulde giftes med en gammel rig Herremand, han var vist fra Hessel. Hun var rigtignok Kjæreste med en ung Bidder, men ham måtte hun ikke få. Den Dag, hun så skulde giftes, var det en stærk Tåge, og så passede Kjæresten sit Snit. Da hun kom ned over Dalen ved Gjedebjærg, var han til Rede med hans Svende og snappede hende...
De svenske Officerer togede med en Jomfru på Estrup, men hun havde en Kjæreste nede på Sønderskov, og ham fik hun Bud til, om han kunde ikke komme og frelse dem fra Svenskerne. Han vidste ikke, hvordan han skulde bære sig ad. Der lå også Krigsfolk på Sønderskov, og dem fik han med sig og narret ud i Mosen. Han kjendte Stien og red over ad den, men de...
I Spandet har der en Gang været en Herregård, som hed Spandetgård. Manden der havde et Slot i det samme Sogn i en By, som hedder Fjedsted, og så havde han Løngang fra Herregården op til Slottet. Denher Herremand var en grov udsvævende én, slem både til at drikke og hore. Han havde jo så mange Kjærester, og dem skulde han efterhånden have anbragt et Sted,...
En Karl og en Pige vilde have hinanden, enten det var så i levende Live eller i Døden. Han var kommen så langt hen at tjene, og hun hørte ikke om hans Død. Så kommer han ridende en Aften til hende og vilde have hende med. Hun sætter sig også op på Hesten ved ham, og han rider. Så sidder han hver Tag og siger: »Månen den skrider, og Dodmanden rider,...
Det er nu mange år siden, den gang karlene herfra måtte gjøre mønstring i Kjøbenhavn, at der gik en hel flok karle igjennem Sjælland. I en sådan flok kunde der være hen ved et hundrede stykker, og de havde deres tornystre (måske tværsække) med. Der var en gang i en sådan flok en karl, som kunde gjøre kunster, og da de på vejen kom forbi nogle piger, der...
Der var to karle, som begge vilde spille kjærester med én pige. Deu ene bliver på opmærksom på en hare, der løberude i kålgården i kåldyngeo, og han skød efter den i mange aftener, men ligesom han fik skudt, kom den op på diget igjen. Så lægger han en arvet sølvknap i, og da han nu har skudt, hører han et skrig ligesom af et menneske. Men i det hus, hvor...
En mand fra Nørre-Knuden i Understed skulde have bryllup her i Lendum. Hans kjærestes nabo var misundelig over, at han fik pigen, og da han tillige var en heksemester, så fik han brudgommen givet noget at spise af en ufødt kalv, og det fik han ondt i maven af, da han stod oppe for præsten og skulde vies. Han måtte til at gå ud under vielsen og overgik...
De fleste viser igjen ved et sold, en salmebog eller en saks. Soldet bruges også til at vise vand ved. En mand, der ønsker sig vand, tager soldet og nævner én alen, to alen, tre alen o. s. v. Når tallet kommer, drejer soldet sig. Soldet brugtes fremdeles til at vise, hvem der er kjærester. »A tror, de to er kjærester, lad os nu se, hvordan soldet drejer...
Karlen og pigen i Blegvid præstegård var kjærester. Hun gik en søndag ned i kjælderen og tappede et krus godt øl til ham. Det kunde Slanter - Lavst mærke på prækestolen, og da pigen så mærkede, at det vilde løbe vel stærkt, jog hun sin finger i taphullet, men kunde nu ikke få den ud igjen og måtte blive stående der, til præsten kom hjem. Slanter -...
Det er ikke længere siden end ifjor, at det var galt med mølleren i A. Han havde været inde i landet i sin kjærestes gård og kjørte hen på aftenen hjem med nogle gode venner. Da de var i nærheden af Gremmelykke, syntes mølleren, at vognen gik tilbage i stedet for frem, og han sprang frem for at se til hjulene, men faldt baglænds om og tabte tømmen....
En karl fra Ravnholt , der var uldhandler, var forlovet med en pige i Kjøbenhavn. Så kom han i krigen 1848, og han havde lovet hende, at hvis han faldt, skulde hun arve hans penge. Så blev han også skudt i slaget ved Fredericia, men løftet til kjæresten blev ikke opfyldt. Siden viste han sig hver aften hos sin svoger i Ravnholt, og gården blev flyttet...
Der var en mand henne i Astrup, han hed Smede-Niels, og han begik falskeri, og der var meget skidteri ved ham. Han var nok gift, men der var en anden én, han lå i med. Der var tre senge i stuen, og den midterste lavede han af til et fængsel til hans kone, ilav han morede sig med kjæresten. Da han var død, fik datteren gården. Men hver aften kom der noget...
Lidt nordost for Lillerupholm er der et sted, som kald. es Roverkulen, og her om fortæller sagnet: Kort elter trediveårskrigens slutning boede her nogle rovere. Så en juleaften kom de ind til Lillerupholm. Folkene mærkede nok, hvad det var for gjæster, de havde fået, men lod som ingen ting. Da så pigen skulde til at bære nadveren ind, tabte hun den på...
Søndbjærq kirke skal en gang være brændt, og det gik sådan til. Tæt her osten for kirken er to gårde, som i gammel tid var et herresæde, der kaldtes Ostergård. Sønnen der var kjæreste med datteren fra Helleris, men det var forældrene der ikke fornøjede med. Han og Signe bliver så enige om, at de vil have hinanden. Æ kan ikke sige, om de blev viede, men...
