119 datasets found
Danish Keywords: kjæreste
Når hosebåndet er gået los og slæber, siges der: “Kjæresten slæber”. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_00675
Man må ikke give en pige en utrådet synål, så vil hun få en nøgen mand. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_00648
Der var en møller i Borup mølle, der var noget vittig. Han kommer en dag til præsten, den gamle Laurent, og så siger han: “God dag, hr. pastor”. — “God dag! hvordan går det?” — “Ja, hvordan går det her, de unge de går i lakkomsæs om aftenen her”. —: “Hvad er det?” siger præsten. “Det er med andre ord her, de går og kjærestes”. Niels Lund, Astrup.
da.etk.JAT_06_0_00375
Svæjen de blywe snåe tæjen. Svies pigernes tøj, vil hun blive lokket. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_03_0_00678
Den, som går ud ad på sine træsko, vil blive slem efter kvindfolk. P. K. M.
da.etk.JAT_03_0_00673
Ved kartegilderne skal kartepigerne have de fremmede karle, der kommer, eftersom pigerne er komne til. Den, der kommer først, skal have den første osv. Sall. P. K. M.
da.etk.JAT_03_0_00563
En pige, der hed Sille Marie fra Havlund, og så en karl tjente i Malle i Horne. Han hed Tøger. Dersom de spurgte hende, hvor hun tjente, sagde hun: hun tjente i Malle, og det var sådan en grov stor by, ja, da ikke så meget stor, men sådan ikke ret stor. Der tjente Tøger også, “og vi var kjærester vi to, Tøger og mig og mig og Toger, ja, da ikke sådan...
da.etk.JAH_06_0_00184
En kone var kjærester med karlen. Om natten tager de persejærnet og et stort søm og hesker det ind i mandens tinding. De glemte at trække sømmet ud. Han blev begravet, men mange år efter opdagedes drabet, da en grav blev kastet på kirkegården o. s. v. Mette Marie Vig, Ølgod.
da.etk.JAH_05_0_00448
En pige var henne at besøge sin kjæreste, og da hun kom hjem, spurgte de hende om, hvordan hun huede det henne hos ham. "Jo," svarede hun, "det var rigtig nogen rare folk, for de lod mig sidde midt på gulvet på en stol og fejede rundt om mig." For det hun ikke kunde rejse sig, mens der blev fejet, slog kjæresten op med hende. X. C.
da.etk.JAH_03_0_00449
Det er nylig sket på Refsnæs, at en pige gik til den kloge kone og fik en snogebråd at lægge ubemærket i sin kjærestes halsklud for at sikre sig hans troskab. F. Dyrlund.
da.etk.DS_07_0_00954
På Skrumsager var et værelse, som kaldtes "den røde ridders kammer". Her havde en gang boet to brødre. Den ene fik den anden til at fri for sig til en jomfru; men hun svarede dertil: "Var det endda jer selv." Så friedeg hanselv, og de blev kjærester; men siden var han og broderen uenige, og endelig tog broderen livet af sig selv. Han skar halsen over,...
da.etk.DS_05_0_01784
En pige, der tjente i Randrup, så en dame komme ind i kjøkkenet. Hun overså lige så bredt æ kjøkkenbord og stod da og så ud af vinduet, og så forsvandt hun med ét. Hun var en aften gået ud og skulde møde hendes kjæreste. Da hun kom forbi et træ, tykte hun, at der sad et menneske. Så kom kjæresten, og nu gik de hen og så efter, men da var der intet. lars...
da.etk.DS_05_0_01329
Til stankelbenene siger man: Møller, møller, mollermand! vis mæ, hwar mi kjærrest er, hellers rykker a både loer å bien a dæ. Så peger den med et ben i den retning, hvor kjæresten er. H. Th. Nybo.
da.etk.DS_07_0_00997
Else Hammer i Skallerup havde en søster, der blev forhekset i en kage, som hendes forrige kjærestes moder havde sendt hende. Hun var helt tåbelig, og der blev søgt råd hos Kristen Spillemand og den kloge kone i Vindblæs. Else og Maren Dissing, Skallerup.
Et par ude fra Alstrup var kjærestefolk. Når de to var sammen, rendte der altid en hare ved dem. Så kom karlen i tanker om, at pigen havde to kjærester, og så skød han haren med arvet sølv, og huu blev lam, den anden pige, så længe hun levede. Han hed Kræn Byrialsen. Jens Larsen, Strandbygårde.
En karl og en pige, som tjente i Låstrup præstegård, og som var kjærester, gik somme tider i haven om aftenen. På disse aftenvandringer har de mere end én gang set en sort skiveise komme op fra nogle vandhuller, som er i nærheden af gården, og skride op mod studerekammeret og tilbage igjen. Om aftenen kunde de ikke se, hvad det lignede; men om morgenen...
Sådan en galant pige som Ryy-Kræstens datter var, blev gift med en gårdmandssøn fra Randers-egnen. Byrial fra Hule kjørte ud ad Hvalpsund-kanten med ål, og når hun så kom til ham i Randers, inden hun blev gift, bad hun ham så mindelig, at han endelig ikke måtte fortælle der på egnen, hvad familie hun var af, for det vilde gjøre hende ulykkelig, så vilde...
Der vester ude ved en mølle der var en tatermand, som var bleven kjærester med datteren i møllen, og hun rendte i landet med ham. Hun kunde jo have haft møllen, hvis hun vilde have ladet ham være, men nu gjorde forældrene hende rent arveløs. De kom skidt til rette og trættedes imellem. En dag kom han til min faders ved Rude kirke, og så siger han til min...
De sad “Agate-aften” og ventede pa kjæresten, at han skulde vise sig for dem. Den, der sad, skulde sige: “Nu vilde a gjærne vide, hvem a skulde leve, og hvem a skulde do med”. Der var et par folk, der tjente i Demstrup, den ene hed Jakob Knudsen, og pigen hed Bodil. Så gik de nu og drilte hende med, at hun skulde have ham, men hun sagde, at hun hverken...
Ved skagegilder blev der også uddelt skagekjærester, og der blev da sunget: "Til lykke, N. N., med et fornøjet kar. jeg ønsker dig tillige et glædeligt nytår." J. Andersen, Ødsted.