I Fhidstrup ved Kjærteminde har der også før været en heks. Det hændte sig nu, at heksens høns og hane gik ind på naboens jord, da tog naboen fat på hanen og vred halsen om på den og kastede den ind til heksen. Så svor denne højt og dyrt, at naboen skulde få det betalt, og natten efter blev der et forskrækkeligt spektakel med hans katte oppe på loftet,...
Når hønsene bliver syge, skal man grave en af dem ned uden for hønsehusdøren, så kommer de andre sig. L. Fr.
da.etk.DS_07_0_01213
Første gang man malkeren ko, efter at den har kælvet, skal der kommes stål i mælkespanden. Lars Frederiksen.
Når en kvie skal blive en god malkeko, skal man, første gang man malker den, malke de første dråber i et æg, på hvilket eudeu er kuust så meget, at der er plads til nogle dråber mælk. Derpå skal man give kvien ægget at æde. Lars Frederiksen.
Når køerne skal på græs, og de skal ledes ud af stalden, skal der sættes stål over døren og lægges stål på dørtrinet. Lars Frederiksen.
Køerne skal sættes på græs en kjøddag, d. e. søndag, tirsdag ellers torsdag, for at de skal blive ved godt huld og give megen mælk. Disse dage kaldes således, fordi man da i modsætning til de andre dage i ugen fik lijødspise til middag. De andre dage fik man ferhen i Østfyen mad, tillavet af mælk, men ingen kjødmad. Lars Frederiksen.
Når man kommer hjem fra en kjøretur, skal man tage hamlen af vogDen, for ellers må hestene blive ved at trække den, endskjønt de står inde i stalden, og det volder heksene. L. Fr.
I Ferritslev mødte en gang en heks to børn, som ledte hjem med to køer. Da sagde hun til dem: »Det er da to dejlige køer, I har«, og så strøg hun køerne hen ad ryggen. Men da hornene kom hjem med dem, malkede de blod. Lars Frederiksen.
En mand i Ferritslev havde en gang et føl, som ikke vilde patte. Så søgte han om råd herfor hos en klog mand i landsbyen Bogense ved Nyborg. Og da de havde talt noget om føllet, sagde den kloge mand: »Ja nu patter det nok.« Da manden kom hjem til Ferritslev igjen, fortalte folkene i gården, hvornår føllet først pattede, og det var ved samme klokkeslæt,...
I Gudbjerg var der en heks, som badede en kone der i byen. Heksen tog da en opblæst, tør svineblære og satte den ene knappenål ved siden af den anden, og heksen hængte så blæren op i skorstenen. Da blev konen, som heksen vilde ud over, syg, og så længe der var noget tilbage af svineblæren og af knappenålene, led hun voldsomt, men da det alt var blevet...
I kornladen må man aldrig feje avet om med fejekosten, for hvis man gjør det, da kan troldheksene tage den tiende part af sæden. L. Fr.
I Ryslinge bor en mand, som er født på Låland, han har fortalt følgende. Da han som dreng tjeute i en gård på Låland, kunde de ikke kjærne smør, og en heks, som boede et stykke fra gården, var mistænkt for at have taget smørret. Der blev da sendt bud til hende om at komme hen i gården; nu havde man den tro, at den, der havde taget andres smør, ikke kunde...
I Sødinge, Ringe sogn boede en heks, som særlig forstod sig på at hekse smør og fløde og mælk frem. Ved aftenstid satte hun sig i sin have og malkede sit æbletræ, og hun fik så megen mælk af træet, at man kunde høre, det bruste i spanden, hver gang mælken strømmede ned i den. Når hun var færdig med at malke, gav hun sig til at kjærne smør, også ude i...
I Hundslev ved Kjerteminde var der en ful heks. En gang kom der en pige til hende, som hun skulde helbrede for en sygdom, hvilket hun også gjorde. Da pigen var bleven helbredet, spurgte heksen hende, om hun ikke havde lyst til at lære heksekunsten, hvortil pigen svarede ja. Derpå kom heksen med et harehoved på et fad, det skulde pigen kysse, ellers kunde...
En heks havde en datter, hun vilde lære at hekse. Og når nogen skal lære at hekse, skal det være, før de bliver konfirmeret. Så skulde da pigen gå tre gange avet omkring kirken i Hesselager og hver gaug kige ind ad nøglehullet på kirkedøren. Men da pigen kom til nøglehullet tredje gang og kigede ind, sagde hun: »Jøsse kås!« Heksen, som stod uden for...
Den, der vil være en heks, skal gå tre gange avet om en kirke ved midnatstid, og alle tre gange række tungen ind ad noglehullet. L, Fr.
da.etk.DS_07_0_00492
Når man læsser gjodning, må man passe, at læsset ikke bliver lavest i midten, for så sætter heksene sig dér. L. Fr.
St. Hans aften skal man sætte ris i hørren, for at heksene ikke skal tage taven af den, når de rider til Bloksbjærg. L. Fr.
da.etk.DS_07_0_00356
St. Hans nat skal køerne tages hjem af marken, at heksene ikke skal ride dem. L. Frederiksen.
I Tandrup sogn ligger Brænde mølle, det navn har den fået af, at den har brændt tre juleaftener i rad. I førstningen kunde man ikke forstå, hvorledes disse ildebrande opkom, men omsider kom man efter, at det var heksene i Håre, en by i sognet, som gjorde det. Da nemlig en mand en aften kom til en kat uden for mollen, hilste han og sagde: »God dag, din...
