Giftevers, forhen sunget ved kartegilder i den nordlige del af Svendborg amt. I ære og i fryd og i valdhornets lyd vil vi drikke liden [Kirstens] skål, en jomfru mild og sod, som i [Rysling] by er fød, denne skål vil vi drikke for den mø. I ære og i fryd og i valdhornets lyd vil vi drikke hr. [Peders] skål, en herre mild og from som i (Lorup) by er fød,...
Jens Kristian Bandbjærg har sagt, at han nok har hørt Tale om Stenen i Silkeborg Vesterskov, men at den ikke ligger der, men på eller ved Bandbjærg. Der har ligget en Guldkalv under Stenen. Hovedet af Kalven er fundet og opbevares et Sted, men han ved ikke, hvor det er. Stenen ligger til venstre i Dalen ved Vejen fra Jens Kjærs Hus til Kongehus. Kristen...
da.etk.DSnr_03_0_01416
Hanebjærg på Haverslund Mark, en usædvanlig stor langagtig Høj, som der er gravet i, liggende ved en Sump (Siig). Følgende hørtes fortælle om den: Sumpen var i Oldtiden begroet med Elletræer, Marken omkring med anden Skov. Her var en Yngling sovet ind sildig om Natten og vaktes i Dagbrækningen af en Musik i Nærheden. Han så da tvende små Fruentimre...
I krigens tid havde Hals Præst hans tilhold i Søgård i Slcøtrup, Børglum. Konen der havde været så meget svag, og så havde han kureret hende. Han kunne somme tider være der hele 8, 14 dage, lige som vejret var til. Manden var død, men i nabogården var der en mand, der var henne i krigen. En aften sidder han og ler så meget. Så siger enken: »Hvad ler du...
Følgerne af den gruelige krig 163040 og skrækkelige pest var både meget mærkelige og trykkende i dette sogn. På stedet 26 b i Haverslund var der to unge piger tilbage (om stedet den gang eller før var afbrændt, sees ikke). De var i største nød, uagtet gården var deres. Men når nøden er størst, da er Gud nærmest med sin hjælp. Der kom en ung mand fra...
Der findes den efterretning i kirkebogen, at 1644, 17. s. efter trin. blev begravet en dreng, Peter, som de svenske ryttere havde medtaget fra hin side Ålborg i Jylland. Vel synes ikke, at til denne tid i året de Svenske var her, men at drengen er her kommet fra dem og forblevet. Et andet eksempel på disse Svenskes voldsomhed findes i året 1645. Den 6....
Rolands Ketld og Rolandsbjærg på Leerskov mark er mærkværdige formedelst de fortællinger, derom høres. Brønden er kun et hul i Rolands mose, just hvor Løgum, Løjt og Ris sogne støder sammen. Man fortæller, at en vis Roland, efter her i egnen at have tabt et slag, er kommen i en karet med 6 heste for, hvori han havde sine skatte og sølvtaffel-service og...
Sådan har de også fortalt om en mand fra Rold, dede han var i lag med de her ellekjællinger. Han lå i skoven og brændte kul, det var nu så meget skikken i forrige tider. Når de kjobte træer i skoven, så brændte de al tid toppen i kul og havde en hel del kulmiler at passe. Nu var denne her mand altså ude i skoven en nat at passe hans mile, og så kommer...
Længe at leve på jorden med ære ønsker vi dig af Gud Vorherre, vi ønsker dig og meget gjærne nåde og lykke både nær og fjærne, men efter almanakkens lydelse kommer vi med vor indbydelse og vort ærende at udrette med hast, at binde dig med et bånd så fast, dog ikke med bast eller strækkebånd, men med det brev du tager i hånd, og dets indhold du får at...
1717 blev reformations-jubilæumsfesten holdt, men pa dens sidste dag blev bekjendt, at Jon Holdensens kvæg i Løgum havde kvægsygen. Der blev kvæg dræbt Og begravet og vagt sat omkring byen. siden efter blev vejene spærrede, og truet, at hvo. som lod sig træffe uden for byen, var det endog præsten selv. den skulde bringes til Bremerholm. Ti da kvægsygen...
I min Barndom fortalte Folk, at der ofte gik et stort Lys i Møltrup Kjær, særlig ind mod Juletiden. Omkring ved 1898 boede der en gammel Kone i Møltrup, som kaldtes Gamle-Sine. Hun kom meget over til os i Skolen. Vi så' da ind mod Julen i et af de År (18981900) i de mørke Aftener Lyset stå ude i Kjæret sydvest for Skolen i Retning af Birkholmsgranerne....
Men med Gudfrygtigheden blandede sig megen Overtro, som også fik Næring i de Lidelser, man havde. Onde Ånder skulde være Skyld i det Onde og ikke Menneskene eller Gud. Derfor troedes meget på Hegseri, Hundemanen og des lige. Natteravnen såes og Spøgelser, og Hellen (Helhesten) gik om Natten og forvoldte Smitte og Død. Lærerne, som ej var oplyste, tænkte...
Et Par Kjærestefolk havde lovet hinanden Troskab både i Liv og Død, så når den første døde, skulde denne hente den levende. Han faldt og blev skudt i Krigen i fremmed Land, men uden hendes Vidende. Så en Aften sent, som de havde slagtet og haft travlt hele Dagen i Kjøkkenet, bankede han på Bagdøren og bød Godaften og sagde: »Vil du følge med, som du har...
Der var megen Overtro blandt Folket og selv hos de højere Stænder. I disse Tider tvivlede ingen om, at hvo som pløjede sin Næste for nær, skulde pløje efter Døden med gloende Heste og Plov og selv med brændende Hånd holde den. Især hørtes meget om store Mænds Gjenfærd og om sammes gruelige Skrig om Nattetider, især mod Højtider. Så havde man i ældre Dage...
I ældre dage var det meget slemt med kortspil i Kjærsgårds mølle i Ølby ved Struer. Så var det en aften, da kortspillet atter var i fuld gang, at der kom en pæn fremmed mand ind og så lidt på spillet, og da han blev anmodet om at tage del i det, vægrede han sig først, men lod sig dog overtale. Nu gik spillet sin gang en tid, men pludselig opdager én, at...
Til samme tid, nemlig 1350, rasede den sorte død, om hvilken historien mælder, at den bortrev de fire femtedele af menneskene i de nordiske hmde, hvilket dog nok ikke var ganske almindeligt. Imidlertid høres dog endnu matte gjenlyd af de ræd selsskrig, som denne plage i hin tid udpressede også iblandt folket. Der fortælles derom med gysen, at børnene...
Ikke snarere var de fjendtlige tropper komne til Løgum sogn (1627), forend også smitsomme sygdomme indfandt sig. Blodgangen begyndte 1617 og rasede til hen imod jul. Man begravede visse dage 3 til 4 lig. I nov. 162S begyndte pesten i Gjenner. Efter Nis Frederiksens død angives hans hustru Anna og 3 børn som de forste, der døde af pesten. Imidlertid...
Dynes Iversen i Gjenner havde gården nr. 43 b, den gang 2 ottinger stor, og stolede på sin klogskab, styrke og sin gårds gjævhed. Derfor arbejdede han lidt eller intet og bespottede andres flid. Da han kom i forlegenhed, solgte han en stor del af sine jorder, men det hjalp kun lidt. Endelig havde en karl, som han herbergerede, stjålet en bog (det var en...
Fra freden 1701 havde den unge hertug (Carl Friederich) sine lande, men 1709 kom danske tropper her ind igjen og blev her i mange år til bøndernes store plage, og siden havde de arme folk store fortrædeligheder af de dobbelte befalinger, som de fik snart fra hertugen, snart fra kongen. Også herskede frygt for pesten, som fra andre lande, hvor der også...
I krigstid flygtede beboerne fra Darum by ud i kjærene der ude i sydost, Hulmosehjær og Kjær spange, og boede der i jordhytter. Men i en gård var der bleven en bitte dreng tilbage, ham havde forældrene ikke fået tid til at tage m6d sig, eller ikke sandset, at han blev tilbage, for de kom så hovedkulds afsted. Da moder og fader nu kom tilbage ved nattetid...
