I en gård i Lille-Darum, hvor a tjente, kom en ny mand, der hed Kiels Tækker. Så siger han til mig en aften: «A vilde gjærne have hestene tidlig hjem, for a vil ud at kjøre i morgen.* Det var i sommertiden, og a henter dem hjem. Da" vi har forspændt, siger han : «A véd ikke, hvor når a kommer i aften, det vil sagtens blive silde!» «Ja, du kan tale ad...
Nissen rogtede jo kreaturerne, og derfor fik han grød om aftenen i bryggerset. Der var sådan en rende, og et hul ind i muren, som han gik ind af, og så spiste han grøden der hver aften, og der var sraor i dem. Men så en aften var der ingen smor. Slår én af studene ihjel..... bytter den om. (Sml. nr. 49.) En dag sidder han i logabet, og der vilde karlen...
Der har været sejlads ind til Gjedsted, og i den kjærshale, der går norden om Gjedsted, der har de fundet en møllesten nede i kjæret. Det kjær her over af efter Ullits bar været fuldt af skov. post-lavst, ullits.
Bunderup lå osten for møllen og vesten for den kjærshale, der hedder Præsthale lidt oven for åen. Sønden for Kokholm skal der have været to fiskedamme på søndre side af vejen, og man kan da for resten se endnu, hvor de har været. niels årup, SV1NCELBJÆRG.
Leveren af en hane og ikke af en and, jeg og min kjærest vi gik over et vand, under det vand var hviden sand, så snart en hare rejser en hund, tre muskat vejer et pund, nelliker et kvintin, så hser jeg allerkjæresten min. Jorg. H.
For at få sin kjæreste at se skal man aftenen til Agathe nat klæde sig stiltiende af og sige, idet mau går bagvendt i seng: »Agathe nat den fromme min kjærest monne [måtte] komme.« P. L. J.
da.etk.DS_07_0_00982
St. Lucie nat (den 13. dccbr.) kan pigerne få at vide, hvem de skal giftes med, når de stiller sig foran et spejl og spørger: Hvis dug skal jeg brede, hvis seng skal jeg rede, kvis kjærest skal jeg være, kvis barn skal jeg bære, hvis arm skal jeg sove i? Den tilkommende vil da vise sig i spejlet. Mikkel Sørensen.
Hellig tre kongers nat skal man stå op kl. 12 og gå tre gange avet om gården eller huset, og hver gang man er gået en omgang, skal man blive stående og sige: »Jeg beder de hellige konger tre, lad mig i drømme se, hvis kjærest jeg skal være, hvis navn jog skal bære, hvis seng jeg skal rede, hvis dug jeg skal brede, * og så drømmer man om den, man skal...
På grændsen at Vrads og Ikast sogne ligger Kjærshoved, og do har en halvanden til to mil til kirke. Så vilde de en gang kjøre til kirke en julemorgen, men da de kom til Vrads og kom ind i den gård, hvor de plejede at kjøre til, forundrede de dem over, at folkene i gården gik i deres gamle klæder og mogte og skyvlede. Manden bød dem velkommen og spurgte,...
Man kan af guldsmeden (den lille mariehøne) få at vide, til hvad side man skal søge sin kjæreste. Den sættes på hånden, og man synger eller siger: »Guldsmed, guldsmed, hvilken sid' æ mi' kjærest ve'?« Retningen angives da til den side, hvor billen forsvinder. p. Korsgàrd.
Der var en gang to mænd, som kastede en grav på Brande kirkegård. Så kom de til en benrad, for der var nok ikke andet end ben, hverken hud eller kjød, og det blev de meget forundrede over, og præsten kom der lien og så det også. Så spurgte han de mange folk, der var til stede, om der var ingen, der vidste, hvem der là begravet. Da var der en gammel kone...
En mand, Laurits Hansen i Havcrslund, synes at være den, som har fået præstens datter til hustru. (Nr. 31 a). Et sagn mælder, at en mand fra Haverslund, som red ud, mødte præsten, og da denne spurgte ham, om han vilde hen at fri, og manden svarede ja, skal præsten have sagt: »Kom da til mig, jeg har også døtre.» Ventelig har han ment sine stifdøtre, og...
I Skarrild har været en gård, som hed Kragelund, man kan endnu se stedet, der er en lille om sommeren tør dam, og heden bærer også spor af, at den har været dyrket. Lidt osten for ligger fem smågårde, som hedder Lustrup, og der fik herregårdens folk vasket, derfor kom det til at hedde Lustrup. En fjerdingvej til vest ligger Bukkjærgårde i Assing. Navnet...
I pastor Kjærs tid blev begravelsen ryddet, der er under gulvet i Skjødstriq) kirke, og ligene blev jordet på kirkegården, men nogle knogler af ligene tog præsten ned i præstegården og gjcmte på loftet. Siden brugte madammen ligkjælderen til at gjemme hendes æbler i, og så skulde en pige, som hed Karen Koldbæks, gå op om aftenen og hente af æblerne, når...
Vi vil ride os ud af land imellem ny og næde, fortælle vi vor julesang og det med lyst og glæde, hvem sejler i vor sø? der sejler og en due, der sejler lille [Karen] som en adelsfrue, lir. [Henrik] står ved landet med to sølvbægre i hånden, det ene med mjød, det andet med vin, sa drikker han til allerkjæresten sin, han vinker ad hende med fingrene fem,...
Sten fra Herning gik en dag fra Lavlund til Snejbjærg, og så går der en dreng forved ham. Hvor er du fra?" sagde han. A er fra Kjærs mark", siger drengen, men hvor skal du hen?" A skal til Snejbjærg at bestille nogle æg for apothekeren, de skal sendes til Amerika med et skib, der ligger på Arnborg hede. De vil give en mark for snesen uden talæg, og...
En 3. 4 mænd lagde i lag med at kjøre over til Kjærs skor at stjæle om natten. De skulde jo først være sikre på, at skovfogden ikke kom; men for det meste var han underkjøbt. Så gjaldt det jo om at få nogle træer savet om, som de kunde håndtere, de måtte altså ikke være for store, og de savede dygtig højt over roden for at komme nemt fra det. Det hændte...
Den Del af Jegsen Skov, som ligger øst for Byen og oven for Hakkerne, har tidligere været under Plov, da de gamle Agerrygge og Rene endnu er synlige. Syd for Adslev mellem denne By og Bjertrup ligger nogle Husmandslodder og en lille Gård, som endnu kaldes Heden. Jorden er udstykket fra Adslev Byes Marker og har en Gang været bevogset med Lyng, og denne...
Min Moder, som boede i Åby, var gået ned på Birkelse at besøge hendes Mand, som tjente der for Kusk. Han var kjørende ud med Kammerherren, så hun traf ham ikke, og gik da tilbage. Hun havde aldrig været bange før, men da hun kom forbi Æresstøtten og kunde se Mælport, var det ikke så fri, hun blev ræd. Der stod ligesom en klar Bue over Vejen, netop der,...
Det var omtrent i Engslætten, lav vi havde de lyse Nætter, da ligger a i min Seng en Nat, og så kommer der en sort Mand med en bred Kaskjet på Hovedet og sætter sig på Sengen ved mig og vender Ryggen til. A troede i Førstningen, det var min Mand Niels, der var kommen hjem, han var jo tit på Arbejde i flere Dage i Træk. A jog Hovedet under Dynen og lå i...
