Min Moder, som boede i Åby, var gået ned på Birkelse at besøge hendes Mand, som tjente der for Kusk. Han var kjørende ud med Kammerherren, så hun traf ham ikke, og gik da tilbage. Hun havde aldrig været bange før, men da hun kom forbi Æresstøtten og kunde se Mælport, var det ikke så fri, hun blev ræd. Der stod ligesom en klar Bue over Vejen, netop der,...
Det var omtrent i Engslætten, lav vi havde de lyse Nætter, da ligger a i min Seng en Nat, og så kommer der en sort Mand med en bred Kaskjet på Hovedet og sætter sig på Sengen ved mig og vender Ryggen til. A troede i Førstningen, det var min Mand Niels, der var kommen hjem, han var jo tit på Arbejde i flere Dage i Træk. A jog Hovedet under Dynen og lå i...
En Tømrer fra Silkeborg tilligemed to andre Mænd der, hvoraf den ene også var Tømrer, og den anden Smed, blev enige om at udgrave Bredhøj, som lå ved Landevejen mellem Kejlstrup og Kjærsgård Mølle. Det var, før Landevejen efter Viborg blev lagt over Silkeborg Sø. De begyndte at arbejde med deres Værktøj og kunde flytte Stenene så nær som én, men hver...
Mine forældre boede i den gård, der kaldes Kjærs gård her i Strandby sogn, og de havde et rødblisset øg, som blev sygt og døde. Så slæbte de hende ud til en dam vesten for gården og bgde hende der. Lige straks efter var en sort 4-års hingst syg. Min fader rejser da hen til en spåmand her vester ude, det forekommer mig, han boede i Hessel. Da han kommer...
En røgter, Kristen Degn eller Potte-Kristen fra Mollerup havde »den hvide hest«, den var husbond for Cyprianus, sagde han. Han havde og Cyprianus, men den måtte a ikke få lov at læse. Han lærte mig, hvordan en skal gjøre sig usynlig, det var efter den hvide hest, sagde han. En skulde gå op til en ravnerede. Det første ungerne kommer ud af ægget, så er de...
Køerne gik alle steder omkring, når folk havde fået indhostet, og mine bedsteforældre havde to køer, som de havde fået fra deres hjem, den ene fra sit, og den anden fra sit. Somme tider tog de andre hyrder dem med hjem, men en vis aften kom de ikke. Så skulde min moder ud at lede om dem. Men hun kunde ikke se dem. Det blev mørkere og mørkere, og hun...
En præst fra Kristrup er manet ned i Torndyb mellem Alum og Skjærn kirker, det er en fordybning ved vejen. En karl kom til ham ved vasen over Fussing enge, og så vilde han drive ham af vejen med hans kjæp, men den rejste i luften og hvinede op ad kjærene. Hunden derimod gik hans gang. Der var en dragon post ved Sønderbro, hvor det ikke var rart at stå,...
Den 1. juli 1637 blev begravet Sidsel Andersdatter, salig Anders Madsens datter fra Rugbjærg, et barn på 11 år, som af sin egen broder Mads Andersen ynkelig med fri vilje og forsæt blevudstødt og druknet iGåse sø påLogum mark iraellem Løgum og Rugbjærg. Hvad straf denne unaturlige broder har fået, omtales ikke, men han er jo nok bleven sat i fængsel og...
Stedet, hvorDannebrogsskibene var, synes i ældre tider at have været af vigtighed, ti Gjenner har efter et andet gammelt sagn været et vikingeboel eller et sørøversæde, i hvilket en kjæmpe Bars har siddet og givet øen Barsø så vel som Barsmarh i Løjt navnet efter sig. Meyland i en beskrivelse over sognet anfører dette sagn og fortæller, at man kort før...
Amtsskriver Ries i Åbenrå tilrev sig 4 gårde i Haverslund, hvis ejere ikke kunde betale deres resterende skatter. Idet han jog disse 4 mænd fra deres gårde, dannede han deraf en stor gård, som han selv tog i besiddelse. Men derved gjorde han sig så hadet af beboerne, at én af de 4 mænd en aften lagde sig i baghold ved Skedebjærg med et ladt gevær for at...
Desuden fortælles ikke så lidet om disse troppers grusomhed. 1 Vedsted sogn skete meget ondt. Hvor der var et lejr, indsnappede soldaterne de bondepiger, som gik forbi. En ungkarl fra Hoptrup sogn blev her 1627 ihjelslået af de kejserlige soldater. De begravede d. 23. Juli 1628 sal. Nis Frederiksens 3 børn i Gjenner sønden op til deres sal. forældres...
Her nede sønden for byen har været stor skov. Vi kalder det nu kjærene, men det var den gang i én skov og morads. Der var en gammel mand, som fortalte mig, at lav vi havde æ Polakker eller Kosakker, a véd ikke, hvad det var, da rømte nogle af folkene her af byen ind i skoven, for de var rædde for dem folk, og der var nogle, som gik hjem om natten for at...
Gården Havreholm i Vrejlev sogn siges at have fået sit navn på følgende måde: For mange år tilbage stod både kjærene og engene norden og osten for Høgsted by under vand, men ude i vandet var der en lille holm, som tilhørte Vrejlev kloster, der den gang var et nonnekloster. Der på klosteret havde de mange gjæs, og så drev de dem over på holmen, men...
Skove strakte sig næsten over hele sognet, som sagn endnu beviser. Et sagn beretter, at mellem Gjenner og Løgum var så tyk skov, at karle måtte ud at afhugge grene, når en brud fra Gjenner skulde til Løgum kirke. Et andet sagn siger, at bjælkerne til kirken er hugne på Nordskov, som er nogle agre nord fra Løgum. p. kjærs manuskript.
På Vesterbølles ejendom vesten for byen er et langstrakt højdedrag imellem kjærene, der kaldes Holmen, og der midt over går et ældgammelt digehæv. Det gjorde en gang skjel imellem to gårde, den ene lå på Nørholm-ende og den anden på Sønderholmende; og der viser g^dt nok for det endnu, ligesom og for, at jorden har været opdyrket, da der er agerrene og...
Tranehbje på Mondrup mark består af tre tæt ved hinanden liggende hoje, af hvilke de to nu til dels er lagt under ploven. Ved siden af er nogle sige med vældhuller i, som kaldes Tranekjærene. På den storste af disse hoje brænder lys, særlig i tåget vejr, og det er set af mange. Her har også været et ustyr af skarnstrolde, der ledede folk vild o. s. v....
Mølleren i Kjærs molle, der tillige var kromand, havde ellefolk i hans kjælder. Han havde en avlskarl, der sagde ham det, men han vilde ikke tro det. Jo, der var noget, ihvad det var. Så gik han hen og råbte ned i kjælderen, at han vilde ikke have dem der. Da blev der sådant ros der nede. Manden siger nu til karlen, at han skal gå ned og se efter. Da...
Der var en gi. frue på Ulstrup her et bitte korn norden til, hun havde sildegarn i fjorden, og så fik hun så mange sild, at de Kunde få dem for en skilling olen. Men det vilde hun ikke sælge dem for, så vilde hun hellere kjøre dem i hendes fold, som hun havde hendes kreaturer, og det gjorde hun også. Men den gang de kom ud og skulde røgte, efter at hun...
Et sagn i Gjenner, som nu er næsten uddød, beretter, at der til disse tider (1640) eller måske noget før er flyttet nogle familier fra Gjenner til Langeland. Disse familier kom didhen for at anlægge der et sildefiskeri, som de også virkeliggjorde. Og mærkværdigt er det, at der på denne ø findesen by eller et fiskerleje ved navn Barnkop, hvis beboere i...
Hr. Hubschmann i Øster-Løgum døde 1697 meget pludselig, og årsag til hans død skal have været, at han i skriftestolen skal væie bleven grovt og uforskammet begeguet af en hyrdekone fra Ravbjærg. Deraf skal han have fået et slag og være død, 49 år 22 uger 1 dag gi., da han henved 18 år havde været præst. Hans død satte familien i madelig tilstand. Enken...
