Der gik mange bejjfolk omkring her nede i ældre tid, og de indfandt sig altid ved gilder i store flokke. Der var et bord, som kjæltringerne skulde sidde ved for sig selv. Nogle brødre, de kaldte Kristens drenge, kom tit, og de var derfor godt kjendte. Et sted i Vodder, de kom ind, der gjorde de sig næsvise og så vilde karlen i gården smide dem ud, men de...
Der var stærk klage over, at folkene på et vist apoek var så sene at få op. En matros påstod, at han skulde nok få dem op. Han ringede sa forste gang og anden gang. Endelig lukker der én et vindue op. Hvad skal De have? Må jeg bede om for lire skilling lakrits. Er det da sa nødvendigt at få det ved nattetid?* Nej, det var det ikke, det kunde...
I denne her stue, hvor vi nu sidder, var en gang nogle kjæltringer forsamlede, og Pludder-Mads og Sold-Andreas skulde bytte koner. Pludder-Madses kone var den yngste, og derfor skulde han give en pægl brændevin i bytte. Han pluddersnakkede, men kunde alligevel snakke kvindfolkene for, så han hk dem til at folge med sig. Han byttede tit med dem og nogle...
Axel og hans kone var ægteviede, det vilde han al tid lade folk vide. Da han en gang var kommen ud af tugthuset og så kom her til Strandbygårde en dag, hvor a var smed, spurgte a ham, om han ikke havde hans kone med. Nej, siger han, hun vilde blive der en måned længere. Om Viborg sø havde så stået i én gloende lue, så vilde a dog have gået igjennem...
En dreng var med hans moder ude at hske. Hun hed Lang-Ane, og han hed Lavst. Han skulde bære ormposen; men da de så kom til Fjellerad bakke, blev han træt. Moderen gik foran, og så råbte han: Fjellerad bakker æ så lånng, å wormpuesen æ så tang, mower, rnower, bi å bær mæ! Han var endda 16 år den gang og vel lang til at bære. Men alligevel hk han patten...
Der var en kjæltring, der hed Isak, og kjællingen hed Juliane. De lå til Broens i Tise og havde gjedder at få stegt der. En hed Klapmand. Han havde faet det ene øje slået ud en gang og gik nu med en klap for det. Han havde en skindt med sig, der gik med en vugge pa ryggen. De var her omkring et år og havde også en bitte dreng med sig. Aret efter var den...
Gamle-Søren, der boede her vester i byen, var ude på marken en dag i hostens tid, og da han så kommer hjem, havde der været nogle kjæltringer og stjålet 6 rigsdaler fra ham og ransaget i andre ting også. Han får et par mænd med sig, og de får at vide, hvad vej kjæltringerne er tagne, og sætter af. Da lå de i SUstrupgård. Så kommer de jo ind i laden til...
Min moder fortalte, at når hun var ene hjemme, lukkede hun sengedørene og satte et par store træsko uden for sengen. Når der så kom kjæltringer, og de blev movsne, sagde hun blot: Hør, vil du nu være ordentlig, ellers skal a sku kalde ad manden. Det forskrækkede dem. De kom gjærne i høbjærgingstiden, for da vidste de, at folkene var i engene. De lå og...
Der var både en rakker og en gjaller i Hvalløs. Rakkeren var en ærlig mand, men når han om hosten tjente hos min fader, sad han lige godt ved den ene ende af bordet for sig selv. Gjalleren var derimod en stor kjæltring. Han hed Ole Hestegjaller, og boede i et lille hus midt i Hvalløs by, rakkeren derimod på en bakke, og der var et helt gjærde af ene ben...
Der var et sted i Vrove sogn, hvor kjæltringerne samledes meget. Sa kom de som tid for mange hold sammen og fik for meget brændevin, så de kom op at slas. Der kom da bud efter sognefogden. Endelig blev han kjed af den gang, tog et par stærke karle med sig og en tændt lygte. Han satte sig nu og gav sig til at skrive ved lygten, alt mens han sagde: Nu...
Kjæltringerne loserede altid i min moders fødegård, hvor der var som smutkro, og der kjøbte de dem altid en pægl. De var en gang ved at koge æblesuppe, og det gik jo for sig ude i laden, hvor de gjorde ild på ved halmen, uden at de brød sig om, at det var så farligt. Men det brændte alligevel aldrig for den slags folk. Den ene lavede suppen, og den anden...
Når kjæltringerne rigtig skulde giftes, blev der bundet for karlens øjne, der skulde have fruentimmeret, og så blev han stillet i den ene side af stuen. Når den var nu enten i tre eller fire binding, var det ikke så nem en sag at gå hen og træffe hende. Men hvis ikke, fik han hende ikke. Hun stod der og havde blottet sig. Per Lind og hans kjælling kom en...
En Bornholmer, som var i tugthuset, havde en gang gjemt noget kjød, som var blevet tilovers fra middagsmaden; men da han siden kom og lukkede skabet op for at tage sit kjød ud og spise det, så var der ikke noget; en af de andre fanger havde naturligvis stjålet det fra ham. Forundret og harmfuld herover udbrod han: Nå, hær e måssen skarn hær åw! (Nå,...
Politimester Hagen: I er en net person, jo I er en dejlig mosjø, hvad er det for infame historier? her har I vel været tit før. Synderen: Nej, jeg har* kuns været her en eneste gang. H.: Ja, jeg tænkte nok, at I havde været her, I nederdrægtige kjæltring, hvorfor var I her da den eneste gang? S.: Jeg kom her så mænd ganske uskyldig, jeg blev blot...
Enevold Hvid pa Tammestrup var dod, da marken blev byt. Rasmus Damgård han teste ham af, men han gjorde sa mange kjæltringstreger. Det, de havde faet stilt an om dagen på marken, det kunde blive gjort om om natten. Han var nemlig godsforvalter, da marken blev byt, og han udstykkede den og var så rig. Bade i garde og huse her ned omkring skyldte de ham...
Oppe i Kragelund levede for mange Tider siden en Kone, de kaldte den onde Margrete Skomager. Værre Kvind kunde der ikke gå på Jorden. Hun kaldte Herredsfogden en Kjæltring og Præsten en Meneder. Så slæbte Bymændene hende ud til Revsel Sande, og her manede Præsten hende ned under en stor, bred Sten. Hver Gang, nogen stikker sin Stok ned ved Stenen, siger...
Herredsfogden på Højris og hans Fuldmægtig, der hed Bech, var store Kjæltringer og brugte umyndige Børns Penge. De var fælles om det og havde så meget sammen, at de var nødt til at leve Danske Sagn. IV. 17 og dø med hinanden. En Morgen kommer Herredsfogdens Kvindfolk ud til Folkene og siger, at han var så syg så syg, og de skulde endelig være stille. Min...
Ved en Auktion, som holdtes af Herredsfogden i Hammerum Herred Casper Møller på Højris, bød en Mand fra Rind på noget og fik det slået til. Da han nu nævnede sit Navn, og hvor han var fra, sagde Herredsfogden: »Nå, det er det Guds Får fra Rind.« Dertil svarer Manden: »Ja, a vel da hælder væær en Gus Foer i Rend end en Hælvedes Rallibok o Hywwris.«...
Herredsfogden på Højris var en stor Kjæltring og forfalskede mange Dokumenter. Hestlund havde en hel Del Eng ned imod Ikast Å, og det lå så belejligt for ham. Så fik han det ordnet sådan, at Hestlund fik en stor Strækning Hede, der lå længere nord på, vesten for Agerskov og var meget ubelejligt for ham; og han tilegnede sig da Engen, der ligger norden...
kgård var i ældre tider et kjæltringsted, der i det indhus holdt de stadig til. De havde en villele grubekjedel, og den, sagde de, kjæltringerne havde stjålet og båret dertil, for de stjal om natten og fiskede om dagen. Min kone havde tjent der og set meget skidteri i den gård. Lige før den gamle mand, Jens Lassen døde, sad a der inde ved ham en fire,...
