Det var blevet kjæltringerne forbudt at løbe omkring, og hvor de så kunde blive taget til alters, der var de sognepligtige. Tater-Lenes fader. Tater-Adam, gav præsten i Østbirk et stort sølvkrus eller bæger for at tage sig til alters. Så blev han der sognepligtig. Easmus Nørregàrd, Egholt.
Det var en gang, kjæltringerne skulde have været ved at slås ved Grimstrup mølle. Manden i mollen, Jens Molle kaldte de ham, blev så nysgjerrig, at han absolut vilde op at se, hvordan det gik til, og så satte han hans moder til, at hun skulde passe kværnene imens. Men der blev endda ikke videre ud af slagsmålet den gang. Anders Ågård. Fjelstervang.
da.etk.JAH_05_0_00584
Der skal 24 andeæg og en flaske brændevin til en kjæltring-pandekage. Kristen Hansen, Soby, Fj.
Kjøng-folkene kaldes af omegnens folk kjæltringer. Nede ved åen imellem Kjong og Gummerup er Hønselaget, e-n gammel benævnelse, der måske stammer fra Vendernes tid. Sml. Hanserne. Skolen i Gummerup ligger i Hønselaget, P. C. Jørgensen Havbjærg, Glamsbjerg.
I Rønbjærg var der en jordhytte, hvor kjæltringkvindgrne passede på at være, når de skulde barsle. Da så den store natmandsjagt var, blev alle rakkerne vist hen, hvor de var fødte, og på den måde hk Rønbjærg sin broderpart af dem. Pastor Biilow, Todbjærg.
I Jedsted var der også ild. I nabosognene kaldtes den Jedsted ild. Men i selve Jedsted kaldtes den æ store ild. Den kom inde fra byen og gik over markerne sydpå. Man mente, det var landmåleren, der havde gjort kjæltringstreger ved udskiftningen. Lærer Jorgensen, Staby.
da.etk.DS_02_J_00169
Min moder fortalte om nogle kjæltringer, hun så en dag komme henne på Oårdbovasen. Der var en 6, 7 i folge, og én af dem kom hen til huset, det var det, der er her lige sonden for, og gik bag ind. Min moder havde lige baget og fået brødet af ovnen, og så gik han straks hen og tog en kage og rejste af med. Hun var bange for ham og var glad ved at slippe...
Der drev en kjæltring om her i egnen, der kaldtes Kjæltring-Johannes. Så var der en dreng i Vorning, der råbte efter ham: Kjæltring-Johannes, KjæltringJobannes! Så sagde han: Der kan en hore, den dreng véd rede opå mit navn. Han lå meget til Kristen Bækkes her i byen, møn stjal aldrig, hvor han lå. Derimod gik han over til Nedre-Bjerregrav og stjal...
Den sidste kone, Per Lind havde at løbe med, hed Kirsten, og det var hende, han solgte til Bitte-Per Lind. Han sagde til hende: Nu har a haft 11 koner, men ingen af dem har a haft sådan døve med som med dig. Hun vilde ikke blive ved ham og stak somme tider af på egen hånd. Så døjede han jo med at hnde hende igjen. En gang de kom til Ullits, ham og...
Kjæltringerne havde deres tilhold i nogle lergrave sonden for gården Hede i Gudum. Der lå de, til de mærkede, at mandfolkene i gården var væk enten på marken eller i mosen o. s. v. Så kom de frem. En dag kom de til min gamlemo'r og vilde halvt true dem til noget. Da de blev nu for kamme, så gik hun ud i gården og råbte på Povl og Per og Kræsten, og hvem...
Da der var bleven gjort jagt på kjæltringerne, kom to af dem til at høre Lovens sogn til, og den ene var 40 år, og den anden 19. Hun havde et barn, men til al held og lykke døde det knap efter, og sa varede det ikke ret længe, inden han på de 40 år også døde. De skulde til at gå i skole som andre børn og lære noget, men det syntes de jo ikke om, for...
Mig og min broder gik hen til Damholt med vor bindehose om aftenen. Der var gjærne kjæltringer i losi, og så vilde vi nok være der og se det. Da vi kom, var de lige ved at lave deres aftensmad. Birte stod ved bordet med en hel del æg i en sætte, og en humpel flæsk lå ved siden af. Hvor meget skal a så tage, Jens? Nu tager du det stykke, og så skal...
Der kom en gang en kjæltring ind til Niels Halds i Breum, og da var konen gået til kirke. Hun tiggede jo og manden vidste ikke, hvad han skulde give dem, for det han var ene hjemme, eller hvordan han skulde blive dem kvit; men så finder han på, for at blive af med dem, at spørge dem ad, om de vilde ikke skjære en hanhund for ham. Nejnej, sagde de, nok...
Pastor E. Rasmussen i Håsum var så ligefrem. Det var i den tid, da kjæltringerne rendte rundt omkring. En dag kom der en kjæltring ind til os i Andrup med et sygt barn, og min moder gav det nogle dråber. Så gik hun om til nabogården, og der døde barnet. Nu skulde det jo begraves derfra, men folkene betingede dem af moderen og så en anden kvinde, der...
Nogle kjæltringer kom ind i en gård her i Århus egnen og spurgte, om de måtte ikke lave noget mad i skorstenen, og det fik de lov til. De fik suppe og satte den ind på bordet. Så vilde de have manden til at spise med. Da de havde afspist, spurgte de ham ad, hvordan det smagte. Jo, det smagte udmærket godt. Om han kunde gjætte, hvad suppen var kogt på?...
Pastor Vissing i Dronninghind var en dag kommen i handel med en pranger om en hest. Så sagde præsten: Ja, nu forlanger De nok 500 daler for den, men hvis den nu ikke er mere end 300 daler værd, så kalder jeg Dem en kjæltring. Dertil svarede prangeren: Jaja, men dersom a nu bestiller en ligtale hos Dem til 25 daler, og De så holder en. der ikke er en...
Der kom en hjord kjæltringer til Hedegård i Vinding. Manden hørte om aftenen, da han var ude at give bæsterne, at der var nogen vild ude i marken, og så lukker han hunden ud. Den søger, og så kommer kjæltringerne, og de bliver der. Det gik jo godt nok, og de gjorde ingen fortræd. Men de havde lige godt øjnene med. Da manden siden gik ud igjen til...
Der var en, de kaldte Per Kristian Kjæltring. Han var ellers fra en gård i Gimsiny, men lob ud til nogle kjæltringer, der drog forbi, ug fulgte så med dem. for de havde sådan en kjøn pige med dem, og hende fik han lyst til. Siden kom han til hans broder ved ladelugen og vilde også have haft ham med. >Du kan tru, vi har det så godt og så godt, og du...
Nogle kjæltringer, hvis anfører kaldtes Ulv-Niels, kom en dag fra Solbjærg-siden og gik tværs over markerne, så lige gjennem Blegind by og over efter Iugerslev mark til et hus, hvor Tambur-Niels boede. Hos den mand havde kjæltringerne nemlig deres tilhold, når de var der pa egnen. Sognefogden kom efter dem, og Ulv-Niels krob da op pa sodstangen i...
Når kjæltringerne kom til Hørning, gik kjællingerne omkring i byen og tiggede, og de havde deres samlingssted, hvor byen nu har sin kolle. De støbte byg i brændevin og gav folks høns, og når disse så blev fulde, tog de dem. Somme tider havde de en gris med dem, og somme tider en tam skade. Rytter-Niels, Hørning.
