Min moder fortalte, at når hun var ene hjemme, lukkede hun sengedørene og satte et par store træsko uden for sengen. Når der så kom kjæltringer, og de blev movsne, sagde hun blot: Hør, vil du nu være ordentlig, ellers skal a sku kalde ad manden. Det forskrækkede dem. De kom gjærne i høbjærgingstiden, for da vidste de, at folkene var i engene. De lå og...
Der var både en rakker og en gjaller i Hvalløs. Rakkeren var en ærlig mand, men når han om hosten tjente hos min fader, sad han lige godt ved den ene ende af bordet for sig selv. Gjalleren var derimod en stor kjæltring. Han hed Ole Hestegjaller, og boede i et lille hus midt i Hvalløs by, rakkeren derimod på en bakke, og der var et helt gjærde af ene ben...
Der var et sted i Vrove sogn, hvor kjæltringerne samledes meget. Sa kom de som tid for mange hold sammen og fik for meget brændevin, så de kom op at slas. Der kom da bud efter sognefogden. Endelig blev han kjed af den gang, tog et par stærke karle med sig og en tændt lygte. Han satte sig nu og gav sig til at skrive ved lygten, alt mens han sagde: Nu...
Kjæltringerne loserede altid i min moders fødegård, hvor der var som smutkro, og der kjøbte de dem altid en pægl. De var en gang ved at koge æblesuppe, og det gik jo for sig ude i laden, hvor de gjorde ild på ved halmen, uden at de brød sig om, at det var så farligt. Men det brændte alligevel aldrig for den slags folk. Den ene lavede suppen, og den anden...
Når kjæltringerne rigtig skulde giftes, blev der bundet for karlens øjne, der skulde have fruentimmeret, og så blev han stillet i den ene side af stuen. Når den var nu enten i tre eller fire binding, var det ikke så nem en sag at gå hen og træffe hende. Men hvis ikke, fik han hende ikke. Hun stod der og havde blottet sig. Per Lind og hans kjælling kom en...
En Bornholmer, som var i tugthuset, havde en gang gjemt noget kjød, som var blevet tilovers fra middagsmaden; men da han siden kom og lukkede skabet op for at tage sit kjød ud og spise det, så var der ikke noget; en af de andre fanger havde naturligvis stjålet det fra ham. Forundret og harmfuld herover udbrod han: Nå, hær e måssen skarn hær åw! (Nå,...
Politimester Hagen: I er en net person, jo I er en dejlig mosjø, hvad er det for infame historier? her har I vel været tit før. Synderen: Nej, jeg har* kuns været her en eneste gang. H.: Ja, jeg tænkte nok, at I havde været her, I nederdrægtige kjæltring, hvorfor var I her da den eneste gang? S.: Jeg kom her så mænd ganske uskyldig, jeg blev blot...
Enevold Hvid pa Tammestrup var dod, da marken blev byt. Rasmus Damgård han teste ham af, men han gjorde sa mange kjæltringstreger. Det, de havde faet stilt an om dagen på marken, det kunde blive gjort om om natten. Han var nemlig godsforvalter, da marken blev byt, og han udstykkede den og var så rig. Bade i garde og huse her ned omkring skyldte de ham...
Oppe i Kragelund levede for mange Tider siden en Kone, de kaldte den onde Margrete Skomager. Værre Kvind kunde der ikke gå på Jorden. Hun kaldte Herredsfogden en Kjæltring og Præsten en Meneder. Så slæbte Bymændene hende ud til Revsel Sande, og her manede Præsten hende ned under en stor, bred Sten. Hver Gang, nogen stikker sin Stok ned ved Stenen, siger...
Herredsfogden på Højris og hans Fuldmægtig, der hed Bech, var store Kjæltringer og brugte umyndige Børns Penge. De var fælles om det og havde så meget sammen, at de var nødt til at leve Danske Sagn. IV. 17 og dø med hinanden. En Morgen kommer Herredsfogdens Kvindfolk ud til Folkene og siger, at han var så syg så syg, og de skulde endelig være stille. Min...
Ved en Auktion, som holdtes af Herredsfogden i Hammerum Herred Casper Møller på Højris, bød en Mand fra Rind på noget og fik det slået til. Da han nu nævnede sit Navn, og hvor han var fra, sagde Herredsfogden: »Nå, det er det Guds Får fra Rind.« Dertil svarer Manden: »Ja, a vel da hælder væær en Gus Foer i Rend end en Hælvedes Rallibok o Hywwris.«...
Herredsfogden på Højris var en stor Kjæltring og forfalskede mange Dokumenter. Hestlund havde en hel Del Eng ned imod Ikast Å, og det lå så belejligt for ham. Så fik han det ordnet sådan, at Hestlund fik en stor Strækning Hede, der lå længere nord på, vesten for Agerskov og var meget ubelejligt for ham; og han tilegnede sig da Engen, der ligger norden...
kgård var i ældre tider et kjæltringsted, der i det indhus holdt de stadig til. De havde en villele grubekjedel, og den, sagde de, kjæltringerne havde stjålet og båret dertil, for de stjal om natten og fiskede om dagen. Min kone havde tjent der og set meget skidteri i den gård. Lige før den gamle mand, Jens Lassen døde, sad a der inde ved ham en fire,...
Da Jens Kristian blev gift, tik han et hus i fæste i Krogstrup, og der havde han en smutkro for kjæltringer. En tidlig morgen går han hen til en mand, der skal kjøre for ham til Løgstør, efter brændevin, og de kommer til kjøren. Som de nu kjører op ad en vej, der kaldes Faldbæk-vejen, inden de kommer til landevejen, møder de en stor sort hund, og hesten...
For omtrent et halvt hundrede år siden talte min fader med to mænd, som boede i nærheden af Vesterhavet, så vidt vides i Harboøre, og som rejste omkring for at kjøbe et barn, der efter deres eget udsagn skulde nedsættes levende i strandkanten af Vesterhavet, for at dette ikke skulde ødelægge de tilgrændsende kystlande ved oversvømmelse. Barnet skulde...
Ikke langt til nordvest for Vorgod kirke ligger et lille kroghus, og der boede en mand, som var gift med en gammel enkekone, Maren Letager, hendes mand hed Søren Tim. Maren skulde have fået et barn med on natmand for kjæltringerne havde meget deres tilhold der og så taget det af med livet og begravet det ude i laden, inden hun blev gift med Søren...
En mand, der boede i nærbeden af kysten, var så dristig til at stjæle,at ban kjørte derud om natten med både heste og vogn. En gang strandede der så mange fjæl, og så kjørte han fjæl op i de nærmeste bakker det meste af natten i god ro og mag for så siden at transportere dem videre fort. Men han vidste ikke af, at en mand der boede i nærkeden af ham,...
Der var en herremand her på Boller i Tårs, det var en stor kjæltring, og så slem til at plage hans bønder med hoveri og skatter og tiender, og så jog han dem fra deres gårde og turede med dem. Han blev så slem til at gå igjen der på gården, så den nye mand, som var kommen der, ikke kunde være der. Så fik han en klog præst til at komme og mane ham. Han...
Der boede en stodderkonge i Dørslvnd eller Usséltoft, som hed Kristen Vognlund. Han klagede sig over, at han ikke havde noget at værge sig med, og så kom Jørgen Usséltoft med en kjæp, der var en lille klundt på enden af, og så med en pig og en krog og gav ham. Han var stor på det, når han havde drevet nogle kjæltringer væk. Når han kom efter de Ikast...
Kristoffer Mavebrækker sad ude på kålgårdsdiget og åd pandekager otte dage før hans moder fik ham. Sådan sagde han. Han var broder til æ Store-Svin og Mette Katrine Svinekone eliler Svine-Mette Katrine. Æ Store-Svins kone hed Onde-Birret. Store-Svin hed Jens Glerup og havde en stor poge på den ene kind. Begge gik de med en stor glarkiste på ryggen,...