Mens jeg gik på Snedsted seminarium, gik jeg en søndag til kirke og fulgtes med konen der, hvor jeg var i logi. Så bliver der bedt for en syg i kirken, og det var en gammel kjælling, der boede ved siden af og hed Maren Render. Vi fulgtes ad hjem igjen, og konen talte lidt om den syge. Da vi kommer hjem, går vi ind i stuen til hende. Der sidder hun og er...
I Torsager og Skrærup var så mange hekse, der vilde gjøre fortræd. Én af dem fra Torsager kom til Nyshov og bad om en tår mælk. Hun fik den og gik hen og lagde hånden på en lille pige med de ord: »Det er da ret et yndigt barn.« Så blev det sygt, og de måtte have bud efter en klog mand i Skrærup, der hed Henrik. Den gang han kom, sagde han, de skulde...
En kone, der boede i Mørke, fortalte, at hendes moder kom en gang og skulde besøge hende, hun boede også i Mørke. Så kom hun ind at besøge min moder, for datteren havde megen omgang hos os, for de var fattige. Da den gamle havde drukket og spist og atter drukket en kop kaffe, som moder gav hende, og de havde snakket en hel del, så siger hun : »Ja, nuskai...
Der var to fiskere i Sebbersund, som var brødre, den ene hed Niels, og den anden Peder. De kom nu meget godt ud af det, men konerne derimod kunde ikke så godt forliges. Så en gaug de havde været i topperne på hinanden, var den ene kjælling bleven så gal, at efter den tid fiskede Per ikke noget; om morgenen han kom ud og røgtede garnet, var der ingen...
Fra Nordstrand i Han herred sejlede folk i ældre tider til Norge med småskuder, de kunde sætte på land. De havde korn og flæsk med derover, og der var en livlig handelsforbindelse. Adskillige Nordmænd havde også nedsat sig i Han herred. En af disse nordstrandsskippere var en gang kommen til Norge og lå i en havn og solgte sin last af mel, gryn og flæsk....
Hen om foiåret havde min fader en ko, der blev syg Den kunde ikke rejse sig, men åd og drak godt og var godt istand. Så siger han til mig: »Gå hen til Maren Håning iBjørum slett«, huu boede den gang der til huse ved en søster. Jeg gik og hilste fra min fader, sådan og sådan. »Hvad kulør har deu?« siger hun. Den var rødbroget. »Hvor gammel?« Så sagde jeg...
I en gård i Kjclby havde deeu søn, og han blev kjæresto med en gårdmands datter i byen. De unge holdt meget af hinanden, og så bejlede han til hende hos forældrene, men faderen gjorde udflugter, han vilde ikke være i familie med ham. De har jo forfærdelig store enge omkring ved Limfjorden, og der er mogen hobjærging, så en rask hølekarl er godt anset....
Nogle Folk vilde op til den kloge Kone i Vindblæs og have Råd af hende. Men inden de tog hjemme fra, sagde de til hverandre: »Mon Kjællingen nu er hjemme i Dag og ikke er bleven fuld endnu?« Da de så holdt for Døren, kom hun ud og sagde: »Jo, Kjællingen er da hjemme og er ikke fuld endnu.« Vindblæs S., Slet H. Inger Marie Andersen, Kovsted.
da.etk.DSnr_06_0_00331
Der var en mose inde i Linå skov, de kalder Kjællingvide mose, og der har de haft megen snak om, at der har stået en præst ved den mose og døbt børn. Han kaldes Kjællingvidepræst, men a har ikke set noget til ham, a har endda gået der inde ved dagen i flere år. peder hansen.
da.etk.DS_05_0_00649
En gammel kjælling, der boede i Tørhohn-huset, hende var Kræa Tørholm gal på og vilde gjøre fortræd. Så lagde han to fyrrepinde over kors for hendes dør, som hun skulde gå over om morgenen, når hun gik ud. Men hun så dem og tog en høne og lod gå over først, og den høne svandt rent hen. Dorte Lavstdatter, Hesselbakken.
Drømmer man om en kjælling, får man fortræd hele ugen. Ål sogn, Horne h. Ellen Møller.
Du må ikke lade pigen vinde garn af dine hænder, for så vinder hun lykken fra dig. A. Bindesbøl.
Når et bryllupstog kjører til kirke, må der ikke kjores gående, forend det er højst nødvendigt. Skulde en af vognene komme til at holde, da er det dobbelt galt, hvis det er den vogn, hvorpå brudeparret sidder, ti så vil der også hist og her ske standsning i livet for dem. Kr. Frederiksen.
Jeg har hørt sige, at igjennem Giver kommer der om Natten en gammel Kjælling kj ørende i en Pigtønde. Giver S., Års H. Opt. af Søren Hansen, Giver.
For søfolk er det meget uheldigt at se en kjælling på stranden, det er forbud på storm. Nik. Chr.
Hvert år til jul har de hørt Andrup-kjællingen klage sig, og det lige indtil den sidste tid. Det er en skomagers kone, der en gang har druknet sig i søen. karl sørensen, v.-tørslev.
I Futdal mellem Ørum og Velds går der ved midnatslide en kjælling, som kaldes Futdah-kjÆngen. Når nogen taler om hende, kommer hun. En gang gik en mand fra Fårdal fra Velds til Ørum, da kom hun og hængte sig i hans ene ben. I Mårdal mellem Ørum og Hulbæk går en hovedløshest. j. jensen, mollerlt.
Dallund vindmølle ligger, hvor der forhen har været en lille skov, som kaldtes Kapelhaven. Mens skoven var til, var her en slem Kapelhave-kjælling, som plagede folk, og der har også været hørt klagemål. Men det er nu alt forsvundet. jakob rasmussen.
Ved Brobakken i Hvorup gik en kjælling og rev om natten. Neden for bakken fandtes en stor spids sten, og der gik en hovedløs hest. Nik. Christensen.
En dreng kom forbi et ellekjær og gik derned og satte sig for at lyske i hans bukser. Da kom der en ellekjælling, hun var hul i ryggen som et dejtrug, og så blev han bange og rendte, men hun rendte efter ham og råbte: 38 A. Eliefolk. «Pelinki, Pelanki, tag dine bukser med dig!» Men han turde ikke vende om efter dem og fik dem heller aldrig mere. Mads...
