En mand her i Hjehndrup fik en karl til at komme noget blåsten i vandtruget til en anden mands køer, og så døde de alle sammen. Så vilde den mand ned til den kloge mand i Vejle og have at vide af ham, hvem der havde gjort det. Han siger, at de skal tage lungen og hjærtet og struben af en af de døde kreaturer og hænge op i skorstenen eller ved kakkelovnen...
Der er hekse til, som ved deres slemme kunster kan forårsage, at en sørejse får et ulykkeligt udfald. Jeg husker således at have hørt om jagten Helgesen, der i flere dage lå sejlfærdig for at afgå til Island, men hver morgen kom der en gammel kone, der ansåes for en heks, ud af sin gadedør og så på skibet, hvilket jo var nok til at bringe ulykke over...
Der var en gang én, de kaldte Båstehuu-kjællingen. Hun ønskede at leve så længe, som Båstehuu (et sted i Holsten) stod. Så blev hun ved at leve så længe, til hun svandt helt hen og blev ikke storre end en mus. Endelig satte de hende ad kirken, og så kom de med hvedebrød til hende hver nytår, hun skulde have at leve af. Når de kom med det, sagde hun :...
Nogle Folk vilde op til den kloge Kone i Vindblæs og have Råd af hende. Men inden de tog hjemme fra, sagde de til hverandre: »Mon Kjællingen nu er hjemme i Dag og ikke er bleven fuld endnu?« Da de så holdt for Døren, kom hun ud og sagde: »Jo, Kjællingen er da hjemme og er ikke fuld endnu.« Vindblæs S., Slet H. Inger Marie Andersen, Kovsted.
da.etk.DSnr_06_0_00331
Der var en mose inde i Linå skov, de kalder Kjællingvide mose, og der har de haft megen snak om, at der har stået en præst ved den mose og døbt børn. Han kaldes Kjællingvidepræst, men a har ikke set noget til ham, a har endda gået der inde ved dagen i flere år. peder hansen.
da.etk.DS_05_0_00649
En gammel kjælling, der boede i Tørhohn-huset, hende var Kræa Tørholm gal på og vilde gjøre fortræd. Så lagde han to fyrrepinde over kors for hendes dør, som hun skulde gå over om morgenen, når hun gik ud. Men hun så dem og tog en høne og lod gå over først, og den høne svandt rent hen. Dorte Lavstdatter, Hesselbakken.
En mand råbte i hans forstue, inden han kom ind: ->Sluk ild å lys, a hår sit gjenvoren i awten. Så slukkede folkene også lyset. Kristen Ebbesen, Egtved.
Her brændes al lighalm ude på marken, og man ser efter, hvor rogen driver hen, for der skal den næste døde komme fra. Kristen Ebbesen, Egtved. Kirkeklokker og grave.
da.etk.JAT_03_0_01549
Når katten slikker sin røv, vil det give stads vejr, toer den øret, giver det ondt vejr. Kristen Ebbesen, Egtved.
Når katten kratter i et træ, så vrider halen om til den ene side; og den side, den vender til, vil vinden vende sig til. Kristen Ebb esen, Egtved.
Ser man storken flyvende, bliver man doven det år, gående, så bliver man let til bens. For den står let på sine ben, men flyver tungt, der er ingen fugle, der flyver så tungt. Kristen Ebbesen, Egtved.
Simon Kræmmer spyttede altid på de penge, han tog ind. Kristen Ebbesen, Egtved.
da.etk.JAT_03_0_00973
Den, som er god til at tænde ild, får en glad mand. Karoline Brummer.
da.etk.JAT_03_0_00654
Når man vil vågne tidlig, kobler man benene sammen om aftenen med hosebåndet. Kristen Ebbesen, Egtved.
Når kjærnen står under bjælken, kjærner de bjælkesrnør. Kristen Ebbesen, Egtved.
Når myggene flyver meget om aftenen, vil det regne. Kristen Ebbesen, Egtved.
Når muldvarpen skyder ind ad fra grundstenene, da er det godt, men skyder den ud ad, er det slemt. Kristen Ebbesen, Egtved.
Når man vil dræjj en kalv på en ko, må man ikke skj ære eller rykke hår af halen, ellers bliver den rottehalet, tyndhalet Og korthalet. Kristen Ebbesen, Egtved.
Når fårene er sultne om aftenen og ikke vil holde op at æde, giver det ondt vejr anden dagen. K. Ebbesen, Egtv.
En handelsmand sagde, at en skulde smide en rådden pind efter kreaturet, så blev det solgt. K. Ebbesen, Egtved.
da.etk.JAT_01_0_01056
