Præsten i Henne var bleven gal på en skibskapifain, og så var han ved Lucifer om at få ham til at rejse en storm, så skibet kunde gå væk her ude i havet. Så en dag han står og præker på stolen i Lønne kirke, kommer der én der ind og siger: »A kan ikke, for der er en hel flåde.« Præsten svarer: »Lad dem så alle gå«. Det kunde folk jo ikke forstå, men de...
I Bejsby sogn boede en mand og en kone, der havde en eneste søn. De havde en vinter det uheld at miste deres kreaturer én efter én, så det var tydeligt, at de var forgjort. Så rejser sønnen hen til Græstedbro for at få råd for dether. Da han kommer der, skjærer Højer et lille bitte bul som et øje ind i døren til en mørk stue og siger, at ban skulde kige...
En mand her i Hjehndrup fik en karl til at komme noget blåsten i vandtruget til en anden mands køer, og så døde de alle sammen. Så vilde den mand ned til den kloge mand i Vejle og have at vide af ham, hvem der havde gjort det. Han siger, at de skal tage lungen og hjærtet og struben af en af de døde kreaturer og hænge op i skorstenen eller ved kakkelovnen...
I Torsager og Skrærup var så mange hekse, der vilde gjøre fortræd. Én af dem fra Torsager kom til Nyshov og bad om en tår mælk. Hun fik den og gik hen og lagde hånden på en lille pige med de ord: »Det er da ret et yndigt barn.« Så blev det sygt, og de måtte have bud efter en klog mand i Skrærup, der hed Henrik. Den gang han kom, sagde han, de skulde...
A har en faster i Bredballe, hun har en plejesøn, der blev syg, og så hentede hun en klog kone. Det første hun kommer, så lægger hun kortene op. Så tykte min faster, da hun gjorde det: »Gid Fanden havde den kjælling, og hun var på døren med hendes kort.« Så vender den kloge kone sig om til hende og siger: »A tykkes, du ønsker, gid Fanden havde mig, og...
Til en gård i Kragelund kom en gang en kjælling for at tigge. Det, hun fik, syntes hun var for lidt, og da hun gik, kom hun om ved kostalden, og hun så da med onde øjne på kreaturerne. Næste dag var hvert hoved i gården sygt. Manden kunde nok forstå, at de var forheksede; han satte da efter heksen for at la hende til at kurere kreaturerne igjen. Da han...
Der er hekse til, som ved deres slemme kunster kan forårsage, at en sørejse får et ulykkeligt udfald. Jeg husker således at have hørt om jagten Helgesen, der i flere dage lå sejlfærdig for at afgå til Island, men hver morgen kom der en gammel kone, der ansåes for en heks, ud af sin gadedør og så på skibet, hvilket jo var nok til at bringe ulykke over...
En kjælling, formodentlig fra Tværsted. var berygtet for at kunne noget mere end hendes Fadervor, og en vinter, det var strængt vejr og dygtig med is, betalte de hende nogle penge, for at hun skulde skille dem af med ulvene. Så samlede hun dem og red over til Norge med dem på is. Hun samlede dem i Remmene, for der havde de jo deres tilhold. Peder Krist....
Der var en klog mand, der boede i Hvarregård tæt ved Hune kirke, de kaldte bam Povl Boes. Så var der en kone i Blokhus, de kaldte bende Johanne Marie Bro. Hun boede på søndre side af vejen i et bus, som gjæstgiv6ren ejer nu. På uordre side boede Povl Hoven, der var gift anden gang ogbavde fået en kone, der kunde en bitte korn seppeletikunster. Så blev...
Her henne i de nørre byer var en kjælling, hun smurte hendes ovnsrafte og red på. Så havde hun pyntet en tagkjærv ud og lagt ved siden af manden så længe. Der lå en stakelsmand ude i deres bryggers og hørte, hvad hun sagde til ovnsraften, og så, hvordan hun smurte den af en krukke, og hvor hun satte den igjen. Da hun nu sagde: "Ingen steder imod, men...
En ski ædder syer ved en gammel kjælling, som smøreren rafte og rejser op gjennem skorstenen. Han gjør ligeså, kommer til eu ø, hvor der var en kirke, og den bitte mand havde nys fået sig en rodbroget klædning til den stads. Skrev i en bog med blod. Han beholdt bogen, men kom ikke hjem og gik længe på øen, så endelig nogle både og fik dem til at sætte...
Sinedc-Jalcob i Blære havde til smedje et bitte torvehus, der var gravet ind i en brink, og en kampesten til ambolt. Han havde en søn, der boede i Giver og kaldtes Gywersnieden. »Han æ Fanen regier mæ så dogtig, te han ka swæjjs en uldcoel.« Der vilde gå harer i hans kål, men så skød han på én af dem med en sølvknap, og så blev det til en gammel...
Der var en fæl kjælling nede i Midskov, de kaldte Mette Snedkers, og huu kunde gjøre sig til en kalv. Hendes mand hed Peder Snedker, og det var tit, når han la i sengen, at han vidste ikke andet, end han lå ved en rød kalv. En fisker der nede, som hed Hans Høj og var en rigtig forvoven karl, gik tit på jagt, og da traf han jævnlig en hare, som han hver...
Der var en gammel kjælling, der boede i Linå, hun kom om aftenen tit hen til smedens der i byen for at sidde og varme sig ved hans kakkelovn. Smeden havde hørt, at denher kjælling skulde være en heks, og så var han meget nysgjerrig efter at få at vide, om det nu virkelig passede. Hau vidste, at hun holdt meget af at få en dram, og derfor gav han sig til...
Der var en kjælling i Rebbild, de kaldte Åjen (o: Anden) fra Rebbild.« Eu kone i Rebbild var ved at brygge, de skulde have én ting gilde, og så gik der en broget kat og skubbede sig op ad hende. Da tog hun en slant hed vvot og slog på bagenden af den. Dagen etter sendte Anden bud efter hende og vilde tale med hende. Da hun kom, lå Anden i sengen, tog...
Per Nordmand var pjaltkræmmer i Skovby. En dag sagde jeg til ham : »Der har gået en Finlap omkring og spået folk, og min karl blev også spået. De Nordmænd er nok kloge.« »Ja, de er Fanden ta' mig kloge«, sagde han. »En tigger var kommen til at ligge et sted, og så glemte han en bog der så stor som en katekismus. Så fik konen fat i den, og blev hun så...
Der boede en kjælling her nede i Alstrup bakker, de kaldte Skytte-Soffi, hende troede de om, at hun kunde hekse. Så var der bleven stjålet noget lærred fra Anders Holmen i Ugilt, og han går så over til hende for at få hende til at vise det igjen. Hun lovede også at gjøre det. Så skulde han komme igjen anden dagen, men så var det blevet regn, da han...
De skulde tage dem i agt for at sige ondt om Vindblæskonen, hun skulde nok få det at vide igjen. En mand i Løvelbro, der vilde ned til hende, sagde, før han kjørte: »Dersom en kunde nu have truffet hende hjemme, den kjælling.« Så kjørte de og kom også til vejsende, men det første ord, hun modtog dem med, var: »Hææl I traf endda kjællingen hjemme.« Sådan...
En mand fra Viborg havde et bæst, der blev sygt og døde. Så fik han ét til, det døde også. Han gik da til konen iVindblæs og vilde snakke med hende om det. Hun sagde: »Kjøber du ét til, så døer det også. Når du nu kjøber ét, og det bliver sygt, skal du sætte dig på ryggen af det og ride alt hvad du kan her til.« Det gjorde han. Men kjællingen i Vindblæs...
Elkjærsrieste var syge og kunde ikke kureres, og så døde deu ene efter den anden. Øå blev Hals Præst tilkaldt, og han erklærede, at de var forheksede. For at hæve sygdommen skulde de nedgrave en hest levende i porten, og samtidig skulde heksen nok komme til syne. Da hesten var gravet ned, kom der ganske rigtig også en kjælling, der var bekjendt for at...
