Der er nogle græspletter her nør i Ulvkjær, der har de fanget ulve i gammel tid, vi kalder kjæret sådan for det sammes skyld. Det var jo grave, som nu er groet efter, og der lagde de en rane over og strøede noget halm på. og så lagde de æningen (agnet, lokkemaden) oven på halmen. Når ulvene så kom, faldt de derned. En kjælling drev dem over til Sverig,...
Mens jeg gik på Snedsted seminarium, gik jeg en søndag til kirke og fulgtes med konen der, hvor jeg var i logi. Så bliver der bedt for en syg i kirken, og det var en gammel kjælling, der boede ved siden af og hed Maren Render. Vi fulgtes ad hjem igjen, og konen talte lidt om den syge. Da vi kommer hjem, går vi ind i stuen til hende. Der sidder hun og er...
På Øland var ulvene så slemme. Tre mænd enedes om at lave en ulvegrav med en klap over, og så satte de i fællesskab en gås på klappen. Hen på natten kom en gammel kjælling og vilde tage gåsen, men hun faldt selv i graven. Siden kaldte de hende An' Ulv. Thomas Kristensen Norge, Rødhus.
Rugkjælling kaldes den, der ved rugens binding bliver sidst færdig. Han skal tage skindet af fåremælken mikkelmos-aften, da hostgildet holdes. Det var jo ikke ilde, få det var man ikke bange for. Men bygkjællingen skulde ved samme lejlighed sidde ved døren, og havre kjællingen skulde hænge i skorstenen, mens de andre holdt gilde, han blev jo kun hængt...
Der er et sted i Snævre, i Bjærgby, de kalder Maren Egholms hul. En kjælling, der hed Maren Egholm, var anset for en heks og gjorde så mange anstalter og lede kunster. Så blev folk kjede af hende, og hun blev dømt til at tromles ihjel i en pigtønde, og så skulde huu graves ned i et hul der, hvor øgene blev stående med hende. Hun blev så gravet ned på det...
En mollerkarl sad en gang inde i møllen skrævs over en bjælke, og han så da godt, at der i det samme kom en gammel kjælling forbi på vejen. Pludselig sprang den bjælke, hvorpå han sad, ud af møllen og ned foran den gamle. Karlen som straks forsted, det var en heks, var nu ikke sen, men slog hende i næse og mund, så blodet løb af hende. Hun greb...
Der var en gammel kjælling, som hed Marri Hop, Bun kom til en mand i Vrove for at kjøbe en gris, ti hun vidste, at manden havde en so, som havde lagt grise. Men han vilde ingen sælge. Folk var ellers bange for at nægte hende noget, da det så gik dem galt, for hun var en heks. Så forlangte hun at få disse her grise at se, og manden lod hende også se dem....
Marie Kristine, der var opholdskone i Tåning, hun havde tre mostre i Ejer, og de havde de tre bedste gårde, der var der i byen. Den ene af dem havde en nabokone, der var så slem til at hekse. De havde ét vanheld efter et andet, kreaturerne døde, og de havde ikke noget held med dem da. Så var det en aften, hun sad og malkede, da kommer denher slemme...
En kone skulde lære en karl at være heks, og så gik de op til kirken. Der skulde han gå baglænds om den og blæse i nøglehullet og sige: »Nu giver a mig Fanden i vold både med legem og sjæl.« I det sted sagde han: »A giver dig, kjælling. Fanden i vold både med legem og sjæl.« Så bliver kjællingen jo gal, og hun stimest så længe med ham for at få ham til...
I Ajstrup, Vindblces sogn, var der i gamle dage mange hekse (det er knap n;k, de er helt uddøde endnu). Byen ligger nær ved fjorden, og beboerne bar derfor levet meget af fiskeri. Så var der en karl, der tjente et sted i byen, og hans madmoder gav ham så mange store fede sild at spise, og endda blev han magrere og magrere. Men det kom af, at kjællingen...
En gammel kone skulde en gang signe en ko, der var syg, hos en bondefamilie. Konen og folkene dér vilde det, men manden var der imod; endelig indvilgede han deri. Da konen kom, foregav de, at manden var ikke hjemme, skjøndt han stod ved ladedøren, der stod på klem ind til fæhuset. Så slog hun kors over koen og sagde efterfølgende tre gange, stående med...
Der fortælles, at en præst, hans navn kan jeg nu ikke huske, vilde til Vindhhes for at tale med den kloge kone og formane hende til at lade være med hendes kunster, men det kom han ikke heldig fra. Første gang han var på vej, væltede vognen eller gik i stykker, hvordan det var, så han matte opgive det den gang. Næste gang kom han der dog og talte med...
Lav Grete var hjemme i Vang, traf det sig, at der kom en gammel kjælling eller kone, hvad vi skal kalde hende, og hun gik og spåede i kort. Så var der en ung karl, som gjærne vilde have sig spået. Hun spår ham også, at han skal hænges. Så går han hen og tager noget andet klæder på, og så kommer han ind et andet sted, hvor hun nu var taget ind. Der bliver...
Peder Vestes kone her i byen kaldte de madammen, for hun havde tjent i Horsens og gik siden med en hvid kramlattes lue pá. Så døbte Ane Johanne hende med det navn, og siden beholdt hun det. Huu husede alle de kjællinger, der var i landet, om de så var fra Hamborg, det var hun ikke så vant for, og hende kom der også en gang en gammel Nordmand til. Han...
Imellem Bullerup og Seden på Fyenlå forhen et overdrev begroet med lyng. Der var et bart sted, og der var god plads til puslcri. Longtved-kjællingen havde der fæstet bo og gjorde adskillig fortræd. Er. aften kom en pige gående og skulde hjem til Seden, men lige med et, da hun går hen over lyngen, syntes hun at blive løftet op i vejret og blev ved at...
Der var noget spøgeri, der så ud som en gammel kjælling. Hun kom kjørende i en halvvogn med en hest for og havde en bitte rød vreden pisk i hånden. De kaldte det "hende i halvvognen". Hun kom nord fra og kjørte ned ad Ledkrogen og så op omkring ved Per Ingvarsens og så hen ad vejen til Skovhulen. Så var det en aften, te Per Ingvarsens pige og karl de...
Når der skulde være gilde nogen steder i Jævngyde, og de havde bagt og brygget til det, så kom der nogle ellekjællinger om natten og tog både brød og 61. De var så smykkede og pæne at se til, når de så dem for fra, men bag til var de som et driftetrug. Var folkene ved at gjøro ild på, og der kom sådan en kjælling i det samme, når de så ikke vilde give...
Karlen i en gård på Bislev mark stod en st.Hansaften og så et kvindfolk stå og pille ved mannen på en af hestene. Han begyndte at skjælde ud, hvad det var for en kjælling, der stod og pilrede ved hans rideøg, der havde hun intet at bestille. Men anden dags morgen, da han kom til at se til hans hoppe, da var hele mannen fuld af mareflættinger. Det led han...
Der var en karl, han red forbi en høj, de kaldte Hæningshøj, den ligger sønden for Hornslet. Der så han så mange små mennesker, og de var ved at dandse og hoppe uden for højen. Så gav han holdt og vilde se på, hvordan det gik til, og da kom der én og bød ham et guldhorn og bad ham at drikke af. Han tog imod det, men kastede det bag over sig. Der kom tre...
To børn sad og legede på Barnehøj i Landsgrav. Da fik en af dem i sinde at råbe, at Barnehøjskjællingen skulde komme. Pludselig blev der sådant rabalder i højen, så drengene gav sig til at løbe, og den ene glemte sine træsko. Men han, som havde råbt, turde aldrig siden gå forbi Barnehøj om aftenen. A. N.
