Jørgen Abraham, der boede i Bjærgynosekjær, hans kone hun løb med æ gule rakker, der også boede i Horne, og de var længe henne. Endelig kom hun igjen. Så sagde folk til ham: Var du fornøjet med det, te din kone sådan løb med æ gule rakker? Han svarer: Å, Gud læ Soten tornes i ham. den lille gule med æ kannd. han ku ha læt mi kjælling wann. I forårets...
Kræn Hansen og Birret Ryssing boede nede i Hule. Hun var en dygtig kjælling til at gjøre med hænderne. Så var det i 1826, vi havde den usle avl, og da kjøbte hver mand et par stykker gamle bæster eller også en fire stykker på Lerups marked, der holdtes midt i høst, og så gjorde de hele efterårsarbejdet med de her usle krikker og lod dem gå ude og bjærge...
Det var farlig, det rakkerne kunde æde om aftenen, når de kom til kvarter. Der kunde blive sådan en tåge i stuen af dem, for de både f . . og sk . ., så det stod efter. Det var knap, en kone kunde bjærge sig ene hjemme i bjerringens tid, hvis hun skulde være så uheldig, at der kom en flok rakkere til gårde. De lå i flokke hos Kræn Pedersens i Hornum, og...
Anders Jørgen i Have, men især hans Kone kunde mange hemmelige Kunster og var nogle djævelske Folk. Den Gang Konen skulde dø, kunde hun ikke, men lå og gabede, og der kom sådan en Masse Lus på hende, ja, de var der så tykt som Støv. Tilsidst blev der gjort et Hul i Mønningen, og nu slap hun ud af det. Hun kom flere Gange i levende Live over hos min...
Min forste Kones Stifmoder hun boede på Tranegård i Tofttues. Så gik hun og lavede til Barsel, og da kommer der en garnmol en, som gik og tiggede Uld, og hun ønskede jo al Verdens Godhed over hende. For Resten havde hun hjemme i Åstrup Fattighus i Brøndum Sogn. Så siger hun: »Ja, a kunde jo gjærne sige dig, hvad dot or for en en, du går med.« Dertil...
Min Moder var en Gang i Velling at bestyre Huset for tre Karle, der ejede en Gård, og så var der en gammel Kone. De var lidt foran Tiden der, og de havde selv Mejeri og lavede Smør, og så slog min Moder det i Bøtter. De fik da ti Skilling mere for Pundet end andre Folk. Derfor solgte de aldrig Smør til Naboerne og kjøbte endogså Smør af andre til deres...
Min Moder var født i Viv (Viuf), og hun har fortalt mig det, a skal nu fortælle jer igjen. Tæt ved Byen var der en Skov, hvor der boede en gammel Kjælling, og hun kunde hegse. En Dag da der kom en ind til hende, havde hun en Syl siddende i Bjælken, og der sad hun og malkede Folks Køer, og Mælken strålede ned i en Strippe, hun havde stilt. an underneden....
Der boede en Kone i Øster-Tørslev ved Randers, hun kunde hekse og gik og gjorde godt rundt omkring, men Folk blev alligevel gale på hende. Til sidst blev det så småt for hende, at hun ikke kunde få Føden på den Fason. Så stjal hun og gjorde ondt på mange Måder. En Gang stjal hun noget Pølse, og siden kaldte de hende Pølse-Dorrit. Til sidst blev det så...
Et Sted var de ved at slagte et Svin. Da de havde det stukket, skulde Folkene lige ind og have dem en Dram, som Skik og Brug er, men da de kom ud igjen, var Svinet henne, og det var ikke til at finde siden. Hen på Vinteren blev deres Kreaturer i den samme Gård syge, og de kom da i Tanker om at søge hen til Tolstrup Smedekone om Råd. »Det kan ikke nytte...
Der har en Gang været noget for mine Øren om, at ved Fiskekrog skal være opdragen en levende Kvie af en Sø imellem Andsager og Kvie, og dette have givet Byen Navn. En anden gammel underlig Historie, der løber om ikkun i mundtlig Beretning og mest i Kjællingfabler, er, at der i Kvie Sø skal have opholdt sig en Trold ved Navn Nekkus. Somme siger, at et Par...
En Gang væddede en Karl i Jersi med nogle andre Karle om, at han skulde stjæle Navrbjærgkjællingens Sølvbæger. Han red da en Nat ud til Navrbjærg og holdt stille udenfor Indgangen til Højen. Efter at have råbt tre Gange på Kj ællingen kom hun ud, og han bad hende nu om lidt at drikke. Hun hentede da sit Sølvbæger fyldt med Most og rakte ham, men i Steden...
En Rytter kom ad Vejen fra Vedhoved og skulde vestpå. Da han nærmede sig Dagbjærg Dos, så han, at Højen stod på røde Pæle, og ud og ind løb en hel Del Småfolk. Han kunde ikke forDanske Sagn. I. 10 stå, hvad der var ved det, men da han var bleven noget tørstig, og var kommen derhen, bad han en af Kvinderne om at give sig noget at drikke. Hun kom også med...
I gamle dage havde man mange flere uheld end nu om stunder. Et år vilde grisene slet ikke trives hos hjulmand Rasmus Christensen i Hundslev ved Kjærteminde, og køerne gav kun to pund smør ugentlig af ti kander mælk daglig. Det var jo lidt sært. Da man tilmed før har hørt, at en eller anden gammel kjælling har kunnet malke folks køer gjennem en rod tråd,...
Ovre i Harsyssel levede en kjælling, de kaldte æ Vislikjælling, a tror nok, det var i Egebjærg, bun boede. Hun kuude malke folks køer hjemme, idet hun satte en sort potte imellem hendes knæer og malkede af et klæde, der hængte over kakelen. Et sted kom hun en dag og vilde tigge, men fik intet og blev så gal. De gav nu agt på, at hun gik hen og så ind ad...
Der var forhen én, der boede i Tulsted, han blev gode venner med hans bryggerspige. Så var der en gammel kjælling i Helium, hun havde en datter, og hende vilde hun da, karlen fra Tulsted skulde have haft, men han vilde ikke have hende. Så var det hver gang karlens kjæreste hun brygget, da gik der en stor grå kat og slægte sig (gned og kjærtegnede) æd...
I Ravnclrup, Gislev sogn påFyen, boede en mand, som havde meget uheld med sine kreaturer, så han til sidst troede, at en heks forvoldte det. Da lod han sin søn kjøre hen for at hente en klog mand, som skulde hjælpe ham. Men på hele vejen der hen var hans heste så ustyrlige, at han næppe kunde holde dem, ng en gang, da han kjørte igjennem ved et led, foer...
Fra Nordstrand i Han herred sejlede folk i ældre tider til Norge med småskuder, de kunde sætte på land. De havde korn og flæsk med derover, og der var en livlig handelsforbindelse. Adskillige Nordmænd havde også nedsat sig i Han herred. En af disse nordstrandsskippere var en gang kommen til Norge og lå i en havn og solgte sin last af mel, gryn og flæsk....
I en gård, de kaldte Bryrup, kom der 12 karle om juleaften og bad, om de kunde ikke få lidt at leve af. Så satte manden noget på bordet for dem, for konen gik og vai bøjtyk, og det var hende, de rejste efter. Men hun stak lige godt af op til en gård, de kaldte Harrestrup, det var snart som en herregård eller måske et kongeslot i gamle dage, og der lå...
Nede på Vitvedgård der kom tolv rovere ind en nat. Konen beværtede dem det bedste hun kunde, for hun vidste nok, hvad det var for herrer. Så trak hun af både strømper og sko og rendt' igjennem den mørkeste skov. Hun rendte til Kalvøslotog fik 12 ryttere derfra med derned. Gjæsterne spurgte manden ad, hvor konen var. Ja, hun var ude at rede de gjæsteres...
Ved vejen imellem Kristrup og Stånum, den nuværende vej til Klavsholm, ligger en høj, kaldet Klownhøj, der nu er ubetydelig, men i gamle dage var meget større, og om hvilken der fortælles folgende sagn. Ejeren at Stånumgård, en farbroder til den nuværende, kom ved midnatstid ridende fra Randers, og da så han højen stå på fire gloende pæle, og en mængde...
