Da jeg var lille, brodede vi hør ved ovn varme. Nàr det var tort. og alle karlene og pigerne var komne, kravlede jeg ind i ovnen og sad og lokkede ud (gav i handfulievis). Nàr vi sa næsten var færdige, råbte de alle: Er det stodderen ? er det kjællingen ? For den sidste lok fyldte vi altid med gulerødder, kalraber og roer og kaldte den stodderen. Den...
Nogle Folk vilde op til den kloge Kone i Vindblæs og have Råd af hende. Men inden de tog hjemme fra, sagde de til hverandre: »Mon Kjællingen nu er hjemme i Dag og ikke er bleven fuld endnu?« Da de så holdt for Døren, kom hun ud og sagde: »Jo, Kjællingen er da hjemme og er ikke fuld endnu.« Vindblæs S., Slet H. Inger Marie Andersen, Kovsted.
da.etk.DSnr_06_0_00331
Der var en mose inde i Linå skov, de kalder Kjællingvide mose, og der har de haft megen snak om, at der har stået en præst ved den mose og døbt børn. Han kaldes Kjællingvidepræst, men a har ikke set noget til ham, a har endda gået der inde ved dagen i flere år. peder hansen.
da.etk.DS_05_0_00649
En gammel kjælling, der boede i Tørhohn-huset, hende var Kræa Tørholm gal på og vilde gjøre fortræd. Så lagde han to fyrrepinde over kors for hendes dør, som hun skulde gå over om morgenen, når hun gik ud. Men hun så dem og tog en høne og lod gå over først, og den høne svandt rent hen. Dorte Lavstdatter, Hesselbakken.
Drømmer man om en kjælling, får man fortræd hele ugen. Ål sogn, Horne h. Ellen Møller.
Du må ikke lade pigen vinde garn af dine hænder, for så vinder hun lykken fra dig. A. Bindesbøl.
Når et bryllupstog kjører til kirke, må der ikke kjores gående, forend det er højst nødvendigt. Skulde en af vognene komme til at holde, da er det dobbelt galt, hvis det er den vogn, hvorpå brudeparret sidder, ti så vil der også hist og her ske standsning i livet for dem. Kr. Frederiksen.
Jeg har hørt sige, at igjennem Giver kommer der om Natten en gammel Kjælling kj ørende i en Pigtønde. Giver S., Års H. Opt. af Søren Hansen, Giver.
For søfolk er det meget uheldigt at se en kjælling på stranden, det er forbud på storm. Nik. Chr.
Hvert år til jul har de hørt Andrup-kjællingen klage sig, og det lige indtil den sidste tid. Det er en skomagers kone, der en gang har druknet sig i søen. karl sørensen, v.-tørslev.
I Futdal mellem Ørum og Velds går der ved midnatslide en kjælling, som kaldes Futdah-kjÆngen. Når nogen taler om hende, kommer hun. En gang gik en mand fra Fårdal fra Velds til Ørum, da kom hun og hængte sig i hans ene ben. I Mårdal mellem Ørum og Hulbæk går en hovedløshest. j. jensen, mollerlt.
Dallund vindmølle ligger, hvor der forhen har været en lille skov, som kaldtes Kapelhaven. Mens skoven var til, var her en slem Kapelhave-kjælling, som plagede folk, og der har også været hørt klagemål. Men det er nu alt forsvundet. jakob rasmussen.
Ved Brobakken i Hvorup gik en kjælling og rev om natten. Neden for bakken fandtes en stor spids sten, og der gik en hovedløs hest. Nik. Christensen.
En dreng kom forbi et ellekjær og gik derned og satte sig for at lyske i hans bukser. Da kom der en ellekjælling, hun var hul i ryggen som et dejtrug, og så blev han bange og rendte, men hun rendte efter ham og råbte: 38 A. Eliefolk. «Pelinki, Pelanki, tag dine bukser med dig!» Men han turde ikke vende om efter dem og fik dem heller aldrig mere. Mads...
En gang var en kjælling gået op på Bavnhøj på Kjctrup mark tillige med nøgle børn. Da gav det et grumme dunder inde i højen, og børnene lob ned med en fart, men kjællingen var ikke videre let til bens, så hun trimlede ned. Nik. Chr.
Om general Theodosius Lewetzau til Okaholm, Dybvad. Bygholm ni. m. fortælles, at han en gang spurgte en omvandrende person: Hvad siger folk om mig?. De siger dævlen partere mig, at I løb som en 'kjælling ved Gadebusk. >A, du kan bede dem likke min mås. Ja, det ska a nok, nådige herre, men I skal min sjæl se, de gjør det ikke. tf. Br.
Det skal blæse så stærkt på Kjørmis dag, at fire kjællinger ikke kan holde et lagen, da vinterfoderet så ikke slipper op. M. Muller.
Det faldt en gammel kjælling til at lægge noget på ulvegraven, og så havde hun kun en gås. Den lagde E. T. Kristensen: Det jyske aluiueliv. I. 7 hun, men kunde jo ikke godt ofre den, hvorfor hun siden vilde hente den tilbage. Men da faldt hun i graven ned til ulven, som allerede var kommen. Folk fandt hende siden siddende der nede ved siden af ulven....
A kan huske Historien om den kloge Mand fra Vorgård og Søn af en gammel, gammel klog Mand. De slog Blod ud af Næsen på Kjællingen. [Vor S., Dronninglund H.]? Jens Sørensen, Dals Mølle, Tårs.
En gammel Kone fra en Gård her østen for, der hed KaSunds, fortalte efter hendes Gammelmoder, at der var Skov her sønden og østen til, og de kaldte den Bitte-Skov. I den Skov var der Ulve, og de blev redne ud i Havet af en gammel Kjælling. Mov S., Fieskum H. Søren Pedersen, Mov. 18«
da.etk.DSnr_03_0_01234
