218 datasets found
Danish Keywords: kirkegaard Place of Narration: Kjøng
En Gårdmandsdatter fra Ørby, hun hedder Margrete Kristensen, og hendes Fader hedder Peder Kristensen, hun har fortalt mig, at da hun en Nat der hjemme lå i Sengen i samme Værelse som hendes Bedstemoder og lille Broder, da vågnede hun, lige idet Klokken slog 12, ved sådan Banken på Bedstemoderens Seng. Hendes Broder blev også vågen ved det, og så kaldte...
Lige sydvest for Kjøng Højskole på den anden Side af Landevejen findes en Bakke, som kaldes Degnebakken, fordi en Degn her skal være bleven henrettet. Samme Bakke har nemlig forhen været Rettersted, og den sidste, som her er bleven henrettet, havde forsøgt på at skyde sine Forældre, men fik ikke Held af det. Moderen anklagede ham, og han blev dømt til at...
da.etk.DSnr_04_0_00813
En Kjæmpe ovre ved Barmer kastede den Sten, der står på Brovst Kirkegård, og hans fem Fingre er kjendt i den. Brovst S., 0. Han H. Niels Lavrids Pedersen, Goderim, Frejlev Hede.
da.etk.DSnr_03_0_00061
Folk siger, at det spøger ved Nattetid inde på Hyllinge Kirkegård ikke langt fra Sæby. Der skal også færdes nogle Skikkelser der inde. Ingen Mennesker tør gå forbi den Kirkegård om Aftenen. Sofus Pedersen, Biltris. Sørup Højskole. Hyllinge S., Voldborg H.
da.etk.DSnr_05_0_00470
A kan huske, de jævnede den gamle Kirkegård i Vejle ud, den lå rundt omkring Kirken. Vejle har Navn af en Vide og en El, der stod oppe, hvor Rådhuset nu er bygget. Vejle. Jørgen Madsen, Grejs, 80 År.
da.etk.DSnr_03_0_00355
Navne her: Asmus, Enok, Svend, Offer, Tønder, Mandalus, August. — Temperantse, Lykke, Lucia, Bolette. Kjøng. Jacob Sandvad.
da.etk.JAT_06_0_00822
Det er ikke godt at drømme om æg, sa skal man spørge noget, som er slemt. m. uosenkjar, ,1. m.
da.etk.JAT_03_0_01468
Nærmer viben sig husene i marts og april, bliver det et ufrugtbart år. M. Rosenkjær.
da.etk.JAT_03_0_01376
Når svalerne kommer i februar, bliver det et strængt forår, kommer de derimod forst i marts eller april, får vi en varm sommer. Godt og dårligt år.
Det bliver frostvejr, når kragerne kommer ind til husene. 1364 og 65. M Rosenkjær.
da.etk.JAT_03_0_01364
Når toplærkerne kommer ind til byerne, bliver det en stræng vinter. M. Rosenkjær.
da.etk.JAT_03_0_01362
Når skråmåtterne kommer ind til land, bliver der ikke megen vinter det år. M. Rosenkjær.
da.etk.JAT_03_0_01360
Når svanen flyver mod de varme lande, bliver det vinter ved Danmarks strande. M. R,
da.etk.JAT_03_0_01359
Når spurvene flyver højt opp” i træerne og siger: vit vit, bliver det langvarig vinter. M. Rosenkjar.
da.etk.JAT_03_0_01350
I stormvejr flyver vildænderne op på land, og dagen efter besoger skytterne moser og kjær.
da.etk.JAT_03_0_01341
Når Skidte-Kirsten filer sin sav, bliver det snart uvejr. (Det er en lille blå mejse med sort hoved og en lille hvid plet på brystet). 1339—41. M. Roscnkjær.
da.etk.JAT_03_0_01340
Når strandmågerne kommer til land,bliver det storm.
da.etk.JAT_03_0_01339
Det bliver slemt vejr, når piknikkerne kommer op på land. M. Roseukjær.
da.etk.JAT_03_0_01337
Når sulsutterne flyver ud, bliver det uvejr. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01336
Når ravne og krager flyver højt og skriger, bliver det regn og blæst. M. Rosenkjær.