Når der falder et stjærneskud, så går der en skrædder til Himmerig. K. m. r.
Storkeji skal rejse, når den ser det forste havren eg. Karen .Marie Rasmussen.
Kar der er et hul inden i rugkjærnen, er den tjenlig at høste. Karen Marie Rasmussen.
Når høstkarlen har det uheld jævnlig at tabe leen ti draget eller tit at hugge den i jorden, betyder det. at han aldrig nier vil komme til at høste på den mark. K. M. BoMn.
Kukken skal rejse, når den forste høstak bliver stillet an. Karen Marie Rasmussen.
Yildgjæssene kommer med vor meldmad og tager vore lys, mon de rejser igjen med moldmaderne og giver os lysene. Karen Marie Rasmussen.
Den forsti1 skarnbasse, man ser. skal man se eftersidder lusene under de forrer ben, skal man sa tidlig byg, sidder de under de bageste, er den sildige sæd den bedste. Karen Marie Rasmussen.
Ældre folk her på egnen kan endnu tydelig huske den person, der gik under navnet den lamme skrædder". Han havde hans gang i de vestre byer: Vorup, Lem og Asferg og deromkring. Han havde, i alt fald i de senere år, ingen egentlig bopæl, men gik og drev om, et sted fra og et andet sted til. Han havde vist en gang været gift, men om konen var død, eller...
Den gamle Smed-Såren, der boede i et hus lige overfor mit hjem i Linde, var så oplyst i bibelen, at man kunde spørge ham om hvilket bibelsted, man vilde, så kunde han det også. Han var fra Jennum, og der havde de den gang for skik, mændene, når de samledes, at de sad og spurgte hinanden til i bibelen. Det var deres tidsfordriv både til gilder og andre...
Man skal spise stegt flæsk kjørmes aften, for ikke at få ondt i ryggen. Udbynedre. Karen M. Rasmussen.
Nytårsaften er rigtig løjernes tid. Da slåes potter på døre eller endog ind i stuen, fyldte med sand eller aske. Der skydes nytår ind både om aftenen og om morgenen, der gåes med rumlepotten, og en anden bag efter med hvippebræt. Døre bindes til udvendig, skorstenen stoppes, nadveren stjæles og gjemmes, en vogn skilles ad og bæres stykkevis op på huset,...
Katten fik sin nadver lille-juleaften. Grød sattes ud i nødset til nissen store-juleaften. Juleaften har det været skik at ride om i nabolaget. To karle, malede og udstafferede i hovedet, vendte deres bagdele sammen, og en tredje satte sig op at ride pa dem, som i Holbergs julestue. I Als sogn dreves der store løjer om stafensmorgen. Karlene havde knap...
Voldborg aften skal hegsene til Troms kirke. Ved Hadsund færgested kan man ved midnatstid både få dem at se og høre. De kommer da ridende på limeskafter, ovnrager, skader og lign. Den aften skal man have et rønnekors i lommen for ikke at blive benyttet af hegsene til at ride på. Når de kommer til færgestedet, råber de: Hej, ombord! og har man lyst til...
Gammel vise, som før blev brugt ved uddelingen af nytårsgaver. Der stander et træ i min faders have, jeg frygter, det bliver en persillie tilsammen groer rod, tilsammen groer top, de elsker hinanden med god villie. Den unge [Kirsten Sørensdatters] hjærte det brænder så hed, slet ingen den brand kan udslykke undtagen [Jens Andersen], ihvor han så...
Der er en pold i Trudsholm kjær, de kalder Skrødstruppolden; det kommer af, at i fordums tid da gik folkene fra Skrødstrup (i Hem sogn) til garden Trudsholm til hove, og nar de så skulde sla ho eller bære torv, lagde de dem altid Først på den pold og ad deres meldmad, før de begyndte på arbejdet; derfor blev det til et mundheld: "De tager hvilen forud...
Når Ajstrupper og Kastbjærgere var sammen til hove, drillede disse hine med, at de spiste deres tørre brød. Men de svarede, at de havde dog et godt stykke rugbrød, hvorimod Kastbjærgerne sad og gnavede i deres bygkage. Karen Marie Rasmussen, Linde.
At hænge skudte krager op i nodset modvirker, at køerne kaster kalven. K. M. Rasmussen.
I Dalbyovre sogns hede er der en temmelig stor tragtformig fordybning i jorden, hvor der altid vogser frodigt græs, den nævnes Fægraven. Om den horte jeg i mine barneåren gang fortælle: Der udbrød smitsom sygdom mellem Dalbyovre bys kreaturer, så at de døde alle sammen så nær som fire, det var de bedste, de havde, og da sygdommen begyndte, byggede de et...
Min Bestemoder fortalte mig en Gang, at en gammel Mand tidt sang en Vise for hende, mens hun var ung Pige; men hun kunde aldrig lære den, for den var så gruelig. Den var om en Brud, som Fanden vilde have, men han kunde ikke få Magt over hende, så længe hun havde Brudekransen på. Så narrede han en lille Dreng til at tage den af hendes Hoved ved at give...
Der var en gammel Kone, der tjente hendes Føde ved at spinde for Folk; hun spandt for mange og da også for Præstekonen. Hende kom hun en Gang til at klage sig til, fordi hun var så fattig, at hun intet Jordlinned havde, og heller ingen Udvej kunde se til at få noget. Præstekonen mente, at det kunde hun da sagtens få, eftersom så mange flyede hende Hør at...
