397 datasets found
Danish Keywords: kirkegaard Place of Narration: Ryslinge Fyen
Der var en Bissekræmmer, der hed Lavst, han gik omkring med Kniplinger. Så havde han fået solgt mange og havde en hel Del Penge med sig. Så loserede han sig en Nat ind ved Jes Bjørholms, og da Jes fik at vide, at Kræmmeren førte mange Penge med sig, så overfalder han ham og slår ham fordærvet. Under Kampen fik Lavst et stort Sår, så hans højre Hånd blev...
da.etk.DSnr_04_0_00869
Omtrent 1840 blev der begravet et ungt Menneske fra Ebberup Mark på Kjærum Kirkegård. Det var en Søndag, før Gudstjenesten begyndte, og noget hen i Efteråret. Søndag Morgen tidlig var der blevet sendt 3 Mænd op til Kirkegården for at grave Graven, og de begyndte, før det var rigtig lyst. Som de nu er komne lidt ned, så ser de en Mand komme gående henne...
Lige sydvest for Kjøng Højskole på den anden Side af Landevejen findes en Bakke, som kaldes Degnebakken, fordi en Degn her skal være bleven henrettet. Samme Bakke har nemlig forhen været Rettersted, og den sidste, som her er bleven henrettet, havde forsøgt på at skyde sine Forældre, men fik ikke Held af det. Moderen anklagede ham, og han blev dømt til at...
da.etk.DSnr_04_0_00813
Der boede en Smed i Kjøng, de kaldte den gamle Smed, han hed ellers Jens Nielsen, og hans Fader var Officer. Han havde en Datter Maren, som fødte et Barn i Dølgsmål, og Faderen til Barnet var Lange Jørgen. Så siger Maren til ham: »Tag og vrid Halsen om på den Unge.« Han svarede: »Det ser så mildt, lad det leve.« Hun siger igjen: »Som jeg har sagt, skal...
da.etk.DSnr_04_0_00785
En Gang skulde min Bedstefaders Fader, der var Kusk for Greven på Tirsbæk, kjøre i Kane på Is med ham til Vejle. Det gik rask, men lige med et ser han, at der er en stor Våge lige for ved dem. Greven sad i sin Fodpose, og min Oldefader stod bag på. Han smed da Tømmen, greb lige om Greven, og med et rask Tag smed han ham ud med sig til Siden og lod Heste...
da.etk.DSnr_04_0_00694
Under Stormfloden 1634 gik en Gårdmandssøn fra Forballum langs Stranden for at se efter, hvad der kunde findes der. Han træffer så et kvindeligt Lig, som havde prægtige Guldringe på sine Fingre. Han ser sig om, og da han ingen bliver vaer, tager han sin Kniv og skjærer Fingrene af og tager Ringene. Næppe er han færdig med det, før han ser Kongens Foged...
da.etk.DSnr_03_0_01288
Vejle By er nævnet efter en Vidjebusk. Der var et lillebitte Hus ved den Busk, og det var den første Begyndelse til Byen. Den stod omtrent midt inde i Byen, som den nu er. Der blev så bygget mere og mere, og omsider blev det datilenKjøbstad. Men så brændte den. Det var i Syttenhundrederne. Det kom op ved en Snedker. To Drenge lå og legte med en...
da.etk.DSnr_03_0_01048
Der var en Gang to Karle, der var allieret om, at de skulde til hverandres Bryllup. Men i al Formidlertid døer den ene ugift. Den levende bliver en Tid efter forlovet og skal bo i Kirkegården ved Kirken, og det bliver til Bryllup. Da han så var viet til hende, og de går af Kirken, kommer han i Tanker om, hvad han har lovet den afdøde. »Der er jo også...
da.etk.DSnr_02_G_00151
Et Par Kjærestefolk havde lovet hinanden Troskab både i Liv og Død, så når den første døde, skulde denne hente den levende. Han faldt og blev skudt i Krigen i fremmed Land, men uden hendes Vidende. Så en Aften sent, som de havde slagtet og haft travlt hele Dagen i Kjøkkenet, bankede han på Bagdøren og bød Godaften og sagde: »Vil du følge med, som du har...
da.etk.DSnr_02_G_00133
En Gang var der under Gudstjenesten kommet en Lindorm ind på Jersi Kirkegård og havde lagt sig foran Kirkedøren. Da Tjenesten var endt, kunde Folk ikke komme ud af Kirken for Uhyret. En Karl, som vilde springe over det, fik et Slag af dets Hale, så han skiltes ad i to Dele. Folk måtte da bryde Hul i den nordre Kirkemur og kom så ud. Derfor er her nu en...
da.etk.DSnr_02_E_00050
Den Mark, hvorpå Løjt Sogns nye Kirkegård er anlagt, og de omliggende Marker ned ad til Præstegården skal i sin Tid have været Fællesjord og hørt til Løjt Kloster, men det blev senere udstykket. Før den Vej, der fra Præstegården fører til Skovbyvejen forbi Kirkegården, blev anlagt, var der kun en Gangsti, som endte med en Stente, der altså var på samme...
På Baggesvogn boede en Junker for mange År siden, og han var ikke en af de bedste og gjorde mange lede Kunster. Da han så døde, kunde han ikke få Ro til at være i hans Grav på Bindslev Kirkegård, og hver Aften knap efter Solnedgang kom han tilbage til Gården og havde da en Masse Hunde og Sager af alle Slags med sig. På Gården foer han ind af én Dør og ud...
Min Moders Forældre boede omme i Skonager i Næsbjærg Sogn ved Varde, og der blev hun født. Men allerede da hun var en lille Pige, solgte de gamle deres Gård til et Par unge Folk, som skulde give dem Aftægt, og snart derefter kom min Moder ud at tjene. Så traf det sig en Dag, at hun fik Lov til at gå hjem og se til sine Forældre, og som hun nu nærmede sig...
714 a. Tæt ved Byen Vesterende i Ballum ligger en Mark, som kaldes Sorgagrene, og om dem fortælles et Sagn. En Mand fra Ballum ved Navn Tyge var sammen med en Ven gået over til Skjærbæk. Det var meget stormfuldt Vejr, og hen imod Aften blev det meget værre, så Ballummerne blev nødte til at blive i Skjærbæk om Natten. Da brød der en vældig Stormflod løs,...
da.etk.DSnr_04_0_00714a
Det var midt i April 1889, at Ebbe Smed i Torstrup havde en ældre Datter, der døde, og da hun så skulde lægges i Kiste, vilde Faderen tage Ambolten og flytte den, for at der i Smedien, hvor Liget skulde stå, kunde blive bedre Plads. Ebbe Smed var på Aftægt den Gang, og i Lejligheden var der ikke Plads til Kisten. En Ambolt er jo ikke så let, og han var...
da.etk.DSnr_04_0_00702
Søren Ammidsbøl, der havde boet på Rybjærg siden 1791, og efter Faderens Død havde fået Skjøde på Gården 1796, var en Broder til Hans Peter Ammidsbøl på Søgård. Søren var gift med en Kolbye, som havde en Søster gift med Postmester Koed i Bingkjøbing. Samtidig var der to Søstre Bruun. Den ene var forlovet med en Kapellan på Holmsland, hun hed Kirstine,...
da.etk.DSnr_04_0_00278
Min Gammelfader var en meget klog Mand og havde Cyprianus. Han red med Heste for en Hestepranger og havde set sig meget omkring i Verden, han havde været både i Venedig og i Amsterdam. De skulde en Gang ned til Italien med et Kobbel Heste, og da var Prangeren med også. Da de kom i Nærheden af Hamburg, var det så koldt, og så stod Prangeren af og sprang...