257 datasets found
Danish Keywords: kirkegaard Place of Narration: Grynderup Strandby ved Løgstør
En Kjæmpe ovre ved Barmer kastede den Sten, der står på Brovst Kirkegård, og hans fem Fingre er kjendt i den. Brovst S., 0. Han H. Niels Lavrids Pedersen, Goderim, Frejlev Hede.
da.etk.DSnr_03_0_00061
Folk siger, at det spøger ved Nattetid inde på Hyllinge Kirkegård ikke langt fra Sæby. Der skal også færdes nogle Skikkelser der inde. Ingen Mennesker tør gå forbi den Kirkegård om Aftenen. Sofus Pedersen, Biltris. Sørup Højskole. Hyllinge S., Voldborg H.
da.etk.DSnr_05_0_00470
A kan huske, de jævnede den gamle Kirkegård i Vejle ud, den lå rundt omkring Kirken. Vejle har Navn af en Vide og en El, der stod oppe, hvor Rådhuset nu er bygget. Vejle. Jørgen Madsen, Grejs, 80 År.
da.etk.DSnr_03_0_00355
Anders Østergård i Astrup var en meget klog Mand og havde Cyprianus. Da han var død, skulde han have den Bog med sig i Kisten, og nu ligger den begravet med ham på Astrup Kirkegård. Astrup S., Hindsted H. Thorvald Thomsen, Moltrup.
da.etk.DSnr_06_0_00075
En Mand i Underup, den gamle Hans Jørgen, han skulde på Tamdrup Kirkegård om Natten en Gang hvert År. En Gang var han og hans Kone i Horsens, og da de tog hjem om Aftenen og kom til, hvor Vejen deler sig, gik han efter Kirken og sagde til Konen: »Nu kan du jo gå til Nim, og vente efter mig der, så kommer a, når a bliver færdig.« Søren Nielsen Brønd, Nim....
da.etk.DSnr_05_0_00483
På Nørre-Nissum Kirkegård er der flere Pestgrave. De skal stamme fra den sorte Død. N. Nissum S., Skodborg H. Anders Hovmøller Jensen, N. Nissum.
da.etk.DSnr_04_0_01070
På Skamby Kirkegård står endnu en stor gammel Hvidtjørn fra Pestens Tid. Anders Nielsen, Krogsbølle. Skamby S., Skam H.
da.etk.DSnr_04_0_01066
Ved Skippershoved er en Skipper bleven henrettet, og hans Hoved sat på Stage. Nu er der en Kirkegård på det Sted. [Glæsborg S., Djurslands Nørre H.]? Anders Brøsted, Nørager.
da.etk.DSnr_04_0_00822
På Skanderup Kirkegård har været en hellig Kilde, som for længst er bleven tør. Her fortælles og om Manden med den blinde Hest. Kirken ejer to Lysekroner, som er skjænkede af Folk, der mener at have fundet Helbredelse her. På Hammel Mark har også været en hellig Kilde, som kaldtes Kappens Kilde. Det er ved en Dal, kaldet Kappensdal. Chr. Dejn,...
da.etk.DSnr_03_0_00644
I Åst By, Lindeballe Sogn, ligger Rudera af en Kirke, Åst Kirke med tilhørende Kirkegård. Hvor Præsten boede, ved jeg ikke. Lindeballe S., Tørrild H. Landinspektør Kidde, Vejle.
Der findes en gammel stor Esk på Sommersted Kirkegård, og det er en gammel Tro, at når den Esk bliver fældet, så skal Sommersted Nørregade eller Revsøgård brænde. Hans Lindorff, Sommersted.
da.etk.DSnr_02_J_00256
Lindholm har sit Navn af en Lindorm, der en Gang skal være kommen fra en Høj, som ligger på Ydby Kirkegård, og den Orm var så lang, te den kunde nå runden om Overholmen. I den Hede, der har været østlig i Boddum og kaldes Østerhede, der er en Hoj, som kaldes Lindserhøj. Kristen Thomsen, Boddum.
da.etk.DSnr_02_E_00007
Snurrkop og flod'skjæg, de gik omkring og sang for æg. Syng, syng, så får du æg, sa' snurrkop til flod'skjæg. N. Kr. Pedersen, Gryuderup.
da.etk.JAT_04_0_00419
Når uglen lader sit skrig høre i nærheden af en menneskelig bolig, betyder det lig i huset. Når ternerne flokkes over marken, er der fisk i åen. N. Kr. Pedersen, Gr.
Når halmstråene, der ligger på jorden, danner et usædvanlig stort kors, spørges der lig. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_03_0_01610
Den, der puster lyset ud jule- eller nytårsaften, doer inden året er omme. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_03_0_01530
Når man juleaften, efter at bordet er dækket, tager eu grøn torv og med den over bovedet stiller sig uden for et vindue, medens de øvrige af husets folk sidder til bords, vil nmn få at se, at hvis nogen af folkene skal dø inden næste juleaften, sidder den pågjældende ved bordet uden hoved. N. Kr. P., Gr.
Er storken om foråret efter sin ankomst meget hvid og ren, vil sommeren blive tør; er den derimod dygtig skiden, vil sommeren blive våd, ti storken må vaskes. N. Kr. P., (ir.
Er gåsens (dier andens brystben mork på den forreste side, kommer der tidlig vinter. Er det morkt på den bageste ende, får vi derimod bagvinter. N. Kr. P., O.
da.etk.JAT_03_0_01349
Når den sorte stork viser sig ude over markerne, kommer der ondt vejr. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_03_0_01346