147 datasets found
Danish Keywords: kilde Place of Narration: Ø-Vandet
En karl, som tjente på Vestervig kloster, havde bort tale om, at heksene samledes og dandsede rundt om st. Tøgers kilde hver st. Hans aften, men kun den, som havde kirkegårdsmuld på hovedet, kunde se det. Han dristede sig da til en sådan aften at gå ind på kirkegården og tage kirkegårdsmuld på hovedet, og da det så blev hen ved midnatstid, kom ganske...
Om St. Tøgers kilde på den gamle kirkegård i Vestervig fortælles ellers, at det var en lægedomskilde, og vist er det, at mange rejste dertil for at få en drik vand af den; ja, den syge behøvede end ikke selv at komme der, blot han kunde få vandet, så havde det undergjørende kraft nok. Men så var det en gang, en mand fra Vesterby havde et par skabede...
da.etk.DS_03_0_01166
Der er en hellig Kilde ved Blindkjelde i Vinding. Mange Mennesker er rejst flere Mil efter den Kilde for at blive helbredt for Blindhed, og derfor har den det Navn, og Gården her har Navn efter Kilden. Svenning Sørensen, Blindkjelde. Vinding S., Ulvborg H.
da.etk.DSnr_03_0_00635
Helligkilde i Hvidbjærg sogn har sit navn af en hellig kilde, som ligger der ved byen. Kilden har forhen været meget søgt. h. a. b.
da.etk.DS_03_0_01081
Der har været en hellig kilde, der kaldtes st. Annas kilde lige nord for Ovsted kirke i kanten af en banke, der kaldes Bukbjærg. Kilden er der endnu, og i en gård lige neden for har de deres vand derfra. Det er springvand. jens pedersen, ris.
da.etk.DS_03_0_01048
En mand havde stadig uheld med sin avling, den slog fejl for ham, og han søgte råd hos en klog mand, der fortalte ham, at hans agre var forheksede. For nu at få at vide, hvem der vai skyld i det, skulde han læsse et læs gjodning og kjøre ud på en bestemt ager og lade den stå der påskenat over. Påskemorgen sad der så en kone og red på moglæsset. Det...
En mand lå syg og havde været det i lang tid, han kunde ikke røre et lem, uden at det stak og prak. Så havde han en lille pige, der gik i skole. Hun havde lagt mærke til, at ét af de andre skolebørn, en lille nabopige, havde ærende op på kirkegården hver aften, når de gik fra skolen. Ved at kige over kirkegårdsdiget bavde hun så set, at den anden pige...
Klip ikke dine negle om søndagen. Slå kors over lem met med kniven og skjær tre gange med den i træ. Skjær det afklippede i små Stykker. L. N. Bertelsen.
Spyt altid på dørtræet, når du har skuret en kniv på det. L. N. Bertelsen.
da.etk.DS_07_0_00823
En kone fra Vestervig har fortalt om hendes moder, at en dag hun stod og kjærnede, da kom der en fattig tiggerske ind og spurgte, om hun skulde lære hende at kjærne smør. "Nej", siger den gamle, "det behøver a ikke, for det kan a." — "Ja, forstå mig nu ret," siger tiggeren, "det gjælder om at få meget smør af lidt fløde." — "Ja", siger konen igen, "æ...
En kone fra Bedsted brugte, når bun kjærnede, at sige: "Smør fra Hurup og smør fra Grurup og smør i min bitte kjærne." På den måde blev hun ved, og sådan drog hun smør til sig fra de forskjellige steder i omegnen. L. n. Bertelsen.
En præst havde en avlskarl, og hver morgen, når han vågnede, var han så træt og havde så ondt i lænderne, det værkede i hans ledemod, som om han havde haft det sværeste arbejde. Så søgte han råd hos en klog mand, der sagde ham årsagen til sygdommen. Det var nemlig præstens kone, som kastede søvne på ham, og ved at lægge et heksebidsel på ham skabte ham...
da.etk.DS_07_0_00443
Det er en gammel kjendt sag, at alle hekse samles hver st. Hans aften enten på Bloksbjærg eller i Troms. Der var en tjenestekarl, hvis madmoder var med i hekselaget, og nu havde han bort sige, at hos hende samledes alle omegnens hekse netop den aften, og så red de på deres limeskafter eller ovntræer eller ildpinde og lignende oven ud af skorstenen. Nu...
da.etk.DS_07_0_00387
JEn præst var kommen under vejr med, at der fandtes et par hekse blandt hans sognebørn, nemlig en ældre kone og hendes datter. Men han manglede beviser imod dem. Han sendte så bud efter dem, og da de kom, fortalte han dem, at han var bleven vred på hans avlskarl og gjærne vilde unde ham en revselse, det måtte de være ham behjælpelig med, for han vidste...
da.etk.DS_07_0_00186
Justitsråd Fischer i Vestervig kjørte en dag på landevejen og møder der en gammel Nordmand, som gik og tiggede. Han holdt og bød ham at sætte sig op på vognen, for nu var han arresteret som løsgjænger. "Ånej", siger Nordmanden, "lad mig gå, justitsrådens heste kan dog ikke trække mig." — "Jo, det skal der ikke være noget i vejen for, sid bare op." Efter...
En herregårdsskytte red ud på jagt en tidlig morgen, og snart jog hundene en hare op. Men hvor ivrigt de end forfulgte den, og hvor hurtig end jægeren foer efter den på sin raske hest, var det ham dog umuligt at iudheute og fange den. Det var også en underlig hare, for den havde otte ben, men brugte kun fire ad gangen, og når de fire blev trætte, veudte...
da.etk.DS_07_0_00113
Et sted var de sådan plagede af mus. Så kommer der en Nordmand en gang, og ham kl.rger konen sig til, om han vidste ikke råd for dem. Jo, han kunde skrive for dem. Ja, da vilde hun grumme gjærne have ham til det, og så skrev han en lille seddel og gav hende. Men hun måtte ikke åbne den forend om et år. Da året var omme, og hun ikke kunde mærke, der var...
da.etk.DS_06_0_01254
En Nordmand, der kunde fordrive rotter, kom til Thisted, og der vilde de så have ham til at fordrive dem. Han tog sig det også på mod en vis betaling af hver af beboerne. Men der var én af dem, som ikke vilde betale. Så kaldte Nordmanden alle rotterne til sig og drev dem ned i Limfjorden. Men den mand, der ikke betalte, han beholdt sine rotter, og de...
I Søndergård i Helligsø var de så slemt plaget med rotter. Jeg tjente der og véd besked om, at det var tilfældet. Så søgte de til dyrlægen, og han gav dem det råd, at de en torsdag morgen, før solen kom op, skulde skrive et vist ord på alle døre og lemme og alt, hvad der var hængsler på. Det blev gjort aldeles, som han havde sagt, men rotterne beholdt...
At gjøre en hest halt. Når man har dens spor på vejen, tager man et hesteskosøm og driver i et af sømsporene i Fanden navn, så bliver hesten halt. For at gjøre det om igjen behøver man blot at gå hen og tage sømmet op (i Guds navn ?) L. N. Bertelsen.
da.etk.DS_06_0_01020