Fra vestenden af Dover kil, som går norden om halvøen Boddum, strækker sig i syd til Skibsted fjord, der går sønden om, et lavt engdrag, Brokjær, hvor der fordum har stået en borg, af hvis grund der endnu sees levninger. joh. nielsen.
I Kvalsted ovre på Mors cr sunken en gård, der hed Kvalsted. De fik lagt en so i sengen . . . Præstens bog kom flydende . . . joh. nielsen, randrup.
En husmand, Anders Balle, i Randrup, der i sin ungdom tjente på Tandrup, hørte en gang en gammel hovbonde fortælle, at st. Tøger hver dag både morgen, middag og aften kommer af æ vesten og går ned til hans kjelde i skikkelse som et andet menneske for hvem der kan se ham, men kun de synske kan det. joh. nielsen, randrup.
Midt imellem Gjetrup og Randrup skole ligger der en stor bakke enlig for sig selv vesten for vasen, det er Hjælpensbjærg. Der siger de, der skal sidde et guldskib, og når Danmark er gået så rent i armod, at der er ingen råd på nogen måde, så kan skibet graves ud, og det kan klare det hele. Men for den tid er der ingen, der kan grave i bjærget. Jansen,...
Fiske torsk på Flovlev gade på Tyholm. Det er nu for resten gået i opfyldelse i min tid en gang ved hojvande. Joh. Nielsen, Randrup.
da.etk.DS_02_G_00370
Der skal være et sted, de kalder Tis enge, og der står et træ med tre grene, men det er så forfærdelig stort, at det ser ud, som det var skyfæst. Der er spået af, at der skal de tre danske konger binde deres heste, når slaget er så hårdt, at der er ikkun tolvårs drenge og kvindfolk til at kriges. Nogle siger, at det er kongerne af Danmark, Norge og...
89.--Der var nogle mennesker eller hellige brodre, som de kaldte dem i gamle dage, der blev forfulgt af deres fjender og kom nord på. Da de så kom til den strimmel vand, der går fra fjorden og vester på næsten ud til havet der omme ved Harboøre, og som kaldtes Noret, var de ukjendte og kunde ikke komme over og vidste ikke, hvad de skulde gjore. Da så de...
Der var en nis i Svegård. Da karlen en klar frostnat var ved at smøre vognen, fordi hans husbond og mad76 B- Nisser. moder vilde kjore til Tisted og af sted for dag, stod nissen hos og så til, men gjorde nogle fæle grimasser med munden. Endelig sagde han til karlen : «Har du set så grim en kjæbe for ?» I det samme havde karlen dyppet smørepinden i...
Da bjærgfolkene måtte forlade landet - nogle siger, at det var st.-Tøger, der blev dem for klog, andre, 424 Bjærgfolks at de ikke kunde døje den kirkeklokkeklang - var det nødvendigt, at de havde én til at tale deres sag, når de kom til Ottesund. Dertil havde de formået manden i det vestligste hus i Lyngs sogn. Han kom altså en aften efter solsæt til...
1 Hj'f Ipensbjærg er der bjærgfolk. De havde en gang taget konen af Knudsgård i Kobberi'od ind til sig, og det skete en juleaften. Så blev der søgt råd hos en klog mand, og han sagde, at der skulde pløjes en fure fra Knudsgård bosdør(o: bohusdør) hen rundtom bjærget og tilhage igjen, sá skulde konen nok komme. Dette skete, og næste juleaften kom...
Der er nogle høje norden for Helligsø, de kalder Wolle-høje, der har været ellefolk i gamle dage. Min faders fader var en aften nede i Helligsø og kom og vilde tilbage igjen ved midnatstide. Som han går i hans egen tummerum, ser han lige ved siden af sig, te den nordvestre høj stod på fire glod pæle. Det stod nu hen noget, så var han i Helligsø igjen om...
Da en mand fra Jestrup på Tyholm havde været ovre æ Væjle og rejste hjem igjen og allerede var kommen igjennem Tybjærg, men det var ved midnatstide, hørte han, da han var kommen et stykke syd derfor, et tydeligt råb: "Å-å, sæj ed te Atti, te Watti ær dø!" Han kom hjem, fik hestene fra, kom ind og fik nadver og skulde i seng. Så fortalte han konen, hvad...
På Andreas Lavrsens ejendom på Refshale mark er en gammel kilde, der bar været fælles for de to gårde, som forhen lå her. I kilden findes nedsat en hul egestamme en såkaldt holk, og for hundrede år siden fandtes kilden med egebullen, som den endnu er der. .1. Jensen, Refshale.
Ligesom Vandet rejser sig i Madum Sø, rykker det i Blåkilde, og rykker det i Søen, så rejser det sig i Kilden. Astrup S., Hindsted H. Sanne Marie Larsen, Store-Brondum.
Der var rovere i Ramsdal osten for Højslev kirke. Der gik en gammel vej der igjennem, og de rovere havde kjæder over vejen. Stedet kaldes endnu æ Roverstue. Tæt sønden for er en vildkjelde midt på bakken. En blå jomfru har gået og skullet have vand af kilden, men hvad hun skulde have det til, kan ingen nu gjøre rede for. Lavst Larsen, Højslev.
En kone i Tjørnehoved, der i sine unge dage tjente i Stavrebg, fortalte, at en dag, da hun skulde ud til kilden at hente vand, var der slet intet vand at få, men hele kilden var fuld af kul. Sæ gik hun hjem og fortalte det, men i gården sagde de: "Havde du blot været så klog at tage nogle af kullene, havde du været rig for din levetid, men nu kan du kuns...
Der har været en hellig kilde ved Understed kirke. Folk søgte dertil st. Hans aften. Dem, der brugte vandet, de skulde lægge nogle penge ved kilden. A har været der med en datter, som havde udslæt i ansigtet, ånders jensen, skovlund, hov.
På Skjellerup mark ved Silkeborg har der været en hellig kilde. Den kan sees endnu. Men kilden er tilstoppet. Der var en gang en mand, der havde en stud, der var blind. Så hentede manden vand i kilden og vaskede studens øjne med. Siden den tid har kilden ingen lægedomskraft haft. svend p. jensen.
Ved st. Helene kilden i Fosdalen har det gamle Lerup marked været. Det holdtes i 8 dage. Så blev det flyttet i sydvest fra Fos og hen til Markedshøj på Pårup ejendom, omtrent i skjellet mellem Hjortels og Lerup. Senere er det blevet flyttet til Skræm. lærer myrup, hjortels.
Der har været en saltkilde omme under bakkerne imellem Harte og Kolding, de kalder den Saltkilden. Der var et saltværk der, og vandet til at drive det blev ledet fra Bramdrup mark ved noget, som kaldes Birkebjærg sønden om Stalderupgårds mose og i Stalderupgårds sø, derfra i syd om under Harte kirke og om under Harte hen til kilden. Det har været et...
