Der var en rig mand i Sjælland, som havde en blind søn, og han vilde da tage drengen med til Kippinge og lade ham drikke af kilden, og han lovede at ofre en stud, i fald drengen fik sit syn igjen. De roede da ud til Falster i en båd, og da de var komne halvvejen, begyndte drengen at kunne skimte Kippinge kirke, som lå lige for dem. Faderen blev glad...
Foruden den hellige brønd, som var bag ved alteret i Kippinge kirke, var der også en hellig kilde eller dam uden for kirken, hvori syge og især krøblinger badede sig, og der skete mange valfarter til denne hellige kilde. Fru Sivers har fortalt, at hun som barn h3r set dammen og vidste, at mange drak af den, men hun har ikke set nogen brønd i kirken....
Ved Kippinge kirke på Falster var der en lægedomskilde, hvor man kunde få sit helbred ved at vaske sig med vandet, og det var lige meget, hvad sygdom man havde. Folk, der kom slæbende dertil på krykker, gik raske derfra; krvkkerne lod de blive tilbage som et tegn, der kunde vise andre, hvad kræfter vandet ejede. Så var der en gang en nidkjær luthersk...
Den hellige kilde er ikke i havstokken og er ikke sat op med sten. Det er blot et almindeligt vandhul, som findes tæt oppe under klinten. Havvandet kan ikke til dagligdags skylle op i den, men vel under stærkt højvande. Den blev renset op hvert ar af en mand til st. Hans aften. I den tid, jeg har været her, har man dog ikke brugt at gå ned til kilden....
På Hjælpensbjærg er en hellig kilde, som flyder endnu, og den havde i fordums tid stor lægedomskraft, så mange lidende hentede sig der både lindring og helbredelse, særlig når de søgte derhen st. Hans nat. Men så var der en mand i den nordvestlige gård i Gjetrup, han toede sine skabede helmisser i kildens vand, og dermed var lægekraften borte. Kilden på...
Den ene Kilde i Borup er til endnu, og ved den står der en Tavle, hvis Indskrift bevidner, at den har givet Synet til en Blind. Der fortælles af en her levende Gårdmand, at hans Fader, der var født på den Gård, hvor Kilden fandtes, var blind i en meget ung Alder. Forgjæves søgtes der Råd hos Læger og kloge Folk, men endelig traf Forældrene på en Kone,...
Kilden ved den søndre Side af Give Kirkegårds Dige er nu tilstoppet. Da Diget for nogle År en 1520 År siden blev sat om, lod Kirkeværgerne Kilden fylde med Sten, og så blev Diget sat lige oven over Kilden. Den var stensat, og Stenene sidder endnu i Jorden. Det var udmærket Vand, og i tørre Somre brugte Byens Folk Vandet til deres Husholdninger,...
1684 kom en fattig Mand fra Rønnebæk, som havde gammel Skade i sine Ben, af en Hændelse lil en Kilde strags østen for Overdrevet på Næstved Byes Mark. Han satte sig ned og toede sine Ben i Vandet, som vældede op af Jorden, og efter få Dages Forløb og Toen blev han rask og slængte sine Klude. Så gik han til Næstved Og meddelte det til Kapellanen ved St....
En karl, som tjente på Vestervig kloster, havde bort tale om, at heksene samledes og dandsede rundt om st. Tøgers kilde hver st. Hans aften, men kun den, som havde kirkegårdsmuld på hovedet, kunde se det. Han dristede sig da til en sådan aften at gå ind på kirkegården og tage kirkegårdsmuld på hovedet, og da det så blev hen ved midnatstid, kom ganske...
Her nede i Dal var der en gårdmand, de kaldte Kræn Hægtemager, han sad i små kår og kjørte med skudtørv sådan til kjøbstad. Det var små kræmmerlæs, han kjørte med, der var jo ikke ret meget på vognen. En morgen helt tidlig kjører han til Ålborg med et læs, og da kommer der én til ham og sporger ham, om han vil ikke lade sig leje til Ålborg. Nej, det...
På den østlige side af TJgilt præstegårds mark i Vendsyssel, var en stor steusat gravhøj, som kaldtes Fruerhøj eller Frulingshøj, og til den knytter sig følgende sagn. I gamle dage kom en ridder, som boede på Knivholdt ved Frederikshavn, kjørende med sin unge frue, som var frugtsommelig, for at ville til herregården Kokkedal. Fruen blev syg, da de kom...
Imellem Skuldelev og Østby strækker sig en bakkeryg, men et sted er den dog helt gjennembrudt ved en kilde, som kaldes st. Oles kilde. For ikke mange år siden er her folk kommet lang vejs fra og har søgt lægedom ved at drikke af kildens vand. Der er nu kun et simpelt bræddeskur omkring, men ved siden af er en bøsse, hvori folk kan lægge penge. Om kilden...
I Haslev sogn imellem Haslev og Tingjelling er en berømt kilde, som kaldes st. Martas kilde. Ved vandet i denne skal mange syge være blevne helbredede. Samme steds har kirkens præst og degn en særegen slags indtægt, som kaldes korsebærmad, d. e. for at bære korset. Det er uden tvivl en levning fra den katholske tid, da korset bares omkring med mange...
Næst Kolding by udi nordost ligger Eltang, og udi dets sogn-annex, som kaldes Vilstrup, findes en sten med runebogstaver på, formenes af kong Harald at være oprejst til nogen mærkeligheds ihukommelse, som derpå skulde findes antegnet. Hos samme sten findes en springekilde, hvilken siges i fordums dage at have været i stor hævd og afhold og endnu af gamle...
Hvor Knud Lavard blev myrdet i Haraldsted skov, udsprang en kilde, hvis vand gjemte lægedom for mange slags sygdom, og hvor folk igjennem mange hundrede år hentede helbredelse for det, doktoren ikke kunde kurere. Men så var der en bonde i Benløse, en gudsforgåen krop, der hverken troede på Gud eller de hellige. Hans fattige nabo havde et blindt øg; en...
Lerup kirke kaldtes Vor-frue kirke. Vesten for var et vandspring, som var helligt, og her samledes mange syge i September og opholdt sig der en 8, 14 dage, ja, en hel måned. Nogle holdt bod for at beværte de syge, og deraf dannede sig så Lerups marked. Efterhånden samledes der mange slags folk til, og der blev i de dage ført et vildt liv, ja, der blev...
Der var en hellig kilde i Udby, Rugsø herred, og en i Thorsager. De syge kom der hver st. Hans nat, og de fik alle lægedom der, indtil en mand tog sig på at vaske en blind hest. . De skulde have en ny lerskål at øse med og en ny træske at søbe det med. Begge dele tilligemed en gave blev smidt i kilden. En nu troende mand har som dreng ragt penge op af...
Madam Keldby i Rindum var et sted til selskab, og da der så blev budt vafler om, havde hun stillet sig an henne ved klokken. Så horer hun manden sige til konen: Har madammen ved æ klokke fået en vaffel? Hun svarer: Det véd a ikke, det kan du spørge Trine om, [Da han kom til Trine, så siger hun, det kunde de spørge Niels om, og sådan blev det ved at...
Af vilde dyr er her ingen uden ræve og harer, ti ulve kommer lier ingen af, uden en enkelt forjaget kan strejfe igjennem sognet, dog de fleste tider uden at gjore nogen betydelig skade. X.-Felding. Præsteindb. til Bloch. J. C. Knudsen.
I min ungdom handlede jeg med uld varer. Da. var det en juleaften, at jeg gik over Revsing hede for at gå hjem til Vejen. Overgangen over åen var den gang omtrent ved Simon Peters. Det var stjærnelyst, og jeg kunde se alt klart og tydeligt. Da ser jeg på én gang i nogen afstand en høj sort mand komme hen imod mig. Han havde en høj hat på hovedet. Jeg...
