A tjente engang længere vester i Vester-Hjermitslev. De havde hobjærgningsfolk selve st. Hans dag, og de skulde ned ad engene. Dér mødte de en ukonfirmeret dreng, og så siger de til ham: »Har du været i Norge i nat?« Det må han vel have sagt ja til, for så kom Morten Bruses koue løbende og overskjældte dem for alt det, der led var, at de vilde have...
St. Hans nat stod der to torvespader op til gavlen af huset, og om morgenenen stod alle deres får lænet omkring de spader. Lænet: indviklet i tøjret. Kristen Nielsen, Mosehuse.
A var en gang til alters, og da sad der én ved siden af mig, som også var til alters, han jog til at spytte brød og vin ud der nede i stolen. Han hed Jens Krog, men han var jo også af den slemme slags og havde ord for at være heksemester. Kristen Nielsen, Mosehuse.
da.etk.DS_07_0_00213
Der var to brødre i Saltum, den ene hed Døve-Lars, og den anden Døve-Ole, og de var kloge begge to og kunde se det, andre kunde ikke se. Kristen Nielsen, Mosehuse.
da.etk.DS_07_0_00027
Anders Allehånde var også i Vester-Pilgård at doktre. De tog sådant vanheld, at der var intet råd til. Så sad han inde ved Niels Pilgårds bord og malede en hest af, og så siger han: »Det er nu min hest, nu kalder a, a må gjøre ved den, hvad a vil.« Det skulde en jo tro. Men det var jo ikke hans egen hest alligevel, det var én, han vilde have undlivet. Så...
Der kom også en Finlap til Bjørnhjær i Biersted og fiklov til at ligge om natten. Han havde tigget sig en stor posefuld brød, og der kommer mus til om natten og gnaver hul på posen. Anden dagen beder han kokkepigen om en nist ild og nogle tørvebillinger, og så gjør han et bål ild midt på gulvet. Musen kom nu og lob rundt om ilden. Så siger han: »Ja, du...
Der kom en Finlapper ind hos en svær gårdmand i Saltum, der hed Niels Jonsen, han var fæster til Lundegård. I samme øjeblik stod han i hans pæne klæder og vilde hen øg sige sig gården fra. Finlappen vilde have lov at ligge der om natten. Så siger han: »A, lille fatter, hvor skal I hen?« Ja, det var så galt, han var så fattig og vilde hen og sige sig...
Der gik en Finlapper omkring her på egnen, og han kom også til Stavad. Hvad de der havde nægtet ham, det véd a ikke, men så kom det på dem, at ligesom de gik aller bedst, så gav de dem til at synge og dandse, og så lo de på kraft, og siden græd de og klagede dem. Det blev ved i lang tid. Kristen Nielsen, Mosehuse.
Detvar her nør i Trudslev i Ingstrup der kom en Finlap ind, han gik her i mange år, a tror, de kaldte ham Niels Ebbesen. »Å, lille mutter«, siger han, »und mig et bitte æg.« Konen var ved at bage og havde travlt. Så siger hun nej, han fik at gå igjen, for hun havde ikke stunder. »Å, lille mutter, det kan ikke tøde jer længe at give mig det « Men han...
Der var én, de kaldte ErikVillerup, han boede i Tillerup sådan kaldes nogle steder neden for Saltum og han var klog og havde Cyprianus. Der var bleven en plag henne for en mand i Salttim, og de kunde aldrig finde den nogen steder. Så skulde de hen og spørge Erik om det. »Hm«, siger han, »mit barn (det var altid hans mundheld), der går den henne i den...
Jens Kaisen boede i den østre ende af Endels skov, og da han kom fra skoven, flyttede han til Rendbæk. Der gik han i skoven en nat, som han gjorde vel tiere, og da kom der en grumme stor lådden hund til ham, og den søgte ham så nær. Så gav han den et godt ræk af hans stok, det gjorde Jens Kaisen. Men nok er det, det gav sådan et død dump, som om han slog...
En aften sidder der en hel hoben karle og spiller kort i Bedholm. Så trådte én af dem til døren, og da står der en stads ung karl og kan ikke komme ind. Så beder den anden ham ind, han spørger, om han havde ikke lyst til at få et blad klor med dem. Jo, han følger så mod ind, og de spillede videre, men den fremmede karl tabte bestandig. Så falder der et...
Der var én her, der fik Cyprianus i en sækfuld pjalter henne i Áby. Kristen Nielsen, Mosehuse.
Der var en forpagter på BirJcelse, der ikke var rigtig god. Han forudsagde, når han skulde do. Det var ved middagstid, han gik op i et kammer, og der dode han, han var lige falden bag over i sengen. Det så ud, som han havde skåret halsen over med en barberkniv, men det var ikke tilfældet alligevel, der var kun en stribe om hans hals. Der skulde være en...
Bærteis kone Maren Hyldster, som I nok véd, hendes første mand hed Niels Hølsen. Det første de var kommen der, sad hun en aften ved siden af kakkelovnen og hørte én springe op ad trappen til loftet. Den trappe var bag ved gangdøren, og der var en dør ind til den fra først af, men den havde de lagt øde, for de vilde ikke have gang der, da der var spøgeri,...
Der var tre mænd: Jens Degn fra Jomtrup, Kræn Pilgård her i Sønderby og Rasmuse i Bedholm, de havde gået hen og slået pæle 15 favne ind i Aby ejendom, for de syntes, Jetsmark havde fået for lidt mose. Kirsten Ovesdatter, der tjente i Storgård i Kås i hostens tid, hun kunde se og høre dem springe ind imod hinanden og råbe: "Red og ret skjel, 15 favne...
Der var en mand ved det røde hus. Han var skipper, og de kaldte ham Per Ræv, og hans kone kaldte de Karen. Der var ingen redning til, at han kunde afse hans Karen, og da hun så døde, vilde han absolut have hende igjen. Så lå han på kirkegården på hendes grav om natten og råbte på hans Karen : "Kom op, kom op!" Til sidst blev det vel så galt, at hun...
Der kom en fattig kone til Slææt, det er sådan en lille klat herregård, der ligger vesten for Vester-Svendstrup i en slank der nede ved Svinkløv, og manden der hed Kjeldgård. Så kom han og tog imod den her fattige kone og spurgte om, hvor hun var fra. Ja, hun var fra - a husker ikke, hvor det er. "hu, så er du i nærheden af det sted, hvor min søster...
Der var en skrædder, der hed Karen Rejt, hun sad til leje ved min moders stifmoder og havde aldrig været gift. Så kommer der to karle ind og vil have hende til at sy nogle klæder til dem. Så siger hun: "Lad mig først løbe ud efter en affuld (d: favnfuld) sandtorv." De sad og ventede, men så tykte de, hun biede for længe, og vilde da ud at se efter hende....
Ingstrup præstes kone bad kusken, om han ikke vilde gjøre hende en tjeneste, når hun forlangte det. "Ja, det vil a godt, om a kan." Jo, det kunde han godt. Hun havde ligget syg længe, og så døde hun kort efter og blev begravet som andre lig. Men kusken glemte, hvad han havde lovet hende. Der går nogle dage, da kommer han i tanker om det, og så går han...
