Det er en garnmel tale, at fastelavns uge varer tretten dage. De fleste steder holdes gilde på omgang. Der pyntes en hertug, greve, dronning, hertuginde, grevinde (til disse tages tre af de mindste karle). Derpå rides fra gård til gård, og en adjudant rider forud og mælder hs. majestæts og følges komme. I hver gård bliver der spist og drukket, dandset et...
En sølle fattig dreng, der havde ingen forsvar, tjente ved en gårdmand her i egnen, og han slog ham ihjel; men så fik han hans karl til at hænge ham ud i Skablund skov ved Stensballegárd. Han hængte tier en 8 dage, inden de fandt ham. De var ude alle mand i Skablund at lede, øg manden sagde til skovfogden, at han kunde gå derind i noget småpurl. Han gik...
Min oldefader gik op til landsdommeren en dag og sagde: "A vil ikke have gården længere, her er fæstebrevet og papirerne." "Ja, men du kan ikke blive skilt ved den." "Jo, det kan a vel, for a har svaret al min skyldighed til dato, og her er så papirerne." "Hvorfor vil du ikke have gården længere?" "Nej, for a kan ikke få min føde ved den, og det...
En Vinternat 1878 Klokken, mellem 1 og 2 passerede jeg som Politibetjent i Odense Anlægget langs med Kirkegården, og skulde på min Tur forbi Vandværket, men vilde da først passere forbi et Hus, der kaldtes Kragereden. Vi måtte ikke røge; på vor Post, men jeg vilde godt have mig en lille Pibe Tobak, og når jeg slog den store Krave op og havde Piben inde...
Ude på Vole Søndermark boede for mange År siden en Skrædder ved den såkaldte Skræddermose. Hans Kone var dårlig til Bens, men han var ikke. Han holdt dog ikke meget af at bruge Benene. Han sagde: »A har kun rendt én Gang i mit Liv, og det var den Gang vor Tøs Mette var falden i Grøften, da måtte a rende, for ellers havde hun druknet.« Konen snakkede tit...
En Herremand havde tre Sønner og efterlod sig en stor Arv til dom. De to kjnbto sig hver ol Skib og drev en stor Mandel. Den tredje gik til Havet med hans Penge og smed dem deri, idet han bad, at doin. der var komne med Rette, de måtte flyde. De havde nemlig skyldt hans Fader for, at han var kommen til hans Penge mod Urette. Så sank de til Bunds hver en...
På Højbjærggården boede en gang en gammel bonde, som havde en ung hustru. I den tid var det skik at koge melgrød til nadver; melet havde de stående i en kiste på loftet. En aften gik hun op for at hente mel til nadvergrøden. Da hun kom op oven for loftslemmen, så hun en hvid skikkelse som et menneske lige for sig, men det veg tilbage for hende ganske...
På "slottet" på Liselund (Lilleklint) går der spøgeri, og det er ganske bestemt, for der er så mange, der har set det. Det viser sig i mange forskjellige skikkelser, som to store sorte hunde, grå katte o. s. v. der så forsvinder igjen lige med ét. I et af værelserne har en høj hvid dame sin gang, og undertiden høres om natten den dejligste musik. I et...
I nærheden af landevejen, som går ind igjennem landet fra Sorø til Næstved, ligger der en herregård, som kaldes Næsbyholm. På denne gård er der i gamle dage begået mange slemme gjerninger. Der fortælles, at mange mennesker, som har opholdt sig der på gården, en efter anden er svundne bort, uden at man nogen tid senere har hørt, hvor de er blevne af. Der...
Brudevielse. Så det hedder sig, ligesom hørfuglen haver en dejlig krone og opholder sig i skoven, så haver og påfuglen sine forgyldte fjer, men dertil sine skabede ben. Ligeså forekommer det mig i dag i denne vor pyntede og upyntede brud og brudgom, at elskovens glod brænder af kjærlighed til hende ligesom katten til den mægtige pølse eller mikkel ræv...
I Bisballe i Lysgård var en mand, der hed Kræn Tøgersen. Der var a en gang at sy tillige med min mester. Hans kone kaldte de Maren Tøgerster, og hun var berømt for ikke at være meget akkurat. Da vi kom ind, bad konen os velkommen. "Da har vi rele lid længe efter jer, Per Krog, sæt jer ned, I skulde lige have en bid brød og en dram, men a bar så onde tid,...
I fordums tid boede der en ejer på Katholm, som hed Thomas Fasti, og hans frue hed Mette. Gårdens bønder var hun så grumme hård ved. Når de havde noget som helst tøj, der var farvet, gjente hun dem til at aflevere det. Det tøj hængte hun så i en lang gang, og der hængte det, indtil det blev opædt af møl og faldt ned. Sådan blev de begge to ved med at...
Målet i Vendsyssel har både han- og hunkjøn. Således er en kalv han, ligemeget enten den i og for sig hører til han- eller hunkjønnet. Gris, fugl, gæsling, ælling, kylling, kat, hund er alle han, men mus, rotte er hun; ilder, odder, ræv, hare han, men myre hun, edderkop han, myg, flue, oldenborre hun, skarnbasse han, de forskjellige slags biller, som i...
A7estJyllands udstrakte hedestrækninger var kjæltringernes egentlige tilholdssteder. De kom alligevel tit i besøg til Kragehind, der ligger i skjellet mellem mark og hede. Endnu véd ældre folk her på egnen at fortælle om dem. Det fremgår deraf, at kjæltring-mæudene var håndværkere, de ernærede sig som glarmestere, snedkere og kjedelflikkere. Eumand...
Geheimeråd A C. Holstein på Langsø var lidt ejendommelig, men han var meget god af sig, og folk kunde narre ham for et godt ord. Hovfolkene gjorde han aldrig nogen fortræd, og de var nærved at benytte sig vel meget af hans godbed. En fæstebonde piøjede en hel dag på Langsø hovmark foruden skjære. Da han kom ind til garden om aftenen, fandt han den der,...
For en 10, 12, år siden kjøbte en mand et hus på Svanninge mark ved Fåborg. Hau fik det meget billigt, skjøndt det var nyt, og flyttede dertil om efteråret eller vinteren. Da der ikke var spor af have, ikke en husk eller et træ ved huset, besluttede han til en begyudelse at plante en del ribs- og stikkelsbærbuske. Meu da han hen på foråret var færdig med...
Folketro om nytårsaften. 1. Nytårsaften snakker den ældste ko inde i kohuset. En mand som gik der ind for at høre. hvad den sagde, hørte den sige: I år kan vi sagtens, for da er der sa meget sæd i halmen. Da manden hørte det, lod han al sin halm tærske på nyr, men så blev alle hans køer syge og døde. L. Frederiksen. 2. Møder man nytårsaften uden penge...
