På Sødal hørtes ofte barneskrig, og herremanden Bay kunde aldrig opdage, hvor skriget kom fra; snart syntes det at være et sted i et bestemt værelse, og snart et andet. Bays eftermand hed Bjerregård, og da han vilde have nogle værelser forandret, fandt han under gibsdækket et barnelig, der lå så frisk, som det var nedlagt i går. Da det blev jordet, hørte...
Ved Revninggård i Vinding skal der ofte ved nattetider være set en mand, der gik med en spade på nakken op til en høj, hvor han gav sig til at grave. Man sagde, at det var en karl, der havde besvangret en pige, som, da hun havde født, gav karlen barnet, for at han skulde tage det af med livet. Det gjorde han og begrov det i højen, men måtte så til straf...
En kone døde i barselseng, og nu havde manden sit mas med at få barnet passet. En gammel pige havde han, som skulde pusle med det, men det blev nok både passet hvordan og sådan. Så var det en aften, da pigen sad ved vuggen, og barnet skreg, som det havde en kniv i halsen, at vuggen på én gang blev så tung, at pigen ikke kunde vugge barnet, men i det...
Uden for Lem kirke i Salling var der i sin tid slemt med spøgeri. På visse tider af natten kunde man ikke færdes der forbi. En mand fra nabosognet Lime, kjendte imidlertid ikke til dette og kjørte derfor trøstig forbi kirken uden at ane ondt; men da han var kommen omtrent uden for kirkelågen, begyndte det at knage i vognen, alle nagler og splier sprang...
Avsumgård ligger i tre sogne: Vejrum, Hjerm og Sir. Den skal være samlet ved stor uretfærdighed af en præst, der endnu skal gå og spøge i et værelse, som han i levende live holdt meget af, og hvori der endnu skal være en mængde gamle bøger, som det ikke er hver mands sag at læse i. m. møller.
da.etk.DS_05_0_00659
På Kjærgårdsholm i Salling har det været slemt med spøgeri. Hver aften kom en stor mand ridende ind i gården på en glindsende kulsort, men hovedløs hest. Han red i skarpt trav over broen og op for hoveddøren. Det var gjærne det sidste, man så til ham, men lige efter at han havde anholdt hesten for døren, hørte man hver aften det mest syndige spektakel i...
En mand fra Vejrum gik en aften fra Villemose i Vejrum til Avsumgård. Da han lige havde overskredet æ Kåstdige, som på dette sted begrændsede Avsumgårds mark, så han pludselig, at der jog en flammende ildvogn trukken af tre ildrøde hunde i kreds om ham, og det syntes ham, at det sælsomme kjøretøj gjorde kredsene mindre og mindre. .Næsten vanvittig af...
Man må aldrig afbide sine negle, ti skulde man komme til at synke noget af disse, er det meget farligt, da neglene kan svulme så stærkt op i maven, at tarmene kan sprænges. M. Møller.
Når nogen har forvredet en fod, skal han have den signet i en skjæppe. Dette går således til, at den syge må sætte sin dårlige fod ned i en skjæppe, som så drejes tregange med solen. Det må mærkes, at ingen må sige et ord, medens foden er i skjæppen, og at det må ske ved solnedgang. M. Møller.
Vorter. Man går til en skorsten, sætter en finger over vorten og derpå ind i soden, dette gjentages tre gange, men det må ske stiltiende, og man må ingen fortælle det. M. Møller.
da.etk.DS_04_0_02070
Tobaksblade er gode til at lægge på frostknuder, men de må påbindes med silke. M. Møller.
da.etk.DS_04_0_01892
En præst på Himmerland var i sin tid berømt for sin klogskab og indsigt i den sorte kunst; man sagde om ham, at den ting var ikke til i verden, som kunde gjøre ham bange. Det havde præstens kusk også hørt, og han gad da nok prøve, om han ikke kunde kyse wor fåer. En aften, præsten var ude i sygebesøg, tog kusken en oksehud over sig og gik op på...
På Spøtrup er et kammer, hvor der sidder fem mørke pletter som af en blodig hånd på væggen. Man fortæller, at hvor ofte man end overkalker den blodige hånd, kommer den dog altid igjen, ja, væggen skal endog have været reveu ned, men hånden viste sig snart på deu nye væg. En kvinde skal en gang have dræbt sit barn der. Min broder har set hånden, så det er...
Peder Gyldenstjerne på Timgård friede til en smuk adelsfrokeu. Hun lod imidlertid ikke til at være meget want for at indgå denne forbindelse, men Peder opgav ikke håbet. Ved gården var der en stor dam med en lille holm i, og en dag fik Peder frøkenen med sig derud. Han gjentog atter sin bøn, men fik igjen afslag. Frøkenen strøg en ring af sin finger og...
Lige syd for Gårdhøje i Måbjærg er en stor dam, og i denne skal der stå en gryde fuld af penge, som efter nogles udsagn skal være sat derned, da fjenderne var i landet. m. møller, sir.
Spøtrup i Rødding skal have sit navn af, at den i sin tid var så stærkt befæstet, at ejeren spyttede hånligt ud efter de belejrende fjender, han vidste nemlig, at de ikke kunde indtage den. m. møller.
Holstebroboerne siger, at der i gamle dage var en bro over Stor-åen på det sted, og den var meget befærdet, hvorfor der kom en forfærdelig lindorm og tog bolig under broen og sønderrev og slugte alle, som vilde gå der over; men en skjønne dag kom en rytter, der hed Holst, han gav sig i kamp med ormen og fældte den, og det er denne kamp, man ser i byens...
I Kås skov i Salling er der kun ét bøgetræ. Det er meget stort, og på pladsen foran det har der til sine tider gået en hvid jomfru. Isamme skov skal der være et sødæbletræ, som har den egenskab, at den, der en gang har fundet det, ikke oftere kan finde det. m. møller.
En gang kom der til en præst, en vis hr. Jens, en blind mand, som bad ham om en skilling, for at han kunde kommme hen til en bestemt kirke for at få hans syn tilbage. Præsten lo ad tiggeren og gav ham to skilling, idet han sagde, at tiggeren så også skulde kjøbe syn til hans (Jens's) blinde hest. Tiggeren takkede og gik, kom virkelig til sit syn igjen...
Lige sønden for Lime kirke skal have ligget et kloster, som skal være bygget af en Vincents. En stor bygning har der stået en gang, det er afgjort, ti der graves stadig murbrokker op, og fra en tilmuret dør i kirken har der været en stenbro, som førte lige mod syd. For nogle år siden stødte to mænd, der grov en grav i det sydvestlige hjørne af...
