371 datasets found
Danish Keywords: kaste Place of Narration: Døstrup Sønderjylland
Skarnsfolk sanker hovedhår, øjenslim, negle, og snavs af alle ti fingre og tæer sammen og kaster for én, og den er ulykkelig, der første gang kommer over det eller træder på det.
da.etk.DS_07_0_01305
Når en ko har kælvet, skal den stryges tre gange med en rive ad ryggen, og når den får et havreneg, skal den først æde tre mundfulde, inden mau kaster neget i krybben. H. F. F.
da.etk.DS_07_0_01158
Imellem Hornslet og Tendrup går der en sti, som på et kort stykke fører over en sumpig eng. Det sted skulde til visse tider være farligt at passere. Meddeleren véd ikke, hvad der var i vejen, men flere har sagt, at man ligesom vippedes bort med en læsmerstang og kastedes ud i engen. lærer solgard, satrup.
Vortrr. Man skulde gnide vorterne godt, til de blev omme, med en karklud, og denne skulde kastes i en hed ovn. P. V. Jensen, Stige.
da.etk.DS_04_0_02079
En gang da en gammel kone i Broby sad i s in stue, kom der en trold fra højen på hendes mark ind og bad, om hun vilde låne ham noget brød, da de skulde have stort gilde i højen. "Jo," sagde konen, "men hvornår kan jeg få det igjen ?" - "På søndag," svarede trolden. "Ja, men hvor får I det fra?" spurgte konen. "Vi får det fra Næsbyholm, for på løverdag så...
da.etk.DS_01_0_00462
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
da.etk.JAT_06_0_00715
En mand fra Gammelby, Visby sogn, fortalte mig, at ban var velkjendt i Marsken. “Ja, Garensboll fik da Gus straf omsier, mæn de var jo indt meer som vel fortjen, for di vår så øwertrin i storjartehed, te di sai rigte, te di måt int spot å æ gol, mæn haj kåp å spyt i, mæn så fandt Vorhærre dæm omsier”. Anna Ludvigsen.
da.etk.JAT_06_0_00179
Min fader fortalte om en mand i Tingelev red navn Jeppe Bodiker, som kom ind til sin nabo og udbrod: “Hær do hor, nabo, te di sæjer, te Struels vil ha, te vi ska ha en ån regiion”. — “Så!” sagde den anden, “ku do nok skik dæ i de?” — “Ja sågu, en sknld val”. Hans kone kunde hverken udtale l eller r, og hun sagde da: “Æ hæ så mind en goi mand, de va...
da.etk.JAT_06_0_00011
1 Tinglev boede en for sin gjerrighed berygtet pebersvend ved navn Boss. Han ejede nogle brogede gardiner, som aldrig brugtes undtagen ved bryllup, ti så brugtes de til at klæde sal med. En gang kom et par nabopiger og bad om at låne dem. “Ja, dem skal I sku få straks, men æ sku sands em lidt føst”. Derpå tog han dem, lagde dem på en blok, tog sin okse...
På fastelavns mandag måtte alle gjemme deres skinker og mellemsider, ti ellers blev de bortstjålne. De unge karle især sparede ingen møje og klatren op på lofterne for at få fat på noget. Stundum bar de sig meget fiffig ad. Nogen tid efter bragte de det stjålne tilbage og måtte da trakteres. Denne skik blev iblandt til uskik, da ildesindede forte sig den...
Når en stjarc (fårekylling) lader sig hore, hvor der ellers ingen er af den slags, tyder det døden for én i huset. A.L.
da.etk.JAT_03_0_01696
Når muldvarpen skyder op under døre, og skuddet er langt udad efter, så skal snart lig føres ud af huset. A.L.
da.etk.JAT_03_0_01690
Når hestene for ligvognen ikke vil gå i skridt, men helst vil falde til at trave, da skal snart én bortkjøres igjen. Anna L.
da.etk.JAT_03_0_01674
Når noget frugttræ til utide bærer nogle blomsterduske, betyder det døden. A. L. Dyrevarsler for død.
da.etk.JAT_03_0_01670
Nogle sætter deres levekål (st. Hans løg) st. Hans aften oppe ved bjælken. A. L.
da.etk.JAT_03_0_01664
Når man brænder flave (fladtorv), og der i gloden sees et hul, skal man snart spørge lig. A. L.
da.etk.JAT_03_0_01594
Når der ringes fer en død, og klokken lyder meget klart, da skal der snart dø nogen igjen. Klokken går så liget, siges da. A. L.
da.etk.JAT_03_0_01554
At drømme om æg eller småpenge betyder fortræd. Derimod er det godt at drømme om store solv- eller gnldpønge, heste, kvæg og andre store dvr. Det tvder rigdom og lvkke. A. L
da.etk.JAT_03_0_01469
Synes man i drømme at miste en tand, og det sniærtede ikke, da tyder det en bekjendts død : men snnærter det, da skal en kJ ær ven smart bortkaldes. A. L.
da.etk.JAT_03_0_01460
Ser man i søvne en brand med eu blå lue, tyder det glæde og lvkke: men ser man kun røg, da forestår noget ondt. A. L.
da.etk.JAT_03_0_01425