At hænge skudte krager op i nodset modvirker, at køerne kaster kalven. K. M. Rasmussen.
Kaster [Storken] en Unge af Reden, bliver det et ufrugtbart År og dyr Tid, kaster han et Æg, bliver der god Tid. (Peder Syv: De vulgi.)
Storken samt flere andre Fugle kaster deres første Æg ud som Tiende. N. Kr. Pedersen, Grynderup.
Et æg. sat på enden for én, gjør, at denne bliver syg, så ingen doktor kan hjælpe, men kloge folk kau nok. Finder man ægget, skal det kastes på ilden. P. L. J.
Kommer en tusse i nærheden af et hus, tages den og kastes på ilden, men da den altid giver væde fra sig, får mau næsten aldrig held til at opbrænde den. Så varer det ikke længe, inden man spørger, at én eller anden heks er syg, men får man den brændt, kan man være vis på, at en heks doer.
De kaster nogle gløder i ølkarret, når de brygger, før de bær på roste. David M.
Giver man mælk hen, kaster man en liden glød efter personen o. s. v. A. L.
Lister man sig til at tage lidt jord af de tre skuffefulde, præsten kaster, på kisten og lægger det oven på sit hoved inde i kirken, kan man se alle de hekse, der er til alters, ti de vil vende ansigterne ned ad i kirken, når andre tror at se dem vende sig til præsten. Jørg. H.
Kastes et stykke blodigt kjød på en kvinde, får barnet en blodrod plet på selvsamme st«d. H. Th. Nybo.
Når man kan træffe at se to ride på én hest, skal man løbe bag efter, og, idet man lader, som man tager vorterne én efter én og kaster efter rytterne, skal man sige: «To, tag den tredje med, to, tag den tredje med.« Så svinder vorterne snart bort. Skjellerup ved Nyborg. N. Madsen Vorgod.
En frue på Hjermitslevgård kaster siu guldring ud o. s. v. I mølledammen. Nik. Chr.
En gårdmandskone iJandrup kastede sig for et år siden i en mergelgrav og druknede, liun havde kort forinden set lys brænde i samme mergelgrav og talte om, at den skulde kastes til. Pastor E. H. Seidelin.
da.etk.DS_02_J_00160
Et knylle snoge betyder, at der er gravet penge ned. Kaster man sin kniv eller et andet stykke stål hen imellem dem, så bliver det igjen til penge. H. P. Nielsen, Sejling.
Hver juleaften skal der stiltiende kastes en håndfuld kirkegårdsjord i krybben for hver ko. Dette er blevet udført og udfores vel endnu i vore dage.
da.etk.JAT_04_0_00407
En frugtsommelig kone må ikke kige gjennem sprækker eller se i en kikkert, så bliver barnet skeløjet. Postbud P. Pedersen, Fredericia.
da.etk.JAT_03_0_00726
Når hyrdedrengene kaster sten efter storken, taber de en kjær gjenstand f. eks. deres kniv. A. E. Jakobsen.
Når man holder en smørblomst under hagen på én. og den da kaster et stærkt gult skjær pa den,, da siger man, at vedkommende bar en god smørlykke. p, L. Gr.
da.etk.JAT_01_0_00208
Man må ikke kaste en brugt Halmflætning fra Træskoene op under et Øg, som går med Føl, for så kaster hun Føllet. Else Marie Sørensen, Møltrup (Astrup S., Hindsted H.). Ved Th. Thomsen, Møltrup.
For Vorter. Der knyttes en Halvknude over hver Vorte på et Stykke Garn, og siden kastes Garnet i Ilden. J. H. Riis, Barsmark (Løjt S., Åbenrå A.).
