Når om efteråret stormen pisker havet, da plejer "Knopmanden" at lade høre fra sig. Langs med stranden nord for Liingerhuse, omtrent midtvejs imellem Langerhuse og Knopper, der bor "Knopmanden." Hans egentlige hjem var æ Knop, en høj og prægtig klitbakke, som forlængst forsvandt i "den blå ko"s grådige gab. Men stedet vil altid være kjendeligt, da man...
Når mau kaster ild på en heks, kan hun ikke gjøre skade. P. K. M.
da.etk.DS_07_0_00875
Når man vil gå ud på jagt. kaster man en træsko over hovedet. Hvor den vender næsen hen, skal man gå hen ad.
Gudmoderen skal stiltiende slå barnet tre gange på munden, så sagler det ikke. Løgstør. F. L. Gr.
Drenge og piger måtte ikke dobes i sanime vand, ti blev pigen døbt efter drengeu, fik hun skjæg. Degnen Bro rostes for, at han i så tilfælde altid skiftede vandet. Salling. P. Chr. Chr., Knebel.
Dersom man vil lade sin kjæreste blive mø den første nat, så koger hun god kål.
Dersom en ko kaster kalv, skal man tage kalven og kaste den i jorden pa samme sted, hvor den er født. Derved forebygger man, at flere kaster. Vejle. Nik. Christensen.
En heks skal gjøre en synd hver dag. Når hun ikke kan komme af sted med andet, tager hun en nævefuld korn og kaster i ilden. C. Sørensen.
Når et lig bæres ud af huset, skal der kastes vand efter det ud af døren, for at det ikke skal gå igjen. Således skete efter en borgmester i Odense. 1. b.
JVIan siger, at et barn er skjøgeseet, når en skjøge, om det så er modereu selv, kaster blikket på den blottede isse eller fod. Dette har til følge, at barnet svinder hen. Nik. Chr.
Når en har e natmål, kan man få det at se, hvis man kaster en spand vand over den, som har det. Marie J.
Ved et gilde var der 20 mennesker til stede, men værten havde kuu 20 dramme. En karl plejede at få 4, en dreng en halv og en pige en kvint, og det slog også lige til. Hvor mange var til stede af hver slags? 3 karle, 15 drenge og 2 piger. J. G. Pinholt.
Niels! så æ kowen, no æ wå anker tårn ijæn. Skit mæ de, mi piig, wi dre&er et jo et sjæZ. Peer, så en ajen kowen, no hår wi et mejer brææwin ijæn. Skit mæ de, Kjæsten, a hår missel fåt mi påert. J. Gr. Pinholt, Trans.
Ved en eksamen i Harboøre skole spurgte præsten en lille dreng, hvad han hed. Han svarede: Æsi (o: Eskild). Hvad behager? sagde præsten. Æsi. Æsi! sagde drengen, der jo ikke kunde snakke rigtig og slet ikke kunde udtale n og 1. Jeg forstår det ikke, min ven, hvad er det, du hedder? Mæ heje Sa' kuus mæ (o: Satan knuse mig) Æsi, Æsi!
Når ænderne slås, vil de til gilde (skal bruges til send). J. G. Pinholt.
Når hønsene kagler ved bjælken (i hønsehuset), vil de til begravelse (o: skal bruges til send). J. G. Pinholt.
Der spørges lig, når maden koger, efter at den er sat på bordet. J. G. Pinholt.
Når et sygt menneske ligger og piller i dyne eller lagen, er det et sikkert tegn på, at det ikke mere rejser sig. Disse bevægelser kaldes dødens pluk. J. G. Pinholt.
Når man synger med brod i munden, kommer man til at græde for brod. J. G. Pinholt.
Vand, der er brugt ved hjemmedåbeu, hældes ud i dammen, bronden eller en andeu vandsamliug. Eller på steder, hvor det snart kan sive i jorden. Uet må ikke kastes ud som andet vand. J. G. Pinholt.
da.etk.JAT_03_0_00869
